Kalvemedaljoner med parmesankrydret kartoffelmos
- 4 Personer
Ingredienser
1 kg | bagekartofler |
75 g | smør |
75 g | parmesan revet |
- | salt og sort peber |
4 stk. | kalvemedaljoner med bacon (købes færdig) |
- | olie |
2 dl. | hvidvin |
1 tsk. | fond |
1 stk. | citron - økologisk |
1 fed | hvidløg |
4 spsk. | rucolasalat hakket |
Syltede rødløg
2 stk. | rødløg |
1 dl. | vand |
1 knsp. | salt |
1 spsk. | rødvinseddike |
2 tsk. | akaciehonning |
Sådan gør du
-
1Skræl kartoflerne og skær i mindre stykker. Kog møre i vand uden salt. Hæld kogevandet fra, men gem det.
-
2Mos kartoflerne med smør og juster konsistens med kogevandet. Vend med parmesan og smag forsigtigt til med salt. Derefter peber.
-
3Skær løgene i både og kom dem i en gryde. Kom vand og salt herpå og lad vandet koge væk. Vend med eddike og honning og afkøl let.
-
4Brun kødet godt på begge sider i olie. Skru ned for varmen og steg videre i 2 minutter per side. Tag op og kog panden af med vin og fond. Når vinen næsten er halveret, kommer du kødet på panden igen og lader det simre med i 3-4 minutter.
-
5Riv cirka en fjerdedel af citronskallen og vend med revet hvidløg og rucolasalat. Drysses over, når mos, kød og løg er på tallerkenen.