Redaktionen anbefaler
Vi har altid brugt at give hinanden gaver og komplimenter. Langt tilbage har påskønnelserne fungeret som en slags fredspibe, der signalerede, at vi kom med gode intentioner, og gennem tiden har der ifølge evolutionspsykolog Jill Byrnit været et relativt stramt kodeks for både det at give og modtage.
På den måde var man sjældent i tvivl om, hvordan man skulle reagere, hvis den nye nabo kom med en velkomstgave, eller man fik en kompliment fra en kollega.
»Nu er det mere sådan, at alt går an,« fortæller Jill Byrnitt, der dog straks supplerer »og det er det så alligevel ikke. Folk tror nemlig typisk, de er meget mere tolerante, end de i virkeligheden er, og derfor kan en gave eller en kompliment med den forkerte størrelse, timing eller intention sagtens føre til både utilpashed, fornærmelser og skuffelser.«
Hun bakkes op af psykolog Nina Werner, der mener, at en af årsagerne til, at vi ikke kaster om os med komplimenter, er, at vi er bange for at blive misforståede, og så at vi simpelthen er ude af træning.
»I forhold til f.eks. amerikanere er vi ofte lidt berøringsangste, når det kommer til at vise påskønnelse. Vi er simpelthen ikke vant til det og nok også lidt bange for at komme til at virke uægte,« forklarer hun.
Sker det endelig, at nogen drister sig til at give en kompliment, bliver de rosende ord ofte besvaret med et flakkende blik, en mumlen om, at det bare er en klud fra skabets inderste hjørne, eller et tak, der bliver hvisket så lavt, at det faktisk kun kan høres inde i modtagerens eget hoved. Det kan ikke kun være vanskeligt at give – men faktisk også at tage imod. »Vi reagerer næsten fysisk, hvis en person siger noget overstrømmende til os, og nogle gange kan vi også blive ramt af den der …skylder jeg nu noget – eller åhhh nej, så skal jeg fortsat leve op til det her,« forklarer Jill Byrnit.
Uanset hvor mange dilemmaer det kan afstedkomme, er der dog masser af fordele ved at kaste sig ud i kunsten at give. Den, der modtager en ægte påskønnelse, bliver nemlig som regel både glad og får øget sit selvværd, og giveren bliver selv glad ved synet af den andens glæde. »Der sker simpelthen noget rent fysiologisk med os. Udskillelsen af velværestoffer som dopamin øges, og det kitter os tættere sammen,« forklarer Nina Werner, der også mener, at komplimenter kan udvikle vores relationer og føre dem et nyt sted hen: »Guuud – kan du lide det her ved mig – det giver en tryghed, der gør, at jeg måske tør at åbne op og give lidt mere af mig selv,« forklarer hun.
Vi gør det måske ikke af ond vilje, men nogle gange kan det gå helt galt, og så får vi uforvarende givet en kompliment, som faktisk kan tolkes som det stik modsatte. Her er 7 eksempler på bemærkninger, du nok lige skal tænke dig om en ekstra gang, før du fyrer af.
At påskønne hinanden skal ikke gøres til raketvidenskab, men det sparer os for en del energi og gør dansen sjovere, hvis vi kender et par af grundtrinene i den psykologiske tango, vi kaster os ud i som givere og modtagere.
Undgå gensmiger
Når nogen vinker, er vi ret enige om, at det er høfligst at vinke tilbage med det samme. Men hvis du kvitterer for en uventet gave eller en kompliment med at stikke giveren en omgang smiger eller en pakke i samme øjeblik, kommer det hurtigt til at ligne en eller anden gengældelsestransaktion.
Denne artikel er offentliggjort første gang i 2018 og opdateret i 2026