Vi drukner vores tørst i unødigt flaskevand

Vi behøver ikke at hamstre vand

Hvornår blev det egentlig nødvendigt at slæbe rundt på sit eget vandreservoir?

Jeg gør det selv. Holder patteflasken i hånden, mens en ekstra flaske i venteposition skvulper nede i bunden af min taske. Hvordan skulle jeg ellers klare 3 timer i en stillekupé, ventetiden i lufthavnen eller køreturen hjem fra skoven?

Hver celle i min krop kræver, vand, tror jeg. Jeg mister jo vand, hver gang jeg sveder, hoster, tisser, nyser, græder eller bare trækker vejret. Men det er mærkeligt, at engang var alle de vandflasker slet ikke nødvendige.

Gud og hvermand har gang i patteflasken

»Der er vand i hanen,« sagde de voksne i fortiden, længe før vi bar rundt på flasker med drikkelse. Det var bare at dreje på håndtaget og slubre den rigeligt plaskende kommunepilsner  i sig direkte fra strålen. Betalingsvand  var lige så naturstridigt som betaling for at trække vejret. Da butikskæden Irma i 1972 tilbød sine kunder en liter norsk kildevand på karton for 98 øre, rejste der sig en drikkevandsflod af forargelse og vantro. Men 20 år senere havde gud og hvermand gang i patteflasken.

Vi køber 21 liter flaskevand om året

Vi køber i Danmark i dag 120 millioner liter flaskevand om året. Det svarer til 21 liter per indbygger og er det dobbelte af, hvad vi købte i 2005. Tallet kan findes hos EFBW, der er en forkortelse for European Federation of Bottled Water. Det meste vand, vi køber, er vand uden bobler. 

46 % har købt bobleløst vand inden for en måned

Coop Analyse har undersøgt vores forbrug af flaskevand. 46 procent af os har købt bobleløst vand inden for den seneste måned. Vi gør det, fordi vand skal være tilgængeligt for os hele tiden, på togturen, i bilen, på cykelturen og på natbordet. 

Vi køber vand til natbordet

Hvis fri adgang til vand ikke er sikret, skal flasken købes. »Jeg havde glemt vandflasken,« lyder det fra flere af personerne i analysen. En stor gruppe på næsten halvdelen fortæller også en anden vigtig ting om, hvorfor de køber vand. Det fortæller udsagnet: »Jeg glemmer at drikke vand, hvis jeg ikke har en flaske med mig.« De vil undgå at komme i væskeunderskud, også selvom de måske ikke føler sig tørstige.

Vi behøver ikke påfyldning

Det er en myte, at kroppen har behov for konstant at blive fyldt op med vand. En stor gennemgang af den videnskabelige litteratur publiceret i American Journal of Physiology i 2003 konkluderede, at de fleste, der bor i tempererede klimaer, kun behøver at drikke, når de er tørstige. Kun mennesker med særlige problemer, for eksempel nyresten eller andre diagnosticerede sygdomme, har behov for at blive mindet om at drikke, så de får tilstrækkeligt med væske.

Kaffe og te tæller med i væskeregnskabet

»Vi indtager mere vand end den væske, vi drikker af glas og flaske. Suppen, sovsen, tomaterne, agurkerne og alt muligt andet, vi spiser, indeholder vand. Men kroppen producerer også vand, når den omsætter næringsstofferne,« siger ernæringsrådgiver Per Brændgaard.

Han fortæller, at de fleste raske mennesker under 65 har brug for cirka 1 liter vand om dagen, og alt tæller med, også te, kaffe og andre drikkelige væsker. 2 pænt store kopper kaffe har jeg allerede drukket i løbet af formiddagen og er tæt på 50 procent i væskeregnskabet. Når jeg drikker 1 glas vand til frokost og en kop kaffe igen, er der ikke brug for den skvulpende reserve til turen hjem fra arbejde.

Vand skyller ikke urenheder ud

Men måske er flasken bare rar at have, og vand virker jo både udrensende og mindsker sulten, eller hvad? Nej, vand skyller hverken urenheder ud af kroppen eller virker slankende. Det er en myte, fortæller Per Brændgaard.

»Hvis du drikker på forskud, inden tørsten kommer, går du derimod glip af den store basale nydelse, det er at slukke tørsten, altså at man venter med at drikke, til man virkelig er tørstig. Hvis du snyder dig selv for den store tilfredsstillelse, kan du komme til at kompensere med andre former for spiselig nydelse og dermed i virkeligheden tage på stik modsat hensigten med at drikke meget vand,« siger Per Brændgaard.

Man kan få stresslignende drikkemønstre

Han mener, at vi somme tider forveksler en tør mundfornemmelse med tørst. Det kan give et stresslignende drikkemønstre, hvor flasken sættes for munden mange gange og tømmes i små slurke. De små mundfulde vand dulmer lidt, men fjerner ikke den nervøsitet eller stress, der kan være årsag til mundtørhed, fortæller Per Brændgaard, der selv fylder vandflasken fra hanen, når han skal på farten, fordi det er praktisk, og fordi de offentlige toiletter ikke altid er så appetitlige, at man lige har lyst til at tage en mundfuld fra hanen.

»Vand er godt. Især når vand erstatter søde læskedrikke, er det fint, at vi fylder nogle flasker med vand, men at købe vand i Danmark, det svarer jo til at købe sand i Sahara,« siger han.

 

Vi køber dobbelt så meget vand som svenskerne 

Vi ligger højt i flaskevandsforbrug, når vi sammenligner os med svenskerne. Danskerne drikker per indbygger 21 liter flaskevand om året. Svenskerne drikker under det halve, nemlig 10 liter per indbygger om året, viser tal fra EFBW. Og hvor svenskerne foretrækker vand med brus, foretrækker danskerne vand uden. Det kan indikere, at danskere i høj grad drikker flaskevand som erstatning for vandhanevand. Men begge lande har førsteklasses postevand i vandhanerne.

Det svenske forbrug per indbygger har været lige så højt som det danske. I 2005 købte svenskerne 206 millioner liter vand på flaske. I dag er tallet faldet til 98,6 millioner. Svenskerne har taget et fælles opgør med det store forbrug af flaskevand. 

Der er flest bakterier i flaskevand

I 2007 lavede den svenske avis Aftonbladet for eksempel en test af 13 mineralvand. Den viste, at i 5 ud af 13 mineralvand var indholdet af salt, fluor, kalcium og magnesium så højt, at det overskred de svenske myndigheders grænseværdier for almindeligt postevand.

Flaskevand kan også indeholde flere bakterier end vandhanevand, fordi flaskevand kan være tappet på flaske i mere end et år, før det drikkes, og jo længere tid der går, fra vandet er tappet, til det drikkes, jo længere tid har eventuelle bakterier kunnet vokse i antal. 

Vandhanevand reguleres striksere end flaskevand

Den problematik kendes også fra Danmark. HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, har testet postevand og 3 typer dansk kildevand og fundet mange gange højere antal bakterier i kildevand end i vandhanevand. Kildevand er grundvand, der tappes på flaske, så i udgangspunktet er det emballerede og det uemballerede vand lige fri for bakterier, men vandet i flasken ældes, og eventuelle bakterier formerer sig. Alligevel stilles de mest strikse hygiejneregler til vandhanens vand. Så snart vand er emballeret i en flaske, er det blevet til en fødevare, hvor fødevarelovgivningen skal overholdes, og den er mindre streng end drikkevandsdirektivet, som vandværksvand skal overholde.

 

Flaskevand er politisk ukorrekt i Sverige

I Sverige kritiserede medierne også, at vandflaskerne er årsag til udledning af mange tons ekstra kuldioxid/CO2, som skubber til klimaforandringerne. Flaskerne skal produceres og transporteres, og vandet skal tappes, og det hele er med til at udlede den kuldioxid, der påvirker klimaet. Den problematiske CO2 udledes, når fossilt brændstof som kul, olie og naturgas afbrændes.

Det svenske SVT Nyheder fortalte i 2006 sine seere, at CO2-udslippet fra svenskernes flaskevand svarede til 19.000 personers flyrejse til Mallorca tur retur. Debatten i Sverige ledte til, at kulsyremaskiner til hjemmebrug oplevede en kraftig vækst.

I 2018 er der stadig kritik af flaskevandet i Sverige, men den er ikke så stor som tidligere, fortæller analysechef i Coop Sverige Fredrik Törn.

Flaskevand ualmindeligt på restauranter i Sverige

Det er blevet usædvanligt i Sverige, at restauranterne serverer flaskevand til maden. Så fremstiller de hellere deres eget kulsyrede vand og serverer det på flaske. Sådan var det ikke for 15 år siden. Da var flaskevand serveret på restaurant almindeligt, fortæller Fredrik Törn.

»En lille flaske på for eksempel en halv liter anses i dag for at være o.k., det er funktionelt, at man kan tage vand med sig. I Sverige er det helt usædvanligt at servere store flasker vand uden brus hjemme på middagsbordet. Kulsyret vand på flaske anses dog for helt o.k., da alle ikke har en kulsyremaskine derhjemme. Kulsyret vand kan desuden ses som et sundt alternativ til øl, sodavand eller juice. Så selv om kulsyret vand på flaske ikke er den mest miljøsmarte drik i forhold til postevand, så er den betydeligt bedre end de andre alternativer,« siger Fredrik Törn.

Udenlandsk flaskevand er upopulært

Der findes stadig blandt svenskerne en latent kritik mod vand, som kommer langvejsfra.

»Det er politisk ukorrekt at servere vand, som transporteres langt, men i dag er det i praksis ret usædvanligt. Det svenske flaskevand som Ramlösa eller Loka anses for at være så fint, at man ikke behøver at importere vand,« siger Fredrik Törn.

 

60 procent af danskerne tænker ikke over de miljømæssige konsekvenser

Postevand er 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand, har HOFOR regnet ud. Når 1 liter vand forlader en københavnsk vandhane, udledes der 0,0002 kg CO2  fra oppumpning, friltrering og transport. I flaskevand bruges ekstra CO2  på at producere flaske, tappe vand og transportere flasken. Derfor koster 1 liter flaskevand i gennemsnit 0,18 kg CO2  eller 900 gange mere end postevand.

60 procent af danskerne tænker slet ikke eller i mindre grad over de miljømæssige konsekvenser ved at købe vand på flaske, viser en undersøgelse foretaget af YouGov for SodaStream. Men 64 procent ville være villige til at skære ned på deres forbrug, hvis blot de vidste mere om de miljømæssige konsekvenser som for eksempel mængden af CO2-udslip, når vi bruger flaskevand. Måske er det allerede den vej, vi går. I hvert fald er det årlige forbrug af flaskevand faldet fra de 140 millioner liter i 2012 til 120 millioner liter i 2017.

I Danmark har vi ikke behov for klor til drikkevandet

Vi kan roligt vrage flaskevandet.  Alt vores hanevand kommer fra undergrunden. Det er renset og filtreret på sin mindst 30 år lange vej fra overfladen ned i grundvandsmagasinerne.

Danmark er det eneste land på kloden, der benytter sig 100 procent af den metode, som blandt andet betyder, at man ikke skal tilsætte klor til drikkevandet. Det er enestående og scorede point, da HOFOR i 2014 under det internationale melodigrandprix på Refshaleøen stillede sig bag en aquabar med ægte undergrundsvand og fik de udenlandske journalister til at skrive hjem om det.

 

. 

Pesticidfund vækker uro

Men når armene er faldet ned, vækker pesticidfund i drikkevand uro. I 2014 blev der målt pesticider i hver 4. vandværksboring. Pesticiderne lå under de tilladte grænseværdier på 0,1 mikrogram per liter, men forurening udgør alligevel en trussel mod grundvandet. Regnvand er mellem 30 og 100 år om at sive ned gennem jordlagene. Ingen ved helt, hvad der kan gemme sig efter 50 års intensivt dyrket landbrug og årtiers flittig brug af sprøjtemidler overalt i offentlige anlæg, private haver og på jernbanestrækningerne, hvor ukrudt skal holdes væk fra svellerne. Både historiske fund af pesticider, der ikke har været godkendt i mange år, og fund af nye, godkendte pesticider har vist sig i vandværkernes boringer. 

Når pesticider overskrider grænseværdierne, lægger man en ny boring

Når pesticiderne overskrider grænseværdierne, reagerer vandværkerne ved enten at lukke boringen, lave en ny eller ved at lave en afværgeboring. Grundvandet i magasinerne under jorden strømmer nedad mod en boring, og her kan man lægge en anden såkaldt afværgeboring, som vandet vil strømme til, og på den måde undgå det forurenede vand. Eller vandværket kan blande vandet med andet vand uden pesticidforurening, så det forurenede vand bliver fortyndet. Hvis ikke det virker, kan vandværket være nødsaget til at lukke boringen og investere i oprettelsen af en ny, bekostelig kildeplads. 

Vandværkerne vil helst ikke filtrere pesticider ud af drikkevandet

Vandværkerne kan filtrere pesticider ud af drikkevandet, men det er ikke en mulighed, vandselskaberne ønsker at indføre som praksis.

»Vi er stolte af den måde, vi leverer drikkevand på, hvor det renses af jordens naturlige filter. Jo flere processer vi sætter ind mellem grundvand og forbruger, jo mere vil det forringe kvaliteten, og jo dyrere vil det blive for danskerne,« siger kommunikationschef Karsten Bjørno, Danva, som er vandselskabernes brancheforening.

Jordens naturlige filter er tilstrækkeligt også i fremtiden

Vi kan klare os med jordens naturlige filter og rent vand også i fremtiden, mener han. Traditionen med at værne om grundvandet er lang. Det sker i de fleste tilfælde gennem aftaler med grundejere om, at i de områder, hvor der sker hurtig nedsivning i jorden på grund af meget sand eller ler, der sprækker, bliver der enten ikke dyrket, eller også bliver der dyrket uden pesticider. Jordbesiddere, og det vil ofte sige landmænd, der indgår aftalen, bliver kompenseret af vandselskaberne. Nogle kommuner som Aarhus har lavet generelle påbud mod konventionel dyrkning i et samlet indvindingsområde.

Karsten Bjørno er optimistisk på vandets vegne, fordi verden flytter sig.

»Vi er i stigende omfang blevet opmærksomme på, hvad vi belaster os selv og vores omgivelser med, og så retter vi ind. Man kan bare se på den danske røgpolitik, hvor det i dag vil være absurd at ryge indenfor på en restaurant. Her har hele befolkningens norm flyttet sig på overraskende kort tid. Den samme tendens ser vi også i forhold til bevidstheden om fødevarer, bæredygtighed og miljøbeskyttelse,« siger han.

Kommunerne er i dag langt mere tilbageholdende med at anvende pesticider til at holde arealer rene, end de tidligere var. Der står ikke længere som en selvfølge en grøn dunk Roundup i ethvert privat haveskur. Miljø og bæredygtighed er kommet højt på dagsordenen også internationalt, og overalt vil man blive nødt til at rette ind, mener Karsten Bjørno.