Så meget vand er der i din agurk og tomat

Du får masser af vand, når du spiser nogle af de mest almindelige grøntsager. De hjælper dig med at holde din væskebalance

Agurken indeholder 96,4% vand. Tomaten indeholder 94,0% vand. Salat indeholder også meget vand. Iceberg indeholder for eksempel 95,3% vand. Tallene er fra DTU Fødevareinstituttet

Du får mere vand end den væske, du drikker



Du skal drikke hver dag og drikke, når du er tørstig. Men du behøver ikke slæbe et helt vandreservoir med dig rundt for at holde din væskebalance. 



Suppe, sovs, agurker, tomat, jordbær og kål indeholder også vand. Hver dag indtager vi mere vand end den væske, vi drikker af glas og flaske. Husk også, at kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab.



Agurken er vand, du kan spise



Vand kan spises. Et britisk firma Skipping Rocks Lab har opfundet vand, der kan transporteres uden flaske eller karton, så man undgår at belaste CO2-regnskabet med emballage. Ooho er en vandboble på størrelse med en bordtennisbold. Der er brugt tang til at stabilisere boblen, så emballagen spises sammen med vandet. 

Men naturen har allerede opfundet det spiselige vand. Det findes i agurk, tomat, jordbær, kål, fennikel, melon, salat, peberfrugt og mange andre af dine ganske almindelige grøntsager. Vidste du, at en agurk for eksempel indeholder 96,4% vand.

 

Radiser indeholder 95,9% vand

Agurker, radiser, iceberg og hovedsalat indeholder mest vand

Se nogle af de mest vandholdige grøntsager og frugter og pak dem med i tasken, næste gang du vil være sikker på at have væske nok til turen. Vandindholdet gælder for rå grøntsager.

Agurk: 96,4%

Radise 95,9%

Iceberg 95,3%

Hovedsalat 95,5%

Kinaradise 94,8%

Squash 94,7%

Kinakål 94,7%

Tomat 94,0%

Grøn peberfrugt 93,7%

Netmelon 93,0%

Honningmelon 92,6%

Fennikel 92,6%

Rødkål 91,1%

Vandmelon 90,2%

Jordbær 90,1%



Tallene er fra DTU Fødevareinstituttet

Læs mere om