Lakridsis med flødeboller
DESSERT

Lakridsis med flødeboller

Lakridsis er bedst, når smagen af lakrids er kompleks, og det opnår du ved at kombinere lakridspulver og lakridssirup med lidt honning, som runder smagen.
  • 4 Personer

Ingredienser

2 stk. æggeblommer
0.5 spsk. ahornsirup eller honning
2 spsk. rørsukker
1 nip flagesalt
0.5 tsk. lakridspulver Efter smag
0.5 tsk. sød lakridssirup
2 dl. coop piskefløde
0.5 dl. mælk
25 g mørk chokolade Hak det gerne inden brug
4 stk. flødeboller m/u kokos Tilføj efter behov

Sådan gør du

  1. 1
     Pisk æggeblommerne sammen med honning, sukker og salt, til det er lyst og luftigt, ca. 3-4 min. Rør lakridspulver og -sirup i.  
  2. 2
    Pisk fløden til blødt, let skum – det er vigtigt ikke at overpiske den, så får du små fedtklumper i isen, og den bliver ikke så ensartet, blød og cremet.  
  3. 3
    Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen og herefter mælken. Smag evt. til med ekstra rålakridspulver og en smule mere lakridssirup. Vend chokolade i.  
  4. 4
     Fordel flødebollerne i en sandkageform. Hæld ismassen over, og sæt den i fryseren 6-8 timer inden servering.