Vi skal turde være i sorgen: »Jo mere vi taler om sorgen, jo nemmere er det at være i den«

Vi snakkede ikke om sorgen

»Der blev ikke taget hånd om mig, da jeg mistede min mormor. Jeg så hende dø, men jeg kunne ikke forstå det. Falck gav hende hjertemassage, og jeg måtte ikke se noget, men jeg smuttede ud af hænderne på min mor. Vi snakkede ikke om, at min mormor var død. Jeg prøvede at spørge ind til det, men det var ikke tit, jeg fik et svar. Dengang tænkte man ikke, at sorgen var noget, man skulle snakke om. Min mor var nok i så stor sorg, at hun ikke kunne se, at jeg også var i sorg. Jeg har aldrig bebrejdet min mor det, for hun var jo selv i en kæmpe sorg. Men da jeg mistede min mand for 15 år siden, gjorde jeg meget ud af at forklare vores døtre, der var 2 og 5 år, at deres far var død.

Sorgen skal forklares i børnehøjde

Den første uge efter min mands død holdt jeg det for mig selv, men pigerne kunne jo se mig smågræde hele tiden og mærke, at noget var galt. Jeg forklarede pigerne, at nu kom deres far ikke tilbage igen. Han var rejst op til en stjerne, og han ville passe på dem derfra. Der ville han altid være, og det skulle de huske på.

Jeg tænkte meget over, hvordan jeg bedst kunne forklare små børn sådan noget. Da jeg fortalte en terapeut, hvordan jeg havde forklaret mine piger, at deres far ikke kom tilbage, sagde hun, at hun sjældent har oplevet nogen, der er gået så langt ned i børnehøjde og taget sig så godt af sine børn, mens man selv står midt i sorgen. Jeg tror kun, jeg kunne tage mig så godt af pigerne, fordi jeg selv oplevede sorgen som barn.

Vi snakker ikke om min mand dagligt, men han vil altid være en del af vores liv, og vi snakker om ham, hvis vi har noget på hjerte. Mine piger har stillet en masse spørgsmål om deres fars død over årene. Alle de spørgsmål, man gerne vil have svar på for at finde sig selv. Hvordan var vores far? Hvorfor var det lige vores far, der skulle dø? Jeg siger til dem, at hvis der er noget, de vil vide, så skal de bare spørge.

Sorg er et tabu

Jeg tror, at sorgen er et tabu for mange. Udadtil må man ikke være ked af det, og man skal helst fungere normalt igen hurtigst muligt. Ellers tror folk, at man dyrker sorgen, men det gør man jo ikke. Sorgen har sin egen livslange proces, og alle oplever den forskelligt.

Det er vigtigt at snakke om sorgen

Jeg har gjort meget ud af at forklare mine piger, at de skal være forberedte på, at en person i deres omgangskreds kan komme ud for en lignende sorg. Pigerne kan sige til vedkommende, at de forstår, for de har stået i en lignende situation. Det er vigtigt at snakke om sorgen. Jo mere vi snakker om sorgen, jo nemmere er det at være i den.«