Vi er gode til at sortere plast, men alt for dårlige til at genanvende

En shampooflaske, indpakningen til hakket oksekød, revet ost, vindruer, bananer, gulerødder og en ketchupflaske med de sidste genstridige rester af ketchup. 7 stykker plast-emballage har jeg smidt ud alene i dag. 

I en uge har jeg ført dagbog over, hvor meget plast-emballage jeg smider ud. 57 stykker med en totalvægt på 600 gram har jeg kunnet sorteret fra som plastaffald. At se mit plastforbrug sort på hvidt er opsigtsvækkende, men bunken er ikke unormalt stor. Ifølge Miljøstyrelsen ophober hver dansker i gennemsnit 34,6 kg plastemballage om året, og bunken vokser. Plasten bor overalt i vores hjem, og den kan være svær at undgå. 

»Plasten har virkelig mange gode egenskaber. Den er typisk stærk, holdbar, let, billig at producere, og vi kan forme plasten, som vi har lyst til. I mange sammenhænge er plast det bedste materiale at bruge. Vi har gjort os afhængige af plast,« siger lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC Kristian Syberg.

Lidt plast bliver genanvendt 

Heldigvis er vi også gode til at smide den tomme skyrspand og bakken fra vindruerne i den rigtige affaldsspand. Mellem 2014 og 2017 steg danskernes indsamling af plast med 45 procent. Og netop i disse måneder strømlines affaldssorteringen på tværs af alle danske kommuner, og det vil give de danske husholdninger endnu bedre muligheder for at forfine sorteringen af bl.a. plast. Men selvom vi dydigt sorterer plasten, er det langtfra al plast, der bliver genanvendt. Kun 14 procent af plastemballagerne fra husholdningerne bliver til ny plast, og det gør Danmark til det næstdårligste land i EU i disciplinen at genanvende plast. Kun Ungarn gør det dårligere. 

Plasten brændes eller sendes ud af landet

Når plastrejsen går godt, har shampooflasken eller vindruebakken altså mulighed for at blive til ny plast, men når rejsen går dårligt, bliver plasten i stedet brændt på et forbrændingsanlæg eller eksporteret til udlandet, hvor Danmark taber plasten af syne. 

   Den brugte plast rejser fra husholdningen via den kommunale renovation, og kun for en mindre dels vedkommende ender den på et såkaldt forsorteringsanlæg. Her scannes plasten med infrarødt lys og kan sorteres efter plasttype. Hvis plast skal have mulighed for at blive genanvendt, er det vigtigt, at de forskellige slags plastik holdes adskilt.

 

Brugt emballage til nye plastprodukter

Vi følger den heldige plastik, der er udset til at genopstå videre til Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast. Solen står højt på den skyfri himmel i Mariager, hvor virksomheden Aage Vestergaard Larsen (AVL) holder til. AVL modtager plastaffald fra både virksomheder og private husholdninger. Her findes høje tårne og store bunker med plastprodukter. Plastbunkerne kan være fejlproduktioner fra virksomheder, udtjente mælkekasser, og en kæmpe terning rummer tydeligvis komprimeret husholdningsplastaffald. De fladmaste flasker, der engang har været fyldt med Neutral skyllemiddel og Omo vaskepulver, er endt hos AVL, fordi virksomheden har udviklet en teknik til at genanvende plastaffaldet ved at oparbejde det til plastpiller, som kan bruges til nye plastprodukter. 

Få sorteringsanlæg i Danmark

Den dårlige genanvendelsesprocent på bare 14 procent på plastemballage er klimabelastende. Plasten udleder CO2, når den bliver brændt, og det er ressourcekrævende at producere ny plast. For hvert kilo plast, der bliver brugt, kan man spare 2,4 kilo CO2, hvis plasten er genanvendt, sammenlignet med hvis det er ny plast. 

En af forklaringerne på, at så relativt lidt plast genanvendes, er, at Danmark har for få sorteringsanlæg:

»Langt det meste af den plast, husholdningerne sorterer i Danmark, bliver sendt til Sverige eller Tyskland, fordi Danmark ikke har nok forsorteringsanlæg, der er egnet til plast fra husholdningerne,« forklarer postdoc på DTU Miljø Marie Kampmann Eriksen. 

Direktøren for AVL Franz Cuculiza efterlyser også flere anlæg, hvor plastbunkerne kan sorteres. Ifølge ham er det mindre end 20 procent af den plast, forbrugeren sorterer i husstanden, der bliver behandlet på forsorteringsanlæg. 

»Hvis  Danmark bygger nogle større regionale forsorteringsanlæg, er det muligt at mangedoble genanvendelsen af det danske husstandssorterede affald,« mener Franz Cuculiza.

Rullepølsen pakkes i to lag plast

Et andet problem er når plasten er umulig at sortere. Lad os tage et eksempel. Emballagen til den skiveskårne rullepølse består af to lag plast, hvor det ene lag er egnet til fødevarekontakt, og det andet lag sikrer holdbarheden af pakken. De to lag er lavet af forskellige typer plast, der er nødvendige for at sikre, at rullepølsen når trygt frem til forbrugeren. Men når emballagen til rullepølsen består af flere typer plast, der hænger uløseligt sammen, kan emballagen ikke skilles ad og genanvendes. 

»Hvis produktet består af mange typer plast, som man ikke kan skille fra hinanden, er det svært at genanvende plasten. De forskellige typer plast har forskellige kemiske sammensætninger og kan ikke genanvendes sammen,« siger Marie Kampmann Eriksen.

De plastemballager, der ikke kan sorteres i tilstrækkelig grad til at sikre den rene kvalitet, går til spilde. 

»Plasten skal være sorteret, så der er minimum 95 procent af den samme type plast i den samlede mængde. Den genanvendte plast skal kunne produceres i en høj kvalitet, som kan genanvendes igen og igen,« siger Franz Cuculiza. 

Plast er ikke skurken

 Ifølge lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC Kristian Syberg er plasten i sig selv ikke skurken, men det er vores måde at bruge plasten på. 

»Fordi plast er så billigt og nemt at lave, har vi skabt en conveniencekultur omkring brugen af plast. Vi har et kæmpemæssigt overforbrug af plast, og der er ikke tænkt et perspektiv i at genanvende plastemballagen,« forklarer Kristian Syberg. 

   EU har en målsætning om, at 50 procent af plastemballagen fra husholdningerne skal genanvendes i 2025, og for Danmarks vedkommende er der et stykke vej til det mål fra de ca. 14 procent, vi genanvender i dag. 

»Stirrer vi os blinde på vores håndtering af affaldet, når vi aldrig i mål. Vi skal længere op i værdikæden og tænke over, hvordan vi designer produkterne, så de kan bruges mange gange eller genanvendes,« siger Kristian Syberg. 

Producenterne får ansvar

31. december 2024 træder et udvidet producentansvar for emballage i kraft i EU, så alle plastproducenter i EU’s medlemslande bliver ansvarlige for, at deres plastprodukter kan genanvendes. 

Der er udviklet en designguide til plastproducenterne, så de kan producere plastprodukter, der kan bevares i det cirkulære kredsløb med genbrug eller genanvendelse. Det vil sige, at sæbebeholderen i fremtiden kan bruges flere gange, inden den ryger ud med plastaffaldet, og at emballagen til rullepølsen måske kun vil bestå af én type plast. De virksomheder, der producerer plast med henblik på genbrug og genanvendelse, kan få lov at betale mindre for den efterfølgende affaldsbehandling sammenlignet med de virksomheder, der ikke har samme fokus på at designe plast til genanvendelse. 

Produkter skal bestå af færre plasttyper

Består plastemballagen af færre plasttyper, bliver det nemmere at sortere affaldet fra de danske husholdninger i forskellige plasttyper på forsorteringsanlægget, og mindre plast vil af den grund gå til spilde. Men ansvaret ligger ikke kun hos plastproducenterne.

»Forbrugernes indsats vil være en afgørende faktor for genanvendelsen af plast. Jo bedre vi er til at sortere plast i husholdningen, jo flere affaldsressourcer har vi til rådighed til at lave nye plastprodukter af. Bliver forbrugeren derimod dårlige til at sortere, vil genanvendelsesprocenten være endnu lavere, end den er nu, og så bliver det først rigtigt svært,« siger Marie Kampmann Eriksen.

Forbrugeren har medbestemmelse for plastens fremtid

 

Det er ikke kun henne ved skraldespanden, at de danske forbrugere kan gøre en forskel. Forbrugeren kan være med til at bestemme plastens skæbne allerede i supermarkedet ved at købe produkter i genanvendt plastmateriale eller produkter, der kan genbruges mange gange, inden det skal smides ud til genanvendelse. I juli blev det forbudt at producere og sælge engangsplastprodukter som sugerør, to go-kopper og engangsservice i EU, og mange steder er engangsservice erstattet med flergangsprodukter, der kan vaskes og bruges igen. Når plastemballagen til ansigtscremen eller vaskemidlet er udstyret med Svanemærket, er forbrugeren forsikret om, at emballagen består af mindst 90 procent plast, der kan genanvendes, eller mindst 80 procent genanvendt plast. 

Pant på plastik

Ifølge direktøren for genanvendelsesvirksomheden AVL, Franz Cuculiza, er plasten kommet for at blive, og plastens indtog kalder på handling fra plastindustrien og forbrugerne: 

»Plast er et uundværligt og unikt materiale. I fremtiden kommer plast til at blive brugt endnu mere. Men vi skal bare lære at håndtere plasten rigtigt og minimere mængden af plastaffald,« siger han. 

På længere sigt forestiller Marie Kampmann Eriksen og Kristian Syberg sig også, at man kan skabe et retursystem for plastemballage, der minder om pantsystemet for plastflasker. 

»Vi har et effektivt retursystem på plastflasker. Når der er pant på plastemballagen, har den stadig værdi efter brug. Panten kan sikre, at plastemballagen bliver returneret til genanvendelse,« forklarer Kristian Syberg. 

Har vi et retursystem til plastemballage, kan det enkelte stykke plast holdes i et lukket kredsløb og bruges til det samme formål igen og igen.