Vegetarer er supersunde så længe de husker at få nok jern, B12 og protein

Mennesker kan sagtens leve uden kød. Det er bare vigtigt at spise varieret, når man spiser grønt, så man får lidt af hvert og nok jern, protein og B12.
Kvinde holder tomater op foran sine øjne og smiler

Man kan sagtens få dækket sit proteinindhold uden kød.

Sund på vegetarisk kost

Grøntsager, frugt, nødder og kornprodukter indeholder tilsammen alle de aminosyrer, vores krop har brug for. Det betyder nødvendigvis, at man som sund vegetar skal spise en varieret kost. Og så skal man være indstillet på mindre bekvemmelighed end de kødædende artsfæller, der kan finde det hele i en fødevare – nemlig kødet.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Nogle vegetarer er sundere end kødhoveder

»Man har studeret masser af folkeslag, som ikke har spist kød, og resultaterne peger i retning af, at de faktisk er sundere end os, der spiser kød. Men det forpligter, at de får dækket deres behov for protein«, siger Thomas Meinert, lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

Ifølge ham, er det helt store plus ved kød, at det mætter. Ny forskning skal dog snart vise, om grønne proteiner har den samme egenskab som de animalske. 

»Hvis vegetabilsk protein viser sig at have den samme mættende egenskab som animalsk protein, så er det simpelt, så kan man bare skifte det ud«.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Spis grønne proteiner og skyl ned med mælk

»Hvis man supplerer sin kost med bønner, linser, ærter og soya, så kan man godt få nok protein. Man kan sagtens få dækket sit proteinindhold uden kød, men man skal være opmærksom på det,« siger Thomas Meinert Larsen.

 

Han taler dog for, at vegetarer tillader sig selv at spise lidt mælk og æg til bønnerne og spinaten, for så er man helt sikker på at få nok B12-vitamin og letoptagelige aminosyrer, som er byggesten til protein, indenbords.

Gør som Skipper Skræk få jern fra spinat

Også jernet, som de røde bøffer er fulde af, findes også i mange vegetabilske fødevarer som spinat, bønner og sesam. Godt nok i en anden form, nemlig non-hem-jern, hvilket indebærer, at vegetarerne skal spise større mængder og huske c-vitaminet, som fremmer jernoptagelsen, for at få nok.

Læs mere om