småkager

Småkagegalleri: Hvorfor hedder det en pebernød?

Engang var småkager en ting, der blev bagt året rundt. Nu er det særligt i julen småkagerne huserer. Madhistorikeren guider dig gennem 5 af julens mest populære småkager

Julen er hjerternes fest. Og småkagerne. Bordene bugner med brunkager, vaniljekranse og pebernødder.

Småkager blev for alvor allemandseje med indførslen af støbejernskomfuret i de danske hjem i slutningen af 1800-tallet, samtidig med at f.eks. sukker bliver lettere tilgængeligt.

”Det, at vi i Danmark bliver selvproducerende med dansk roesukker, gør jo også, at bagværk bliver mere udbredt omkring år 1900. Tidligere var sukker forbeholdt eliten, der havde råd til det, men bliver omkring år 1900 et produkt, som de fleste danskere har råd til,” fortæller Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum.

I den tid var der også en særlig signalværdi i, at man i hverdagen altid kunne gæste husmoren til en kaffetår og lidt til den søde tand, fortæller Bettina Buhl.

”Førhen bagte man jo småkager hele året rundt. Du havde som udgangspunkt lidt bagværk i din kagedåse, du kunne byde gæster. Det var husets renomme, der stod på spil.”

Hudmødrene så frem til småkagebagningen

En tid, hvor man havde mange gæster, var i julen. Derfor var det også vigtigt, at kagedåserne var fyldt op. Og særligt husmødrene kunne se frem til at sætte produktionen af julesmåkager i sving.

”Som hjemmegående husmor havde man travlt, men man kunne jo godt lide lidt afveksling. Og afveksling fik du i årstidernes skifte. Der var syltekøkken i sensommeren og havearbejde i foråret. At man kunne bage julesmåkagerne, var også et brud på hverdagen. Endelig kunne man se frem til den søde tid. Flere af jeres ældre læsere vil kunne huske deres mødre stå at fylde mere end én kagedåse,” fortæller Bettina Buhl.

Småkager fra Coop

I år har Brødcooperativet som noget nyt også kastet sig ud i småkagekunsten med 5 forskellige julesmåkager. I galleriet kan du få historien bag hver småkage.

Jødekager

Flere vil gerne kende oprindelsen på navnet til denne kage. Første gang jødekager bliver nævnt er fra slutningen af 1700-tallet, men jødekagen med en stribe af sukker og kanel, som vi kender i dag, er fra midten af 1800-tallet. Og navnet kan måske stamme fra flere af de jødiske bagerier i København på den tid.

Brunkager

Brunkagen kommer først ind midt i 1800-tallet og bliver meget udbredte. De kan minde lidt om peberkager, som man kender fra endnu længere tid tilbage. Men brunkagen adskilte sig i sin tid med de hakket citronskal/sukat, som dengang var en dyr omkostning.

Pebernødder

Pebernødden er blandt det ældste små-bagværk i Danmark. Den optræder allerede i kogebøger helt tilbage fra 1700-tallet. Navnet kommer af formen på bagværket, da de ligner små nødder. Nødder var eftertragtet i gamle dage, hvor man havde decideret nøddeplukkedage i september, hvor man samlede nødder ind til julen. Det var datidens slik sammen med æblet.

Vaniljekranse

Vaniljekransen var førhen en småkage, der blev bagt hele året rundt. Den kommer frem i midten af 1800-tallet og har ikke ændret synderligt karakter gennem årene. I de tidlige opskrifter ruller man dejen selv og laver ringe. Med udbredelsen af kødhakkemaskinen i sidste halvdel af 1800-tallet får kransene den facon, som vi kender i dag.

Finskbrød

Finskbrød er en såre simpel småkage. Den første gang, opskriften bliver præsenteret, er i Frøken Jensens Kogebog fra 1901. Finskbrødet er særligt populært under besættelsestiden, fordi den egnede sig særligt godt til at blive bagt med bygmel, som var den kornart, man havde mest til rådighed i Danmark på daværende tidspunkt. På trods af navnet har finskbrødet ikke umiddelbart noget med Finland at gøre. Oprindelsen til navnet står faktisk hen i det uvisse.

Kilde: Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum.