Sådan slipper du af med bladlus

Lune vintre betyder kronede dage for bladlusene, der lever af at suge saften ud af dine planter. Men det er der heldigvis råd for. Se, hvordan gartner Lene Tvedegaard bekæmper bladlus i sit gartneri, uden at sprøjte planterne, og stjæl gerne hendes metoder.
En masse bladlus sidder tæt sammen i en klump

Lune vintre giver mange bladlus.

Mild vinter giver mange bladlus

Bladlusene hærger i de år, hvor vinteren er mild, for så overlever mange bladlus og står på spring for at suge saften ud af din planter.

Og et bladluseangreb er ingen spøg. Det kan give deforme planter, dårlig vækst samt svamp og virussygdomme, så det er en god idé at bekæmpe bladlusene.

Men hvordan slipper man bedst og mest effektivt af med de små saftslugere? Bolius har spurgt gartneriejer Lene Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard, der dyrker alle sine planter usprøjtede:

"Når mange lus har overlevet og bare sidder på spring, så sidder de for tæt og danner vinger, så de kan sprede sig og fx komme fra haven og ind igennem et åbent vindue i drivhuset," forklarer Lene Tvedegaard.

Naturlig, biologisk bekæmpelse af bladlus

Hos Gartneri Toftegaard dyrker man usprøjtede planter, så Lene Tvedegaard benytter sig af hovedsageligt af biologisk bekæmpelse af bladlusene, hvor naturlige fjender sættes ind.

"Det, der er vores håb med biologisk bekæmpelse, er, at der altid er balance af skadedyr og nyttedyr. Når jeg hører vores kunder sige, at vi har ikke problemer med bladlus, så tror jeg, det er lykkedes at give dem den biologiske bekæmpelse med hjem, som fx snyltehveps der lægger æg i bladlus," siger hun.

Man må acceptere både skadedyr og nyttedyr

Hvis man ønsker at dyrke usprøjtede grøntsager, er skadedyr et vilkår. Det er umuligt at nå nulfaktor for skadedyr, for 3 sekunder efter flyver der en bladlus ind i drivhuset igen, det bølger frem og tilbage.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Bestil nyttedyrene på nettet

Effektive nyttedyr, der æder bladlus, er mariehøns, guldøjer, snyltehvepse, svirrefluer, tæger og galmyg. Men det er svært at tiltrække nyttedyrene, og der skal rigtig mange til, hvis du først har fået et massivt angreb af bladlus, derfor er det en god ide at købe nyttedyrene – og så i øvrigt indstille dig på, at det tager tid at bekæmpe bladlusene.

"For det meste er der allerede mange bladlus, når folk opdager det, og får man fx 100 nyttedyr og har 10.000 bladlus, så tager det altså lang tid at få balance. Vi får snyltehvepse og galmyg fra nyttedyr.dk hvor man kan bestille og få tilsendt nyttedyr, og der kan private også handle," siger Leve Tvedegaard.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Brug insektsæbe inden biologisk bekæmpelse

"Hvis der er rigtig mange bladlus, er det vigtigt at bruge insektsæbe, så kan du fjerne de fleste, før du sætter nyttedyrene ud. Insektsæbe skaber en hinde omkring bladlusene, så de ikke kan trække vejret. Det kræver selvfølgelig, at man rammer dem," forklarer Lene Tvedegaard.

Ofte sidder bladlus under bladene og i plantens topskud, så du skal sørge for at få dækket godt ind med insektsæbe de steder.

"En plante har ikke godt af for mange behandlinger med insektsæbe, da det opløser bladoverfladen, så den kan blive solskoldet, derfor må du heller ikke bruge insektsæbe i fuld sol. Det er en god ide at behandle grundigt med sæben og så skylle det af efter nogle minutter. Nogle eksperimenterer med selv at lave insektsæbe, men det man køber er mere skånsomt for planterne," siger Lene Tvedegaard.

Vandsprøjt og manuel fjernelse nytter ikke meget

Du kan godt forsøge at fjerne bladlus manuelt, men det er et stort arbejde, og der er stor risiko for, at du ødelægger planterne, da bladlus ofte sidder på de sarte, friske topskud. Lene Tvedegaard har heller ikke god erfaring med at sprøjte vand på bladlusene.

"Bladlus er skabt til at holde sig fast i regnvejr, eller også lader de sig bare falde ned, og så kravler de op igen," forklarer hun.

Ekstra tip: Brug varmt vand mod bladlus i krukkeplanter

Lene Tvedegaard har selv opdaget et lille ekstra tip mod bladlus i krukkeplanter:

"Hvis jeg ikke lige har insektsæbe, så tager jeg planterne ud under bruseren og skyller dem med varmt vand, for lusene er vant til koldt vand, men de kan ikke lide varmt vand. Jeg holder hånden ind under og mærker at vandet er så varmt, at jeg lige kan holde det ud, og så tipper jeg planten så jorden ikke bliver for våd. Bagefter rengør jeg, hvor potten har stået, for der kravler lus rundt over det hele. Man skal ikke gøre det for meget, for det belaster også hinden på planten, men mange bladlus gør mere skade en denne behandling. Og det kan man også gøre før man sætter nyttedyr ud," siger hun.

Havreplanter holder på bladlusenes fjender

For at holde på bladlusenes fjender, også når der ikke er så mange bladlus, har man på gartneri Toftegaard havreplanter med havrelus, som kun går på havre. De er en fødekilde til nyttedyrene, hvis der ikke er nogen bladlus her og nu.

"På den måde kan vi holde på nyttedyrene til der igen kommer bladlus. Det er typisk professionelle der har det, man kan godt efterligne den i private drivhuse, men jeg mener dog det er meget svært," siger hun.

Hvad er bladlus?

Bladlus er små, dråbeformede insekter, typisk 1–3 mm lange, bl.a. karakteriseret ved to bagudrettede rygrør, der stikker ud på bagkroppen. De suger saften fra planter og kan på den måde være skyld i deformiteter og nedsat vækst på planten. De kan desuden overføre forskellige virussygdomme mellem planterne og give svampevækst i deres ekskrementer også kaldet honningduggen.

Hele sommeren føder de levende unger i stort antal - en enkelt hun kan føde 40–100 unger i løbet af sin livstid på op til tre uger - og kan derfor hurtigt danne store kolonier på planterne. Der findes mange arter af bladlus, som kan angribe drivhusplanter, men det er typisk nogle få arter der dominerer: Agurkbladlus, ferskenbladlus, stribet kartoffelbladlus og kartoffelbladlus. Alt efter arten kan bladlus være lige fra gullig til grønlig, brune og sorte.

Kilde: Havenyt.dk

Bladlusenes fjender:

I haven er det især disse dyr der æder bladlus:

 

  • Mariehøns
  • Guldøjer 
  • Snyltehvepse 
  • Svirrefluer
  • Tæger 
  • Galmyg

 

Kilde: Havenyt.dk

Læs mere om