fødevarer

Planter under LED-lys, grise under popler og græsprotein til mennesker: Se 3 bud på fremtidens landbrug

Hos Ingeborg og Brian bor grisen i skovbrynet og hønen spiser pil, for det er godt for både dyr og klima. Kristian arbejder på at få græsprotein gjort tilgængeligt for menneskemaven, og Anders dyrker planter i vand (helt uden jord) på reoler under kunstigt lys. De tror allesammen på, at deres landbrug er med til at tegne fremtiden

Anders Riemann, 49 år, Storkøbenhavn. Stifter og

direktør i Nordic Harvest, vertikal farm, som fra

15. januar 2021 sælger grønt til supermarkeder,

hoteller, restauranter og kantiner

»Jeg dyrker i 14 etager og kan høste 15 gange om året«

»For ca. 7 år siden sad jeg som forretningsanalytiker i Saxo Bank og kom til at tænke: Hvad har jeg egentlig gjort for mig selv og for samfundet? Samtidig kunne jeg læse i avisen, at landmændene har svært ved at løse de udfordringer, de står over for. Blandt andet at fødevareproduktion fylder mere og mere og også betyder fældet skov. Jeg søgte løsninger på de her frustrationer, så en dag i metroen tænkte jeg på, om man kan bruge LED-lys til fotosyntese og dyrke indendørs og på mindre plads. Jeg sagde mit job op og brugte 4 år uden løn på at finde investorer med i alt 62 millioner kroner til projektet.

Jeg vil vise, at det kan lade sig gøre at løse fødevareproduktionsudfordringerne permanent ved at flytte noget af landbrugsproduktionen ind til byen.

Jeg dyrker i 14 etager og kan høste 15 gange om året. Hallen er 60 x 110 meter – og der er 10 meter til loftet. Her kan jeg lave 1000 tons om året, og nu kan det begynde at konkurrere med eksisterende landmænd. Det bliver salat, krydderurter og kål – alt, der kan sælges over rødderne, og som fotosyntesen skaber. Produkterne vokser ikke i jord, men i vand, og skal ikke vaskes, fordi de er dyrket i et rent miljø og kommer på køl efter 15 minutter. Grøntsagerne kan holde sig i 10 dage, og vi minimerer spild. Her i hallen er planterne også beskyttet mod, at vejrfænomener dræber noget af høsten.

Visionen er at vise, at man kan flytte fødevareproduktionen ind til byerne og lave vertikale farme overalt i verden. Vi er jo ikke engang startet endnu. Vi skal blive meget store, meget hurtigt. Det her er bare fundamentet, der er ved at blive bygget, til at få visionen opført. Jeg burde glæde mig, men det gør jeg ikke, jeg har ikke tid til at klappe mig selv på skulderen, før visionen er ført helt ud i livet.«

Ingeborg, 56 år og Brian Holm, 57 år, Brørup. Har økologisk landbrug med 600 årssøer, 12.000 slagtesvin og 9000 æglæggende høns. Alle produktionsdyr er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

»De dyr, vi har valgt som vores indtægtskilde, skal have det godt«

»Hjertet banker højest for at se dyrene have det godt. De skal have gode vilkår, det er ikke naturligt at være 3000 høns i en hønsegård, så vi laver attraktive hønsegårde, så det ligner naturen. Det skal være attraktivt for de dyr, vi nu har valgt skal være vores indtægtskilde. Og kan vi så tage hensyn til miljø og klima også, så har vi gjort det godt. Vi har plantet træer i både hønsegård og hos grisene. For hønsenes vedkommende giver det læ og skygge og tryghed i forhold til at vandre ud i hønsegården. Fra maj til oktober klipper vi lidt af pilene til hønsene hver dag. De små nye skud, der falder ned fra pilen, dem spiser hønsene også, og på den måde får vi cirkuleret foderet. Det er hønsenes grovfoder i vækstsæsonen.

På samme måde har vi tænkt med grisene. Grisen er et skovskantsdyr, så vi dyrker markerne til grisene med græs det ene år og korn det næste. Så har vi plantet bælter på langs af markerne – det var først pil, nu er det poppel. Det er, for at grisene har mulighed for at komme ind mellem træerne og få en hverdag, der minder om det naturlige. Det er i høj grad for dyrevelfærden, men det er også for opsamling af kvælstof, det er godt for biodiversiteten og lagring af kulstof i jorden. Og så er det godt for øjet og hjertet hos os mennesker.

Dybest set er det vores grundholdning at holde hus med tingene, så vi ikke smider noget ud, men får brugt det. Vi tænker på at passe på vores klode, men vi lever jo også vores liv og skal ikke gøre os mere hellige, end vi er.«

Kristian Lundgaard-Karshøj, 43 år, ejer Ausumgaard i Hjerm nord for Holstebro, hvor han driver ca. 1100 hektar økologisk landbrug med blandt andet raps, hvede, byg, havre – og kløvergræs til græsprotein. Sælger blandt andet fra egen gårdbutik. Er gift med Maria og har 3 børn

»Græsproteiner kan blive til menneskemad«

»Vi har i en del år spekuleret rigtig meget over, hvordan vi kommer til at producere i fremtiden. Vi vil gerne sørge for, at næste generation har mulighed for og lyst til at videreføre forretningen. Så vi bestemte os for, at vi skulle prøve at afsøge vejen og vise den, hvis vi kan. Alternative og bæredygtige proteiner er interessante. Græs er en afgrøde, som gror rigtig godt på vores breddegrader. I det kystnære klima med meget regn – og desværre stigende temperaturer – har vi faktisk græsproduktion året rundt. Det nye er så, at det protein, vi kan hive ud af græsset, kan udnyttes af enmavede dyr, grise, kyllinger og også mennesker. Vi laver det ved at presse græsset, og så kommer proteinet med ud i væsken. Den varmer vi op for at sikre, at der ikke er urenheder tilbage, og så centrifugerer vi det, så vi slynger proteinet ud. Dernæst tørrer vi det og har så et pulver, der kan opbevares og bruges senere. Græsfibrene, der er tilbage, kan også bruges til biogas eller flermavede dyr, måske kan græsfibrene endda bruges til tøjproduktion eller i byggebranchen. Der går nok 2-3 år, før godkendelserne er hjemme til at bruge græsprotein i menneskeføde.

Græs har en masse gode egenskaber: Det lagrer en del kulstof i jorden, og det er godt for klimaet og for jordens frugtbarhed. Og så er græs godt til at optage næringsstoffer, så der er stort set ingen udvaskning af næringsstoffer under en græsmark. Det er uomtvisteligt, at det forbedrer biodiversiteten, når der er grønne marker om vinteren. Her kan insekter overvintre. Og der er altid noget tilbage af afgrøden. Nu dyrker vi det økologisk, men på konventionelle marker vil man også have mindre behov for at bruge pesticider. Lige nu er det dog ikke rentabelt for konventionelle landmænd.

Vi skal selvfølgelig tjene nogle penge, for at det kan lade sig gøre at være visionære, og vi vil også udvikle os sammen med vores omgivelser, som vi gør, når vi har 16-17.000 besøgende om året, som ser og køber vores produkter. Og så skal vi selv synes, vi har en sjov og spændende dag, for hvis lysten mangler, så dur det ikke.«