Slik

Ophobes vingummi og tyggegummi i tarmen?

Vingummi og tyggegummi bliver siddende i tarmen i årsvis, lyder myten. Men både vingummi og tyggegummi ryger samme vej som alt andet, der har været en tur gennem fordøjelsessystemet – ud med afføringen.

Er det rigtigt at tyggegummi bliver siddende i tarmen?

Ingen sliklagre i tarmene

Vingummi og tyggegummi ophobes i dine tarme og kan spores i op til 7 år efter, du har gnasket de bløde bjørne eller kommet til at sluge et HubbaBubba.

Sådan lyder den lidet flatterende myte om sliksagerne og fremmaner billeder, som nok kan få en og anden slikelsker til at fravælge både vin- og tyggegummi. Men Dennis Raahave, overlæge, dr.med. speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme, er aldrig stødt på den slags mindre sliklagre i tarmene.

»Jeg har set mange tarme indvendigt og opereret i 30 år, og jeg har aldrig set noget af den slags, som sad fast i tarmene,« siger overlæge Dennis Raahave.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Der er ikke noget tilbage

Vingummi består hovedsagelig af sukker, farvestoffer og stivelse, og efter en tur gennem fordøjelsessystemet er der ikke meget tilbage.

»For det første bliver det suttet og tygget i småstykker. Så bliver det yderligere bearbejdet i maven og kommer ud i tyndtarmen, hvor det bliver udsat for fordøjelses- og nedbrydelsesenzymer. Så jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være noget tilbage,« forklarer Dennis Raahave.

Der er dog beskrevet enkelte tilfælde i den videnskabelige litteratur, hvor en klump af tyggegummi og afføring har forårsaget et stop i tarmen hos børn. Så det forekommer, men altså yderst sjældent.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ufordøjelige fremmedlegemer ender i potten

Nogle ufordøjelige fremmedlegemer kan sætte sig fast i tarmen, men så er vi ovre i kategorien glas- eller metalkugler. Alle andre fremmedlegemer vil oftest efter en tur i fordøjelsessystemet ende samme sted: i potten.

»Så selv hvis tyggegummiet eller vingummien skulle være svære for kroppen at nedbryde, så vil de flyde med strømmen og ende i afføringen. Og så har de oven i købet den fordel, at de kan ændre facon med omgivelserne, så der vil ikke være risiko for, at de perforerer tarmen på vejen,« forklarer Dennis Raahave.