7 grunde til, at du spiser for meget slik

Vi er programmeret til at elske sukker

De simple kulhydrater, der kommer fra druesukker, frugtsukker, roesukker og altså også slik kan optages direkte i blodbanen og bruges af kroppen og vores hjerne, mens de komplekse kulhydrater fra grøntsager, ris og korn, skal spaltes af kroppen, før de kan optages i blodbanen og bruges i hele kroppen. Derfor har evolutionen programmeret ind i os, at vi elsker det søde, så vi har kunnet overleve århundreder, hvor det var besværligt at finde sukker i større mængder.

Din hjerne har ikke udviklet sig siden stenalderen

Siden tidernes morgen har det for alle eksemplarer af menneskeracen givet god mening at spise bær og søde rødder. Det specielle ved hjernen er nemlig, at den er det eneste organ, der kun kan få energi ved at forbrænde sukker. Leveren eller hjertet også køre på ketonstoffer, altså nedbrydningsbidder fra fedt. Hjernen, derimod, har brug for, at kroppen får kulhydrater og laver dem om til glukose, kroppens sukkerenhed. Ellers går hjernen sukkerkold. Og hjernens behov for sukker er vel at mærke meget stort. Hjernen udgør kun to procent af vores vægt, men den forbruger 20 procent af energien. Det er en meget energikrævende konstruktion.
Kilde Troels W. Kjær, hjerneforsker ved Roskilde Sygehus.

…og hjernen elsker hurtige belønninger

En af grundene til, at det er så svært at stoppe med at spise slik, er belønningens hastighed. Der går ikke meget mere end 20-30 sekunder, fra du har slikket i munden, til hjernen mærker effekten. Sukkerkicket klinger dog næsten lige så hurtigt af, som det er kommet. Derfor er det også en myte, at slik hjælper, når man skal til eksamen – så skal det i hvert fald være en kort, mundtlig en af slagsen. Til en skriftlig eksamen vil havregryn eller mysli med lavt sukkerindhold have en mere stabil og langvarig effekt.
Kilde: Troels W. Kjær, hjerneforsker ved Roskilde Sygehus.

Dit liv går i ring

Langt de fleste danskere er vokset op med, at der skal puttes søde sager i munden, når der skal hygges. Derfor er det ikke det samme at hive bananer, æbler og vindruer frem fredag aften. Man spiser jo frugt til daglig. Fredags-slikket er et ritual, der kommunikerer en overgang fra arbejdsom hverdag til velfortjent fritid, ved at suspendere det, der karakteriserer hverdagen; de sundere produkter og forsøgene på kontrol. Fredagshyggen er for rigtig mange et cyklisk gentagent mønster, hvor stemningen skal rammes optimalt og på samme måde hver gang.
Kilde: Jeppe Trolle Linnet, antropolog ved Syddansk Universitet, og Heidi Boye, forbrugerspecialist på mediebureauet Carat.

Dine forældre havde travlt

Da kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne og 1970’erne, eskalerede slikforbruget. For der begyndte familierne at være mindre sammen – og at ønske, at de var mere sammen. Og her begyndte slik ifølge forskerne og branchen selv at blive en katalysator for den hygge, man ønskede, når man endelig var sammen. Ønsket om at være mere sammen blev forstærket af reklamerne, der i stigende grad slog på kernefamilieidyl og den kærlighed, der blev kommunikeret ved, at man hyggede sig sammen med søde sager. Siden 1980’erne er der således gradvist opstået nogle uskrevne regler for sammenhæng mellem hygge og slik, som ifølge forskningen er meget svære at bryde.
Kilde: Heidi Boye, forbrugerspecialist ved mediebureauet Carat

…men du savner alligevel at være barn

Fra du var helt lille er der sket en kulturel kobling mellem slik og gode oplevelser som fødselsdage, højtider, weekend. Vi får ind med modermælken, at slik og andre søde sager skal forbindes med noget kærligt. Har en dansker først grundlagt sine slikvaner, er han eller hun som hovedregel kun til fals for noget nyt, hvis der er tale om en udvidelse af en kendt produktlinje, som for eksempel smagsvarianter af Ga-Jol. En tommelfingerregel er, at cirka 60 procent af produktpræferencerne skyldes denne type overførsel fra generation til generation.
Kilde: markedsforskning fra slikfirmaet Cloetta, der blandt andet står bag Malaco, og Troels W. Kjær, hjerneforsker.

Du er en protestant og en viking

Knap 80 procent af den danske befolkning tilstræber at leve sundt hver dag, men for de fleste sættes det sunde liv på hold af og til, og der gives los. Det ligger i vores danske kultur, at vi skal yde, før vi kan nyde. Normalt er vi disciplinerede, men når vi så slipper bremsen i weekenden, slipper vi den fuldstændig, og kører store mængder ned i et rent slikbombardement. Hverdagens madkultur er fornuftsbestemt, mens den er følelsesbestemt i weekenden. Og mange slikproducenter spiller på, at vi reelt har en ret – ja, faktisk nogle gange en pligt – til at nyde helt uden skyldfølelse.
Kilder: Jeppe Trolle Linnet, antropolog ved Syddansk Universitet, og Jeppe Mathiesen, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.