Klumme: Lad os holde liv i lokalsamfundene

Meget mere end en butik

Byer uden butikker er markant mindre attraktive end byer med en god dagligvareforsyning.
Hvis man er i tvivl, kan man se på reaktionerne, når vi – eller en af vores konkurrenter – må give op og lukke byens sidste butik, fordi den giver underskud uden udsigt til, at udviklingen vender.

Borgerne bliver kede af det – ofte oprørte – for det er ikke alene et sted at købe mælk og brød, man mister. Det er et mødested med mange andre funktioner end dagligvarer. Som vi siger i vores kæde: ”Vi mødes i Brugsen.”

Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at fastholde vores butikker og gøre dem så attraktive, at kunderne fortsat vil handle hos os. Her gør vores 6.000 kolleger i vores 270 butikker en kæmpe indsats hver dag, som er meget værdsat af kunderne. Men alligevel lukker der butikker. 

Kan undgås med politisk sund fornuft

Nogle af de lukninger kan undgås med politisk sund fornuft.
Med det mener jeg, at kommuner ikke med den ene hånd tager imod tilskud til at holde liv i deres bymidter og med den anden hånd tillader store butikker at etablere sig uden for byerne, hvor de så trækker omsætning og kunder ud. Resultatet kender vi. Døde indkøbsgader med kridtede vinduer og til salg-skilte overalt. Så en væsentlig forudsætning for et levende butiksmiljø er, at man ikke tillader så mange butikker i rundkørsler uden for byerne.
 

En anden væsentlig politisk faktor er regulering af lukkeloven.

Den har været et af branchens mest omdiskuterede emner de seneste 50 år. Og det er der en god grund til. For den har en nærmest afgørende betydning for udviklingen i vores butiksstruktur.

Lukkeloven er liberaliseret bid for bid

Da de mindre butikker i midten af 90’erne fik tilladelse til at holde åbent om søndagen, var vores kæde den første til at gribe den mulighed, og det gav en stor og afgørende ekstra omsætning.

Det tilførte os og vores konkurrenter nyt liv og sikrede, at mange lokalsamfund fortsat havde en butik. Men siden er lukkeloven blevet liberaliseret bid for bid, så alle må holde åbent altid – bortset fra 12,5 helligdage om året. Det er de sidste dage, hvor vi, der driver de mindre butikker, er de eneste, der må holde åbent.

Lad mig derfor opfordre politikerne til at være meget opmærksomme på, at selv små ændringer af lukkeloven kan have fatale konsekvenser for butiksstrukturen.

Nogle vil sige: ”Lad falde, hvad ikke kan stå.” Og mit argument er heller ikke, at man skal gøre det af hensyn til os, der driver butikkerne, uanset om det – som os – er medlemsejede butikker, eller som hos konkurrenter er butikker ejet af selvstændige købmænd. 

Tag hensyn til lokalsamfundet

Argumentet er, at man skal gøre det af hensyn til lokalsamfundene.

Man kan bevare liv i flere lokalsamfund ved ikke at tillade endnu flere butikker uden for byerne. Og ved ikke at tillade endnu flere butikker at holde åbent i helligdagene. Prisen for at gøre det modsatte bliver først og fremmest betalt af borgerne i de byer, der mister deres sidste butik.