Babysprog: Derfor skal du bruge det – også selvom du synes, det er fjollet

»Heeeeej!« »Dér var Arthurs naaaavle!« »Mmm, det smager goooodt«. For mange nyslåede forældre sker det helt naturligt, mens andre måske synes, det virker fjollet eller bliver ekstra bevidste og utilpasse ved at lægge stemmen lysere og gøre den mere syngende. Uanset hvordan man har det med det, som populært kan kaldes babysprog, så er der rigtig mange gode grunde til at tale til sin baby i et lyst og positivt toneleje, overdrive vokalerne og rytmisere sine sætninger, siger professor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, Charlotte Ringmose.

»Det er en stor hjælp for barnet i forhold til at udvikle sig sprogligt, at man taler til det på den her måde. Det er en måde at møde barnet på barnets niveau og præmisser, og når man gør det, er det med til at styrke den følelsesmæssige kontakt og tilknytning mellem barn og voksen, som er helt afgørende for små børns læring.«

Samtidig har det meget stor betydning for små børns udvikling, at de bliver mødt positivt, understreger Charlotte Ringmose, så hold endelig ikke igen med smil og tydelig mimik i samspillet med dit barn.

Ud over at styrke den følelsesmæssige tilknytning, som er afgørende for læringen helt generelt, er rytmisering og melodisering mere konkret en kendt hukommelsesstrategi, der i denne sammenhæng medvirker til, at barnet lettere husker de nye ord, som han eller hun bliver præsenteret for.  

Vær til stede i samspillet med babyen

Fordi den følelsesmæssige kontakt er afgørende, nytter det ikke, at du som forælder bare lirer lidt babysprog af og så forventer, at du dermed har styrket dit barns sproglige udvikling. Det er en forudsætning, at der foregår et samspil med babyen, og det kræver tilstedeværelse og engagement.

»Når forældre lykkes rigtig godt med det her, så starter der en form for turtagning eller samspil, hvor baby og forældre skiftes til at byde ind. Det handler ikke om at efterabe sin baby, men om at spejle og motivere sin baby følelsesmæssigt,« siger Charlotte Ringmose og fortsætter:

»En ung forælder sagde engang til mig, »jeg vidste ikke, at man kunne tale med sin baby.« Men man skal jo forstå, at det er samtale ud fra barnets præmisser.«

Babysprog giver et forspring senere

Forskere fra University of Washington har ad flere omgange inden for de seneste år påvist, at babyer af forældre, som benytter babysprog i særlig grad, får et sprogligt forspring i forhold til børn af forældre, som ikke gør det. Senest har de amerikanske forskere i 2020 publiceret resultaterne af et studie, hvor forældre til 6 måneder gamle babyer blev instrueret i principperne for parentese – som er den amerikanske videnskabelige betegnelse for, hvad vi herhjemme kalder babysprog – og desuden blev opildnet til at benytte det i det daglige samspil med deres babyer. Det førte både til flere »samtaler« mellem baby og forældre og en større variation af lyde og ord hos børnene 8 måneder senere sammenlignet med en kontrolgruppe. 

Forskerne peger på den positive effekt af at bruge rigtige ord frem for blot at pludre og sige fjollede lyde, hvilket i en amerikansk forskningssammenhæng betegnes som baby talk. Men ifølge Charlotte Ringmose skal man ikke lade være med at pludre med sin baby.

»I et rent læringsperspektiv støtter man barnet på begge måder. Man skal huske, at det vigtigste er at være afstemt med sin baby. Men det er den voksne, der åbner verden for barnet, så ved at tilføre ord og nye elementer til pludren kan man tage samspillet til et nyt niveau. Det er det, det går ud på,« siger hun.     

Kilder:

- Professor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, Charlotte Ringmose

- Futurity.org