Kan færdigmad gøre dig sundere?

Glemmer vi, hvordan råvarerne ser ud, smager og lugter?

Danskerne elsker de lette løsninger til aftensmaden. I en sådan grad, at det nu kun er hvert andet aftensmåltid, der er helt hjemmelavet. Den halve grillkylling med pommes frites og frysepizzaen er gamle kendinge, men den fedtede fastfood har også fået konkurrence af færdige salater og andre sunde alternativer, der kan serveres i en fart.

For skeptikerne er udsigten til et liv uden hjemmelavet mad et skrækscenarie. En af dem, der ser med bekymring på fremtiden, er Judith Kyst. Hun er direktør i Madkulturen, en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet, som har til formål at gøre god mad tilgængelig for alle. 

»Jeg er ikke ude i at male fanden på væggen, men jeg ser flere faresignaler: Jo mere maden er komponeret for os, desto mere mister vi følingen med sansen for de rene råvarer og evnerne til at sætte dem sammen til et rigtigt måltid,« siger hun og er især bekymret for de unge:

»Det bliver sværere at komme tilbage til hylderne i supermarkedet og finde en broccoli eller et glaskål og vide, hvordan man bruger det, hvis de unge er blevet vant til frysepizzaer og kopnudler.« 

 

Vi tager det nemme 

Når vi står i supermarkedet, rækker vi i stigende grad ud efter det nemme. Salget af convenience – forstået som færdigretter eller andet, der bare skal varmes eller kan spises fra pakken – er steget med 39 procent fra 2015 til 2018 alene i Coop.

I den samlede detailhandel er salget af færdigretter fra køl i 2018 steget med 8,4 procent i forhold til året før, og det er den kategori af fødevarer, der vokser mest i absolutte tal, viser tal fra analyseinstituttet Nielsen. 

»Jeg er bange for, at interessen for og evnen til selv at lave maden skrider. Det er bekymrende, når vi kigger på udlandet. I USA viser tallene nu, at blot 10 procent af maden, der spises, er hjemmelavet. Det er tydeligt for mig, at det går ud over madkulturen, altså det her med kundskab og kendskab og interesse. Et andet aspekt er, hvad der sker med din sundhed. Du udliciterer din sundhed og bliver mindre i stand til at gennemskue, hvad det gør ved din krop,« siger Judith Kyst. 

Hun henviser til et nyligt studie fra USA, hvor forsøgspersoner indtog 500 kcal mere om dagen, når de udelukkende spiste færdigretter. 

»Der er mere salt, sukker og fedt i færdigretter. Den måde, det mætter på og er komponeret på, gør, at man spiser mere, når man spiser færdigmad frem for hjemmelavet mad,« mener Judith Kyst.

Kender du kikærterne?

Judith Kyst har selvfølgelig en pointe, hvis vores tendens til at købe flere convenienceprodukter primært dækker over flere grillkyllinger, takeaway fra burgerbarer og mindre lødige frysepizzaer. Men det tyder tallene ikke entydigt på. 

Ser vi på Coops tal fra 2018 for, hvor aftensmaden kommer fra, så svarer næsten hver tiende, at deres seneste aftensmåltid var købt helt klar til at spise. Og af den andel har omkring hver tredje været på pizzeria, mens flere end hver femte valgte at købe den færdige mad i et supermarked. 

Og at så stor en andel handler den færdige mad i supermarkedet, er der også muligheder i, mener CSR-chef i Coop, Thomas Roland. Han tror på, at danskerne kan få kendskab til flere typer af råvarer og ingredienser med færdigretterne. 

»De fleste kunder køber som udgangspunkt ganske få basisvarer, men når de køber et færdigt produkt, kan de for eksempel få kikærter, som de ikke har fået før. Så det er en genvej til at udvide vores madvaner, og det er så relativt nyt, at vi ikke kan se resultaterne af den del endnu,« siger Thomas Roland.

Flere af de kilder, Samvirke har talt med, er enige i, at ansvaret for at spise sundt i en verden med mere convenience ligger i flere led: Hos forbrugeren, detailhandlen og fødevareindustrien. Thomas Roland mener, at industrien bærer en del af ansvaret for at sikre et godt kendskab til forskellige fødevarer. 

»Det, at flere måltider kommer fra storkøkkener eller industrien, udgør faktisk en mulighed for at liste flere klimavenlige og sunde måltider ind i kunderne. Måske smitter det så af, når forbrugerne selv laver mad i weekenden. Madkulturen ændrer sig meget langsomt, men det, at vi udliciterer til industrien, gør, at producenterne kan skubbe noget igennem, vi ellers skulle vente længe på.« 

Selvforsyningen er for længst slut 

Vi skal helt tilbage til midten og slutningen af det 19. århundrede for at se begyndelsen på den madkultur, vi har i dag, hvor mad er en handelsvare, frem for at være noget, man selv dyrker, avler og slagter. Denne udvikling fra produktionskøkken til anretterkøkken har blandt andet handlet om at frigøre tid fra madlavning til andre ting.

»Fra starten af det 20. århundrede talte man om at etablere fælleskøkkener, hvor flere husholdninger kunne lave mad sammen for at frigøre kvindernes tid, og senere fik man egne køkkener med køleskabe og fryseskabe, så der kunne bruges mindre tid på madlavningen og mere tid på arbejde og boligindretning med mere. Vi ser et frigørelsesperspektiv fra den daglige pligt til at få mad på bordet,« siger Svend Skafte Overgaard, der er historiker og underviser i madkultur på Københavns Professionshøjskole. 

Historikeren nævner også, at der kommer produkter som dåseananas, dåseærter og dåsetomater til. Især de flåede og hakkede tomater på dåse er der jo i dag ingen af os, der regner for færdiglavet mad. Og nu ser vi en langt større palet af halvfabrikata, der kan bruges som tilføjelse til hjemmelavet mad, men også helt færdige retter, der blot skal varmes eller kan spises, som de er. 

»Convenienceprodukterne har også skiftet karakter. Udvalget er blevet større og mere forskelligartet. For den bevidste forbruger er der en bedre mulighed for at vælge convenienceprodukter af bedre kvalitet. Ting, vi kan genkende som fødevarer, og som ikke har været igennem alle industriens processer. Det kan ses som en positiv udvikling, men det kræver noget af forbrugeren at forholde sig til,« siger Svend Skafte Overgaard, som peger på, at det ligesom mange andre steder i madkulturen medfører en indbygget risiko for social skævhed. Det vil nemlig ikke være alle forbrugere, der får sat sig ind i, hvilke produkter der er de sundeste.

Han giver også CSR-chef i Coop, Thomas Roland, ret i, at de færdige retter ligefrem kan udvide danskernes madhorisont: 

»Convenienceretter kan godt have et perspektiv i at danne og uddanne folk, fordi retterne bringer ny inspiration ind i hjemmet. Hvis man for eksempel køber en færdig butter chicken, kan det føre til, at man måske selv giver sig til at lave butter chicken.« 

Færdigmad har dårligt ry

I Madkulturens Madindex fra 2017 svarer hele 48 procent af dem, der spiser takeaway, og 39 procent af dem, der spiser færdigretter, at maden er usund. Kun omkring en fjerdedel vurderer, at maden er sund. Hele 71 procent mener til gengæld, at den hjemmelavede mad er sund. Med andre ord har færdiglavet mad et dårligt ry i forhold til den mad, vi selv  køber ind til og tilbereder, forklarer Svend Skafte Overgaard. 

»Traditionelt set har man været nødt til at lave maden, men nu har vi fået mulighed for at vælge noget andet. Det gør, at vi føler et tab, og samtidig bliver det understreget i den offentlige debat, at det er normalt at lave mad selv og derigennem tage vare på sin familie. Men er det altid det, man skal? Eller kan valget af convenience være en velsignelse, fordi vi så kan bruge tiden på noget andet, uanset at maden indeholder et lidt højere indhold af salt, sukker og fedt?«

Det er svært at finde et entydigt svar på, om vi faktisk bliver sundere af at spise mere convenience, blandt andet fordi convenience som begreb dækker over mange forskellige tilbud. De billige frysepizzaer eller fastfood fra diverse burgerkæder kan typisk ikke præsentere et godt og sundt næringsindhold. Ser man derimod på nogle af de nyere tilbud, tyder meget på, at convenience kan styrke indtaget af sundere fødevarer. Eksempelvis er salget af skyllet, snittet salat firedoblet i Coops butikker fra 2013 til i år. Forbrugerne efterspørger nemlig den gode kvalitet, siger forbrugersociolog Nina Preus fra Landbrug & Fødevarer. 

»Efterspørgslen på færdiglavede, friske delikatesse- og måltidsløsninger vil kun stige fremadrettet, så længe produkterne ikke indeholder konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer. Muligheden for at kunne købe frisklavet, sund mad – som man selv ville have lavet det derhjemme – vil tiltrække den travle forbruger,« siger Nina Preus.

Der skal være plads til sovs og friture

For Coops CSR-chef er der heller ingen tvivl om, at efterspørgslen på kvalitet i conveniencemarkedet også skal kunne ses på Coops varer:

»Det er jo vores ansvar, når der står Coop på, at sikre kvaliteten - står der Daloon, er det Daloons ansvar. Men skal vi være sundhedspoliti og stoppe med at sælge usunde færdigretter? Nej, det synes jeg ikke, for der skal også være plads til dage, hvor man vælger fed karrysovs eller forårsruller til frituren,« siger Thomas Roland.

I Coop bliver der hele tiden arbejdet på at reducere salt, sukker og fedtmængden i færdigretterne, uden at forringe smag og kvalitet i varen.

»Det er vores indsats, som kommer kunderne automatisk til gode,« siger Thomas Roland. Og så viser tidligere projekter også, at forbrugerne kan hjælpes til at spise mere grønt. Sætter butikken hakket kød op ved siden af grønt, der er snittet og klar til at brug, og forsyner hele herligheden med et skilt, hvor det grønne er tilføjet kødsovsen, ja så stiger salget af både det hakkede kød og de snittede grøntsager faktisk. 

»Så kan vi selvfølgelig diskutere, om det er et problem, at ikke alt laves fra bunden, og at flere forbrugere for eksempel køber færdiglavede pizzabunde eller en pastasovs på glas. Fælles for mange convenienceprodukter er, at de tilbyder en håndsrækning, hvor du sparer noget tid, men stadig kan sætte dit eget præg på maden ved for eksempel at komme en masse grøntsager eller krydderurter i. Så jeg tror mere, det handler om, at danskerne gerne vil spare tid på at lave dét, de måske synes er lidt trivielt og kedeligt – det kunne være at skrælle kartofler – for så at kunne frigøre tid og overskud til i stedet at lave noget, de synes, er spændende og som giver hverdagsretten et tvist af noget nyt eller ekstra lækkert,« siger Nina Preus fra Landbrug & Fødevarer.