I Hirtshals bliver millioner af laks opdrættet – på land

Fiskeopdræt på land er et særsyn 

Fisk kan ikke overleve på land – det er grundlæggende børnelærdom. Men samtidig er det en sandhed med modifikationer. For hvis fiskene har et bassin at svømme i, tilstrømning af rent vand, adgang til føde og rigeligt med ilt, kan de både leve og trives på land. Alt det har laksene, der opdrættes på Danish Salmon i Hirtshals, som er et såkaldt landbaseret lakseopdræt – og vel at mærke det eneste af sin art i Danmark lige nu. Der er meget få af denne type i hele verden. Det kan dog ændre sig, for der er grund til at tro, at produktionsformen bliver mere almindelig fremover. I et lukket anlæg kan man nemlig undgå en del af de miljøproblemer, der kan være forbundet med opdræt i hav- og dambrug, som ligger direkte i eller i forbindelse med havet, søer og åer.

Det vender vi tilbage til. Først skal vi hilse på Kim Lyhne, som er Danish Salmons direktør og altså står i spidsen for en pionervirksomhed, der aktuelt er i gang med at udvide de nuværende 8000 m2 produktionslokaler til 14.000 m2. Vi finder Kim Lyhne i kaffestuen. Herfra viser han os ud i en barakbygning, der fungerer som interimistisk mødelokale.

»Vi er jo ikke et advokatkontor i København,« siger han med et skævt smil som forklaring på de uprætentiøse forhold.

»Det her er fødevareproduktion og land- brug. Det, vi tjener, skal gå tilbage til fiskene: Til bedre udstyr og flere reservedele, så hverdagen bliver lettere, og produktionen kan køre stille og roligt uden stress for hverken de ansatte eller laksene.«

Fra rogn til slagteklar laks på 2 år

Og lad os så hilse på fiskene i hovedrollen – de omtrent 1 million laks, der svømmer rundt i 40 tanke på fabrikken. I løbet af de to år, der går, fra fiskene udklækkes, og til de er slagteklar, bliver de flyttet i alt 8 gange til nye produktionsrum og gradvis større og dybere tanke. Vi trækker i kedeldragt og desinficerede gummistøvler. Og så begynder en labyrintisk tur gennem kølige og fugtige produktionsrum med varierende belysning, op og ned ad ståltrapper og hen over gangbroer. Hele vejen med lyden af vand i bevægelse i baggrunden.

Første stop er det mørke klækkeri, hvor over 230.000 lakseæg ligger på rad og række i bakker med vand. Rognen kommer fra en islandsk producent, som er den eneste i verden lige nu, der kan levere certificeret sygdomsfri æg. Fordi de både er avlet i et lukket system og fortsætter deres liv i et lukket system, er risikoen for, at laksene bliver ramt af sygdom, minimal, og dermed kan man undgå medicin. Som ekstra foranstaltning bliver laksene vaccineret, når de er et år.

Lakseæggene klækker efter 3-4 uger, og de bittesmå laks – lakseynglen – bliver flyttet over i 2 tanke med ferskvand. Tankene indeholder godt 150.000 minifisk hver og er på størrelse med et king size badebassin til haven, hvis der altså er noget, der hedder sådan.

Forvandler sig til saltvandsfisk

I løbet af det følgende år skal laksene gennemgå en naturlig og fantastisk forvandling fra ferskvandsfisk til saltvandsfisk. I naturen er det årstiderne, der aktiverer den biologiske proces. På fabrikken i Hirtshals er det mængden af lys, fortæller Kim Lyhne.

»Normalt bliver laks født i norske elve om foråret, hvor der næsten altid er lyst. Men før de kan komme på havet, skal de igennem en vinter. Den eneste måde, vi kan simulere det på i et lukket anlæg, er ved hjælp af lyset.«

Det sker i praksis ved, at lyset går fra at være tændt 24 timer i døgnet til 12 timer i døgnet.

»Vi »sætter vinter på«, når laksene er omkring 5 måneder gamle og vejer 20 gram. Så begynder de at lave sig selv om morfologisk og tilpasse sig, så de kan gå på saltvand, når de når deres anden sommer i livet, og vi igen skruer op på 24 timers lys,« forklarer han.

Og her afsløres en anden fordel ved landbaseret opdræt: Fordi man kan kon- trollere forhold som lys og temperatur, kan produktionen holdes stabil uanset årstid. Hos Danish Salmon slagter man hver 3. uge omkring 20000 laks året rundt.

Man kan se, om laksen trives

Når fiskene flyttes fra et produktionsrum til et andet – og altså efter et år rykker fra ferskvand til de større bassiner med saltvand – sker det gennem et stort fleksibelt plastikrør, som de sluses igennem ved hjælp fra en pumpe. Man forestiller sig, at det må være lidt ligesom en lukket vandrutsjebane i et badeland. Laks kan ikke smile. Alligevel kan man hurtigt bestemme, om laksene trives, siger Kim Lyhne, da vi bevæger os rundt på gangbroer over nog- le af de største tanke på fabrikken. De rej- ser sig 3 meter over gulvniveau og stikker ligeledes 3 meter ned under jorden, hvilket godt kan give et lille sug i maven. Fiskene står nærmest stille i vandet og svajer elegant fra side til side i den stærke strøm.

»En fisk kan vise dig, at den er glad, ved at den står godt i vandet og æder godt. Har den det dårligt, driver den mere rundt, og laks stopper omgående med at spise ved det mindste tegn på stress. De bruger desuden energi på at håndtere stressen, hvilket igen går ud over deres vækst. Så det er sådan set en rigtig dårlig forretning, når fiskene ikke har det godt,« siger han.

Derfor kigger Kim Lyhne og hans ansatte dagligt til fiskene i samtlige tanke. Desuden overvåger de med måleudstyr konstant vandets iltindhold, temperatur og pH-værdi samt niveauet af CO2 og am- moniak, som er de affaldsstoffer, fiskene udskiller gennem gællerne og via deres afføring. På den måde kan medarbejderne sikre sig, at vandet har den optimale kvalitet og bliver udskiftet i rette tempo.

Fiskelorten bliver til biogas

Udskiftningen af vandet og hele vandsystemet er helt essentielt for Danish Salmon og i øvrigt ret så banebrydende. Der er ikke mindre end 3 rensningsanlæg på fabrikken. De 2 af dem er placeret inde på fabrikken og sørger for, at henholdsvis ferskvand og saltvand renses for ammoniak og CO2, som er giftigt for fiskene. På den måde kan det genbruges, så vandforbruget be- grænses. Først efter 10 dage er en portion vand blevet skiftet ud med nyt.

Det tredje rensningsanlæg er placeret udenfor og håndterer spildevandet fra fabrikken, når det ikke længere kan genbruges. Det udendørs anlæg fjerner om- kring 90 procent af affaldsstofferne og lever dermed op til de samme krav, som offentlige rensningsanlæg skal. Men hvad der er ekstra interessant i den her sammenhæng, er, at Danish Salmon udnytter den høje koncentration af gaspotentiale i fiskeafføringen til at producere biogas.

Og her har vi endnu en afgørende forskel i forhold til hav- og dambrug, der ligger mere integreret i naturlige vandmiljøer. For dem kan det være en større udfordring at begrænse udslip af affaldsstoffer og overskydende foder fra produktionen til omgivelserne. Det kan have en negativ indvirkning på vandkvaliteten og det naturlige liv under og omkring brugene.

Fordelene ved lakseopdræt på land i et lukket system er altså til at få øje på, og selvom arbejdet med så ny en produkti- onsform er krævende, er det det hele værd, siger Kim Lyhne.

»Det her er den miljørigtige og bære- dygtige måde at producere laks på. Sådan kommer vi til at gøre det i fremtiden. Og det synes jeg er topmotiverende at være en del af.«