Hvad er den optimale indetemperatur?

»Den stærkeste vinder over termostaten,« lyder det friskt fra den anden ende af røret, hvor Jørn Toftum, der er professor i indeklima ved DTU Byg, dog hurtigt trækker sin lille joke i land igen.

»Ej, det handler jo nok om, at alle parter tilpasser deres påklædning,« er hans mere diplomatiske løsning på problemet. Men når det er sagt, findes der også et videnskabeligt svar på, hvor varmt vi i gennemsnit foretrækker det.

Den optimale stuetemperatur er højere om sommeren

»Om sommeren har vi typisk mindre tøj på, så der siger vi omkring 23-26 grader, og om vinteren siger vi 20-24 grader,« siger Jørn Toftum. 

Det svarer til et gennemsnit på 24,5 og 22 grader henholdsvis sommer og vinter.  

Tallene stammer fra forsøg, hvor DTU har lukket forsøgsdeltagere ind i et såkaldt klimakammer, hvor de har kontrol over temperatur, luftfugtighed samt personernes påklædning og aktivitetsniveau.

Vi oplever temperatur forskelligt

»Vi har et kvalitetsmål, som er andelen af utilfredse personer. At 1 ud af 100 føler, det er for varmt eller for koldt, er ikke nok til at skubbe temperaturen, men det duer heller ikke, at halvdelen er utilfredse med temperaturen,« forklarer professoren.

Det er svært at stille alle tilfredse. Hvis en stor gruppe af personer sidder i et lokale med samme temperatur over det hele, vil der som regel mindst være 5 procent, der er utilfredse, fordi vi oplever temperatur meget forskelligt.

Kvinder vil have det varmere

De individuelle forskelle i, hvordan vi oplever kulde og varme, handler til dels om, hvad vi er vant til, men der er også andre faktorer.

»Nogle vil løbe skrigende bort, hvis temperaturen kommer under 20 grader, og andre vil svede allerede ved 24 grader,« siger Jørn Toftum, og om vi hører til den ene eller anden gruppe, kan blandt andet hænge sammen med, hvilket køn vi har.

»Kvinder vil hellere have højere temperaturer end mænd. Tidligere var det meget baseret på, hvilket tøj mænd og kvinder havde på, men i dag flyder beklædningen nok mere sammen,« siger professoren. En del af forklaringen kan også være, at kvinder har et lavere stofskifte end mænd.

Isolering er vigtigere end at skrue ned

Ud fra et klimahensyn er det godt, hvis vi kan bruge så lidt energi på at varme vores boliger op som muligt, men ifølge Jørn Toftum er det vigtigste klimatiltag i boligopvarmning, at vi renoverer  gamle bygninger.

»Man skal jo ikke nødvendigvis gå på kompromis og sænke temperaturen for at spare på varmeregningen, så man ikke synes, der er særlig rart at være. Den største udfordring er at gøre vores bygninger mere bæredygtige.«

Energistyrelsen giver støtte til energiforbedring

Energistyrelsen har nogle programmer, som giver støtte til at forbedre boligens opvarmningsform eller det, der hedder boligens klimaskærm, altså hele skallen rundt om huset. Det kunne for eksempel være at få isoleret hulmure, skiftet vinduer, isoleret på loftet eller isoleret under gulvet.

Du kan blive meget klogere på energiforbedring af din bolig i vores tidligere artikel om emnet.

Koldt indeklima kan give skimmel

En anden grund til, at man ikke bør leve i for kolde temperaturer, er skimmel. Jo koldere luften er i hjemmet, jo højere bliver den relative luftfugtighed, og fugten kan sætte sig på kolde overflader, hvor den er guf for skimmelsvamp.

»Specielt hvis fugten sætter sig i savsmuldstapet eller andre organiske materialer, er der både vand og næring, og så kører det for skimmelsvampen,« siger Jørn Toftum om den mikroskopiske husterrorist, som kan give os blandt andet irritation i luftvejene, hududslæt og allergi.

Hvis du vil undgå et fugtigt indeklima og minimere risikoen for skimmel, er det bedst at sørge for god udluftning et par gange om dagen og som tommelfingerregel holde temperaturen over 18 grader.