Guide til svampejagt – Hvilke er giftige og hvilke kan spises?

Snehvid fluesvamp

Snehvid fluesvamp er sjælden at finde. Den står ofte alene eller nogle få hatte sammen.
Snehvid fluesvamp er kridhvid med en hat på 4-10 cm i diameter. Lamellerne er frit hængende. På oversiden er hatten lidt fedtet glinsende, i regnvejr kan den være slimet.
Snehvid fluesvamp kan forveksles med champignoner, men kan adskilles ved at fluesvampe har hvide lameller og hvide sporer. Champignoner har farvede sporer og lameller. Snehvid fluesvamp er meget giftig.

Grøn fluesvamp

Grøn fluesvamp vokser i løvskove på god jordbund. Ofte under bøg eller egetræer.
Farven af grøn fluesvamp varierer fra gulig-grøn til oliven-grøn. På oversiden af hatten er den ofte skinnende og fedtet. Lugten er lidt sød honningagtig. Hos ældre eksemplarer kan lugten blive vammel.
Lamellerne er hvide og hænger fri af stokken.
Grøn fluesvamp er den mest almindelige og mest giftige svamp i Danmark.

Rød fluesvamp

Den mest kendte fluesvamp er rød fluesvamp.
Rød fluesvamp er giftig, men ikke meget giftig. Et voksent menneske skal spise over et kg for at komme op på en dødelig dosis.
Det er sjældent at finde den i en bøgeskov. Hatten ses fra august til oktober.
Hatten er ca. 5-15 cm i diameter. Stokken bliver ca. 5-15 cm i højden.
Hatten er klart rød til orange, med hvide skæl. Skællene sidder lidt løse, så de kan regne af. Lamellerne er helt hvide med hvide sporer. Stokken er helt hvid med et hængende slør.

Almindelig netbladshat

Hvis man spiser denne svamp, risikere man nyreskader.
En meget almindelig svamp, som findes i både nål- og løvskov. Især under birk og gran.
Farven: Kan variere fra det gullige til det rødbrune, gerne med glat eller uregelmæssigt sprukkent mønster.
Hatten: 6-15 cm. Stokken: Kort og tyk, 2-7 cm høj og 1-2 cm i diameter.

Satans rørhat

Vokser gerne på lune steder med leret og kalkrig jord. Vokser sammen med de fleste løvtræer, men især bøg. Dog er den sjælden.
Ligner meget indigo rørhat med de blodrøde porerøråbninger. Hatten kan blive op til 25 cm og stok 5-10 cm høj og 4-12 cm tyk. Et af de gode kendetegn er den lyse og kødfulde hat samt det svagt blånende kød. Den har en kedelig kvalm og sød lugt.
Kan forveksles med andre rørhatte, men især indigo rørhat, både den punktstokkede og den netstokkede.

Markchampignon

Markchampignon er almindelig på græsmarker, men den ses også i haver og parker, hvor der er en næringsrig jord.
Den danner hatte i juni og forsvinder igen ved udgangen af oktober. Den er særlig talrig, hvis der efter en tør sommer pludselig kommer meget regn.
Når hatten vokser frem, er den først kugleformet, så bliver den hvælvet, til sidst er den næsten flad, hvor den opnår en diameter på 5-10 cm.
Hatten er hvid og småskællet. Lamellerne hænger frie af stokken.
Stokken er kort, den bliver 3- 6 cm høj og ca. 2,5 cm i tykkelsen.

Almindelig kantarel

En meget fin spisesvamp med god holdbarhed.
Den vokser sammen med bøg, eg, birk og på heden, hvis der står fyrretræer i nærheden.
Den kan derfor træffes både i løvskov og nåleskov - samt kanten af birkemoser. Den stiller det krav, at der skal være træer i nærheden. Den vokser på fattig jordbund med passende sur jord.
Hatten vokser frem hvælvet, men bliver snart tragtformet med en bølget rand. Diameteren kan blive op til 10 cm.
Højden er ca. 3-10 cm med en stok, der er 2- 6 cm og ½ - 1½ cm i tykkelsen.

Tragt kantarel

En god spisesvamp, der efter regnvejr kan forekomme i store mængder. Den kan forveksles med gul trompetsvamp, men denne er også spiselig.
Vokser i løv- og nåleskov med morbund. Den vokser frem i september og forsvinder, når frosten kommer.
2-5 cm høj tragtformet med en bølget rand og en behagelig lugt. Farven er gråbrun og ligner farven på visne blade. Den vokser normalt i store grupper. Som spisesvamp er den meget god og er næsten på højde med almindelig kantarel.
Den kan blive op til 6 cm i diameter. Stokken er 3-7 cm i højden med en gul til gulgrøn farve.

Stor trompetsvamp

Denne velsmagende svamp kaldes på tysk og fransk "Dødstrompet", men er ikke spor farlig. Den er en lækkerbisken, som kan bruges til mange madretter.
Holder af næringsrig bund under både nål og løv, men i Danmark især under bøg. Vokser gerne mange sammen i knipper. Mycorrhiza-dannende. Ret almindelig.
Sortbrun, med karakeristisk dyb tragtform og en bølget rand. Hattens underside er svagt rynket eller glat sortgrå- grådugget.
Hatten 3-10 cm. Stok 5-12 cm høj og 0,5-2 cm bred. Stokken hul ned til basis.

Karl Johan – spiselig rørhat

Spiselig rørhat er almindelig under bøgetræer på morbund, men også almindelig under gran.
I månederne august og september er de mest talrige i bøgeskove, hvor de er lettest at finde på skrænter med mos, hvor bladene er blæst væk. I oktober har man mest held med eftersøgningen i granplantager og langs skovvejene.
Svampen kan blive temmelig stor. Normalt er hatten 10-15 cm i diameter, men den kan i sjældne tilfælde blive helt op til 25 cm.
På oversiden er svampen brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade.
På undersiden ses de fine helt runde rør tydeligt. Undersiden er hvid på unge eksemplarer.