Guide til de rigtige drinksglas
Ølglas
Der skelnes mellem ølglas med stilk og fod og ølglas uden. Og mellem ølglas med hank og uden.
Smalle glas giver mere skum og fremhæver den bitre smag bagerst på tungen. Et tykt ølglas overfører sin temperatur til øllet, mens et tyndt glas tillader brugeren at temperere øllet i hånden. Flere typer ølglas har håndtag, som forhindrer varmen fra hånden i at nå øllet.
Den let indsnævrede top på dette klassiske ølglas holder på aromaen og skummet. Det tynde glas lader varmen fra hånden trænge igennem, så hvis du foretrækker en meget kold øl, skal du vælge et kraftigere ølglas, der er kølet, inden du hælder øllet i.
Rødvinsglas
En lille bowle, der snævrer ind foroven på en slank fod. Glasset skal være tyndt, og formen afgør hvor meget ilt, der kan komme til vinen.
Den større diameter forneden og den mindre diameter foroven betyder, at glasset holder på duften. Men et rødvinsglas er ikke bare et rødvinsglas, og der findes vinentusiaster, der vælger glas alt efter, hvilken drue de drikker.
Champagneglas
Dette høje tulipanformede glas hjælper champagne og andre mousserende drinks med ikke at miste for mange bobler for hurtigt, så din champagne forbliver perlende i lang tid. Glassets form får også boblerne til at rejse langsommere op gennem glasset, så du kan nyde synet af de små bobler, der stiger til vejrs.
Cognacglas
Cognacglasset med sin runde mave og relativt snævre top holder aromaen nede i glasset. Den runde bund ligger godt i hånden, så man kan varme cognacen op. De fleste cognacglas kan rumme 180 – 240 ml, men man fylder kun lidt i. De fleste cognacglas er formet således, at lægger man dem ned på siden på en vandret overflade, kan der være præcis den rigtige mængde i, uden at man spilder noget.
Bruges også til lagrede brandyer og gamle whiskys. Og nogle ølentusiaster bruger også cognacglas til at servere øl i – eksempelvis stout og Indian Pale Ale.
Margaritaglas
Margaritaglasset kaldes også coktailglas og bruges til en daiquirie og margaritas. Og ofte som her til blended drinks med grødet is. Den store brede kant er ideel til at pynte med salt eller sukker. Det er større end martiniglasset, men kan have samme form som et martiniglas. Det skal altid afkøles inden brug, da drinks der serveres i cocktailglas aldrig har isterninger i.
Grappaglas
Grappaglas, som egentlig er designet og skabt til den italienske druebrændevin, grappa, men som også egner sig fint til at servere både vodka, tequila og whisky i.
Varmer du din grappa et minuts tid med hænderne omkring glasset, slipper duftene fri, og den første sprittede aroma forsvinder.









