Grunddej - sådan bager du et lækkert og luftigt brød
Ingredienser:
- 1/2 l vand
- 10 g gær
- 650 g godt hvedemel
- 12 g salt
- Ca. 1 dl majsgryn
- Solsikkefrø eller græskarkerner
Fremgangsmåde:
Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt melet, og lad dejen hvile ca. 15 min. Rør salt i, og ælt dejen i ca. 10 min enten med en ske eller på en røremaskine. Kom dejen i en beholder, der er smurt med olie og har tætsluttende låg. Husk, der skal være plads til, at dejen skal hæve. Sæt dejen i køleskab i 12-48 timer. Tag dejen ud, og lad den stå på køkkenbordet i ca. 1 time. Tænd ovnen på 235 grader, 220 grader, hvis det er varnluft. Form dejen til et brød. Drys bordet med kerner, og vend dejen ud herpå. Fold forsigtigt siderne af dejen ind mod midten, så dejen strammes, og vend til slut brødet om, så samlingen sidder på undersiden. Lad brødet efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 20 min.
Bag brødet i ca. 40 min., til det er lysebrunt. Brødet får en bedre skorpe og hævning, hvis du sprayer med vand 3-4 gange i løbet af de første 10 min.