Færre børn får skolemælk til madpakken

På de danske skoleborde er der blevet længere mellem skolemælkene, for færre forældre vælger mælken til nu end tidligere. I 2010, hvor skolemælken toppede, fik 136.000 danske skolebørn mælk til madpakken. I dag er der kun omkring 75.000 skolebørn, der supplerer deres frokost med den kvarte liter mælk.

Skolemælksordningen har fungeret siden 1991, men mælk til frokosten har været kutyme på danske skoler siden starten af 1900-tallet. Før Mejeriforeningen etablerede Mejeriernes Skolemælksordning, var det de små købmænd, der leverede mælk til den lokale skole. I dag er ordningen landsdækkende og fungerer som et abonnement, forældrene tegner til deres børn.

I flere perioder har tilslutningen til skolemælksordningen været svingende, men under coronanedlukningerne i 2020 og 2021 faldt tilslutningen kraftigt. Både børn og forældre blev vant til, at mælk blev drukket derhjemme. At mange ikke har fået tilmeldt sig ordningen på ny, er en af grundene til, at mælken ikke flyder så godt som før. Men den væsentligste årsag skal findes i inflationen, pointerer Mejeriernes Skolemælksordning:

»Mange forældres økonomi er presset for tiden, og de henter alle de småbeløb, de kan. Vi oplever, at forældrene rigtig gerne vil have skolemælk til deres børn, men simpelthen ikke har råd,« fortæller Pia Damgaard Beck, der er teamleder i Mejeriernes Skolemælksordning.

En skolemælk koster mellem 4 og 5 kroner om dagen alt efter typen. 

Også skolernes og kommunernes økonomi er under pres, og det har fået Københavns Kommune til at skære de pedeltimer væk, der gik til at modtage og sortere skolemælken. På den måde har kommunen indirekte afskaffet hele skolemælksordningen, og det gør det væsentlig mere bøvlet for skolerne at forsætte med at tilbyde skolemælk til eleverne. 

Kommunens beslutning er primært taget af sparehensyn, men også hensynet til klimaet har haft indvirkning. 

»Afskaffelse af skolemælk passer godt ind i Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi, hvor animalske produkter skal reduceres for at nedbringe klimabelastningen fra måltiderne,« skriver Københavns Kommune i forslaget om at afskaffe skolemælken. 

Forslaget understøtter desuden et generelt ønske hos kommunen om at gøre skolernes aktiviteter mere klimavenlige ved eksempelvis at få færre køretøjer gennem byen og mindske affaldet.

Med en tilslutning til skolemælksordningen på 23,3 procent ligger Københavns Kommune ellers langt over landsgennemsnittet på 13,3 procent. Det tal vil formentlig falde efter sommeren, og det vækker en let bekymring hos Mejeriernes Skolemælksordning.  

»Det bliver op til den enkelte skole, hvordan mælken skal håndteres. Vi skal forsøge at hjælpe så godt, vi kan, og det gør vi blandt andet ved at sende konsulenter ud, som sammen med skolerne kan finde en god løsning, hvis skolerne fortsat ønsker at tilbyde skolemælk,« siger Pia Damgaard Beck. 

Mælkepatruljer kan være vejen frem

Én løsning kan være såkaldte mælkepatruljer. Med inspiration fra skolepatruljer er mælkepatruljerne et nyere initiativ fra Mejeriernes Skolemælksordning, hvor skolebørnene selv håndterer, sorterer og uddeler mælken. En af de skoler, der har taget initiativet til sig, er Taastrup Realskole vest for København, hvor hele 35 procent af børnene i dag får skolemælk. På skolen er 3 elever fra 6. klasse i mælkepatrulje i 3 uger ad gangen. På en grå torsdag i februar henter Anna, Isra og Addi fra 6A således tre fulde mælkekasser i skolens mælkekøleskab og sætter en interimistisk mælkebod op i et lille hus på gangen. 

Fra klokken 11.35 begynder mælkeduksene fra 3. klasse og opefter at dukke op ved boden. Med sig har de en mælkekasse, og i samspil får Anna, Isra og Addi pakket det passende antal mælk af den rigtige type ned i kassen, mens der ihærdigt krydses af på mælkesedlen, så al mælk ender rigtigt. 

»Det er sjovt, og så slipper man for noget af timen og får lov til at være inde i frikvarteret,« fortæller 12-årige Addi fra sin plads på briksen i mælkehuset. 

Ifølge skoleleder Kennet Hallgren er der langt mere at hente end fritimer og tørre støvler for skolebørnene i mælkepatruljen.  

»Ud over at det giver dem en ansvarsfølelse, lærer de også en masse om administration og lederskab. De første dage med en ny mælkepatrulje kan godt være lidt kaotiske, men så finder børnene ud af, hvordan de skal dele opgaverne mellem sig, og at de for eksempel bliver nødt til at styre, at ingen springer over i køen,« forklarer han. 

Lederskabet viser sig tydeligt, da en mælkeduks fra 5. klasse forsøger sig med selv at pakke sin mælk. 

»Nej, du må ikke tage din mælk selv,« siger 12-årige Anna resolut til drengen, hvorefter Isra og Addi overtager pakningen.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og da en dreng fra en af de ældre klasser når frem til boden og hapser et par mælk op fra kasserne med en overlegen attitude, viser klassehierarkiet sig, og Anna, Isra og Addi er mere tøvende. 

Salget af mælk falder generelt

Det er ikke kun i skolerne, at færre vælger mælken til. Også på samfundsplan bliver der drukket mindre mælk. I 2012 drak 5 ud af 10 danskere mælk på en helt almindelig dag ifølge Coop Analyse. I dag er tallet faldet til 3,5 ud af 10. Faldet kan også ses på salget af mælk, som har været støt dalende i mange år.

Mælken er ellers en god kilde til bl.a. calcium, som er en af kroppens vigtige byggesten, særligt når man er ung. 

»Calcium er vigtig for at vedligeholde knogler og tænder, og for kroppen er det let at optage calcium fra mælk i forhold til andre kilder. Hos børn er det særligt vigtigt at få nok calcium, fordi de opbygger ekstra meget knoglevæv,« forklarer Bente Svane Nielsen, der er leder af Coop Skolekontakten og programchef for GoCook.

Mælk indeholder også proteiner og vitaminer, blandt andet B12, som kun fås gennem animalske produkter. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at både børn og voksne får 250 ml mælk eller mælkeprodukt om dagen kombineret med lidt ost. Om mælken drikkes til frokost, før eller efter, er dog ligegyldigt. Alligevel mener Bente Svane Nielsen, at der kan være en pointe i, at barnet får skolemælk:

»Hvis barnet er glad for skolemælk, er man sikker på, at det har fået dækket sit behov for calcium for en hel dag. Hvis mælken bare ryger i skoletasken, er det ikke den bedste løsning.« 

Ældre undersøgelser tyder på, at danske børn generelt får dækket deres behov for mælk og mælkeprodukter. Og det er da heller ikke strengt nødvendigt at drikke mælk, heller ikke for børn, som med en balanceret kost med blandt andet masser grønne grøntsager, bælgfrugter, nødder, fuldkornsprodukter og kosttilskud kan få dækket behovet for vitaminer og mineraler. Derfor bør fokus i skolerne ifølge Bente Svane Nielsen ligge et helt andet sted:

»Hvis danske børn skal leve sundt, og hvis vi samtidig vil reducere vores klimabelastning, kalder fremtiden på en skole, hvor frugt og grønt er tilgængeligt. Lige nu lever hverken børn eller voksne op til anbefalingerne om 600 gram frugt og grønt om dagen, og særligt for de ældste skolebørn ser indtaget ud til at være faldende.«

Plantedrikke er ikke et alternativ

Er et større fokus på frugt og grønt vejen frem, er det nærliggende at hive plantedrikkene ind i billedet. For samtidig med, at forbruget af mælk er faldet, er salget af blandt andet havre-, soja-, mandel- og risdrikke steget, og plantedrikkene har generelt et lavere CO2-aftryk end mælk. Så kan plantedrikkene være ved at finde vej ind på skolerne via skolemælksordningen, hvis flere alligevel vælger mælken fra og plantedrikken til?

»Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer,« er Pia Damgaard Becks bedste svar. 

Ernæringsmæssigt kan plantedrikke dog ikke sammenlignes med mælk. Et nyt studie fra DTU har påvist, at indholdet af vitaminer og mineraler, herunder calcium, generelt er lavere i plantedrikke, medmindre de er tilsat efterfølgende. En undtagelse er risdrik, som Fødevarestyrelsen dog fraråder at give til børn på grund af et højt indhold af uorganisk arsen, som kan være kræftfremkaldende.  

I mælkeboden på Taastrup Realskole er det heller ikke plantedrikkene, de sukker efter. Adrian får minimælk til sin frokost for tiden, mens Anna og Isra holder sig til vand fra hanen. Men hvis de selv kunne vælge, hvad de måtte drikke til madpakken, falder valget hverken på mælk, plantedrik eller vand.

»Kakaomælk«, svarer Adrian promte.

»Sodavand«, siger Anna, og Isra nikker. 

Men dem må de nok kigge længe efter i mælkekøleskabet på Taastrup Realskole.