Er der PFAS i pakken?

Sangstemmen er ru, og benene trætte efter turen om træet, men nu fylder forventningens glæde, for får du mon det køkkenredskab eller de vandrestøvler, som du har ønsket dig? Og er der mon ikke bare ren og skær lykke, men også PFAS i pakken?

Knap hver 10. dansker har tænkt sig at købe en eller flere af årets julegaver på den kinesiske shoppingportal Temu, som på kort tid har overhalet konkurrenterne og er blevet den største danske netbutik. Det viser en repræsentativ rundspørge, Coop Analyse har lavet for Samvirke. Her kan man også læse, at 78 % er bekendt med, at der er fundet farlige stoffer i produkter fra Temu, og at halvdelen af danskerne faktisk forbinder Temu med sundhedsskadelige varer. 

Og får du en gave fra en netbutik uden for EU, kan du da heller ikke være sikker på, at den overholder de samme krav for produkt- og forbrugersikkerhed, som hvis gaven var købt i en netbutik i EU, lyder det fra Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

”Netbutikker som Temu, Shein og Wish er ikke underlagt de samme strikse krav som europæiske butikker, og vi har gang på gang set, hvordan varer fra de her butikker indeholder uønsket kemi og skadelige stoffer, der ikke må være i produkter på det europæiske marked. Når du køber gaver på de platforme, er der en øget risiko for dine børns og din egen sundhed og sikkerhed,” fortæller hun.

Du risikerer at få masser af PFAS med i julegaven

PFAS er en betegnelse for en række perfluorerede stoffer, der f.eks. bruges, når man vil have vand- eller smudsafvisende overflader, og som bl.a. findes i makeup, tøj, køkkenredskaber, sko og lagner til puslepuder. Sundhedsstyrelsen har for nylig udgivet en rapport, der beskriver mange af de skadelige helbredseffekter, PFAS er mistænkt for at have – bl.a. øget risiko for nyrekræft, forhøjet kolesterol hos både børn og voksne, lav fødselsvægt og nedsat antistof­respons i forbindelse med vaccinationer. Professor Tina Kold Jensen, forskningsleder i miljømedicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning ved SDU, har været med til at skrive rapporten og fortæller, at PFAS er alle vegne og kan måles i alles blod. 

”PFAS kaldes forever chemicals eller generationskemikalier, fordi de overføres til næste generation. De passerer moderkagen og udskilles i brystmælk, og derved udsættes fostre og spædbørn også for PFAS. Det er meget bekymrende, for de er særligt sårbare, da deres hjerne og organer er under udvikling. Vi kan også se, at vacciner ikke længere virker så godt, hvis man har et højt niveau af PFAS i blodet.”

At undgå eksponering for de skadelige stoffer er dog ikke helt enkelt, fortæller Tina Kold Jensen.

”Det er farligt at ryge eller spise for fed mad, men det er valg, man kan tage – og man kan stoppe med begge dele, hvis man vil. Sådan er det ikke med PFAS. Det er vi alle sammen udsat for hver eneste dag – hele tiden. Vi kan ikke vælge PFAS fra.”

Lad være med at købe fra de udenlandske platforme!

Alligevel bør man være opmærksom på, hvad der er i de produkter, man køber. F.eks. er sko, jakke, vådliggerlagen og overtrækket til en puslepude tæt på den bare hud i længere perioder. Ligesom PFAS kommer endnu nemmere ind i kroppen, hvis man indtager det gennem fødevarer, eller hvis stofferne findes i den emballage, som maden er i kontakt med. 
Usikkerheden om, hvordan kroppen optager PFAS, og langtidseffekterne af det får Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi til helt at fraråde, at man køber tøj fra udenlandske platforme, hvor der både kan være PFAS og andre problematiske kemikalier i tøjet.
”Tøj har man tæt på kroppen hele dagen, og vi ved, at det ikke kun er PFAS, der kan blive brugt i produktionen af tekstil, men også en masse andre kemikalier, som kan være problematiske for både kroppen og miljøet.”  
 

PFAS giver lidt lavere IQ

Du må dog ikke ligge søvnløs om natten af ren bekymring for PFAS, lyder det fra professor Tina Kold Jensen. For den enkelte er den overhængende fare nemlig lille, og det er ikke sådan, at fordi man har fået meget PFAS gennem kosten eller har været udsat for stofferne gennem hudpleje eller tøj, udvikler man kræft eller andre livstruende sygdomme. 

Anderledes ser det ud, hvis man anskuer PFAS-problematikken på befolkningsniveau. Bl.a. kan det påvirke intelligensniveauet, når børn udsættes for PFAS.  Gennem en årrække har forskere fra SDU og OUH fulgt børn fra Odense Børnekohorte, og dem, der har været udsat for PFAS, har en lidt lavere IQ, fortæller Tina Kold Jensen.

”Den enkelte mærker nok ikke meget til, om intelligensen er lidt lavere, men som samfund betyder det noget, hvis vi skubber kurven. PFAS betyder, at der vil være færre af de meget intelligente i fremtiden og flere, der har en lav intelligens, end i dag.”
 

Danmark har nogle af de skrappeste regler mod PFAS

Også Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi understreger, at det ikke er brugen af det enkelte produkt, der er bekymrende.

”Du skal ikke være bange for at bruge en stegepande med teflon eller gå i en Gore-Tex-jakke, selvom begge indeholder PFAS. Vi skal være langt mere bekymrede pga. al den PFAS, der havner i miljøet og dermed også i mad- og drikkevarer og i sidste ende øger den mængde PFAS, der ender i kroppen,” siger hun. 

Principielt bør det dog ikke være forbrugernes opgave at sikre, at de produkter, de gerne vil bruge, er fri for PFAS, mener Tina Kold Jensen. 

”Det er en samfundsopgave at sørge for, at vi kan spise vores mad og bruge de produkter, vi vil. Derfor bør vi forbyde brugen af PFAS i Danmark og i Europa.”

I dag er Danmark et af de lande, der er gået længst, når det gælder om at begrænse brugen af PFAS. Senest har regeringen stillet forslag om, at PFAS skal forbydes i sko, tøj og imprægneringsmidler. Men spørger man Tina Kold Jensen, kan det godt tage lang tid, inden de perfluorerede stoffer forsvinder fra vores varer. Da fem lande stillede forslag om udfasning af PFAS i alle ikke-essentielle produkter, kom der mere end 5.000 kommentarer og bemærkninger til forslaget. 

”Det kommer til at tage år at gennemgå og svare på kommentarerne,” siger Tina Kold Jensen. 
 

Køb julegaverne i en dansk netbutik

Så selvom mange forbrugere er bekymrede og gerne vil undgå at udsætte sig selv og deres børn for skadelige stoffer, står man tilbage uden ret mange konkrete handlemuligheder, lyder det fra Stine Müller, som fortæller, at Forbrugerrådet Tænk også støtter et forbud mod PFAS. 

”PFAS er et globalt problem, og brugen af PFAS bør hurtigst muligt stoppe. Der findes rigtig mange steder, hvor man kan erstatte fluorstofferne med andre, mindre problematiske løsninger,” siger hun og understreger, at indtil det sker, er der nogle ting, forbrugerne selv kan gøre.

”Styr uden om produkter med teflon, Gore-Tex og PTFE, og efterspørg produkter uden PFAS hos virksomhederne, vælg Svanemærkede produkter, hvor du kan, og undgå så vidt muligt PFAS i imprægneringsspray og produkter, der er i direkte kontakt med huden. Bruger du kosmetik, kan du bruge Kemiluppen til at vælge cremer eller kosmetik uden uønskede stoffer.”

Og hvad angår julegaverne, bør man gå helt uden om platforme som Temu, Shein eller andre netbutikker uden for Europa.

”Kinesiske netbutikker skal slet ikke på samme måde som danske eller europæiske netbutikker sørge for, at deres produkter er sikre at bruge. Jeg vil opfordre til, at du køber julegaver hos danske og europæiske butikker, hvis du vil nedsætte risikoen for uønsket kemi i pakken,” slutter hun.