Skodproblem: Er der et askebæger til stede?

Små orange cigaretskod gemmer sig mellem brostenene i byen, de titter frem i skoven og i strandsandet, fordi de fleste cigaretter ryges udenfor. Cigaretskod indeholder plastik og giftige kemikalier og har en tilbøjelighed til at tiltrække mere affald. Hvem kan løse skodproblemet?
En fuglerede med indbyggede cigaretskod, der ryger

Husfinker i Mexico City bruger cigaretskod i deres redder – sandsynligvis for aktivt at bekæmpe parasitter såsom flåter, viser studier. Nikotinen fungerer som effektiv insektgift. Men metoden har sin pris: Jo større mængden

af nikotin er i reden, jo flere kromosomfejl ses

hos fugleungerne.

Kilde: sciencealert.com

Artiklen som podcast: Hør Samvirke Mellem Linjerne, hvor vi taler om artiklen og afspiller lydbidder med nogle af kilderne. Find podcasten på Apple PodcastSpotifyPodimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast.

Flest skod på busstationer

Knips! Det er så let bare at skyde et cigaretskod af sted med pege- og tommelfinger og glemme alt om dets eksistens. Især, hvis der ikke lige er et askebæger i nærheden. Men hver gang en ryger udfører det lille knips, bidrager handlingen til et kæmpestort skodproblem bestående af mange millioner cigaretskod i vores byer og i naturen.

De små orange skod ender især mellem brostenene, i vejkanten og ved stoppestedet i de tæt befolkede byområder og knudepunkter. Faktisk ligger der i gennemsnit 154 cigaretskod på danske busstationer, viser en analyse, som nonprofitorganisationen Hold Danmark Rent netop har offentliggjort. Men skodproblemet begrænser sig ikke til byerne. Tager man en tur på stranden, vil de bare tæer også ofte kunne fange et skod. Ifølge analysen fra Hold Danmark Rent ligger der i gennemsnit 20 skod på 100 meter strand eller klitter. Går man i skoven, er gennemsnittet 11 pr. 100 meter natursti. Analysen er en optælling af cigaretskod i 23 kommuner af forskellig størrelse.

»Rygeloven har gjort, at ca. 90 procent af al rygning nu foregår ude i det fri og i det offentlige rum, hvor der ikke nødvendigvis er askebægre. Og på 70-80 procent af alle arbejdspladser må der ikke længere ryges. Vi har eksempler på flere tusinde skod udenfor virksomheder, fordi medarbejderne går udenfor,« siger Benny Steen Rasmussen, som er direktør i Hold Danmark Rent.

Top 5: Her er flest skod

Hold Danmark Rent har talt skod i 23 kommuner på 20 forskellige lokalitetstyper og i alt 1900 målepunkter af 100 m i længden og op till 6 m i bredden.

1. Busstationer: 154 skod

2. Sidegader: 101 skod 

3. Hovedindfaldsvej: 100 skod 

4. Indkøbsområder: 99 skod 

5. Tæt befolkede boligområder i by: 98 skod 

Slå ikke på rygerne

Benny Steen Rasmussen er som mange andre bekymret for omfanget af skoddenes negative effekt på miljøet. Men det er ikke det største problem, mener han. Det er i stedet, at de mange skod fremmer en ligegyldighed og en affaldskultur, der gør folk mere tilbøjelige til at kaste flere skod, pizzabakker, plastikposer og andet affald i byen og naturen. Han kalder derfor cigaretskod for »den største enkeltstående affaldsfremmer«. Men skal det lykkes at reducere antallet af skod, nytter det ikke at udråbe rygerne til syndebukke, forsøge at gøre livet surt for dem og gemme dem væk i rygeskure. Tværtimod handler det om at prøve at forstå deres adfærd og i fællesskab forsøge at indrette det offentlige »rygerum« på en – for rygerne – hensynsfuld måde, mener Benny Steen Rasmussen.

»I nogle kommuner tøver man med at sætte askebægre op, fordi man er bange for, at det stimulerer til rygning. Men jeg tror ikke på, at der ryges mere, hvis man hjælper rygerne med at komme af med deres skod. Tværtimod sviner de bare mere, hvis man ikke gør det.«

Benny Steen Rasmusen ønsker ikke at tæppebombe landet med askebægre. Det handler i stedet om at opsætte tilstrækkeligt med askebægre på strategisk fornuftige steder. Mange smider f.eks. et skod, lige når de når et rygeforbudsområde eller en smøgs tid efter, at de har forladt et område med rygeforbud. Hvis ikke der er et askebæger i nærheden, er der stor risiko for, at skoddet ender på gaden. Men det kan også være, at rygeren skodder i en blomsterkumme eller i en afløbsrist, og det tyder på, at mange rygere forsøger at tage hensyn til medborgere ved at gemme skoddet af vejen, vurderer Benny Steen Rasmussen.

38%

af de danske rygere kunne godt finde på at smide et cigaretskod på gaden eller i naturen.

16%

af de danske rygere ved ikke, at cigaretskod indeholder plastik, der kan ende som forurenende mikroplast, hvis skoddet smides i naturen.

Ud over en masse andet affald blev der optalt ca. 120.000 skod af Hold Danmark Rents konsulenter i de 23 kommuner, som deltog i den seneste affaldsanalyse. Nonprofitorganisationen har som tidligere år efterfølgende udarbejdet en affaldsrapport til kommunerne med bemærkninger om særligt kritiske lokationer. Det er ikke overraskende bus- og togstationer, sidegader, hoveindfaldsveje, indkøbsområder, tæt befolkede boligområder, p-pladser samt skoler og gymnasier, der er særligt belaste af skod, og derfor ligger der ifølge Benny Steen Rasmussen en vigtig opgave i at få minimeret mængden af skod disse steder.

Ud over at kortlægge affaldet i kommunerne gennemfører Hold Danmark Rent hvert år konceptet Ren Natur, hvor frivillige fra lokale foreninger deltager i affaldsindsamlinger i løbet af foråret og sommeren. I år deltager 7-8000 indsamlere i 35 kommuner, og håbet er, at projektet vil være med til at skabe en fælles bevidsthed og ansvarsfølelse blandt både rygere, ikke–rygere og byråd omkring udfordringen med skod og andet affald i kommunen. For Benny Steen Rasmusen er det lokale fokus nemlig vejen frem, hvis man vil løse skodproblemet.

»Hvis du spørger folk på bytorvet i en nordjysk kommune, om de vil tale lidt om problemer med skod i hovedstadsområdet, så interesserer det dem ikke. Men hvis der er beskidt nede på deres egen busstation, så kan jeg love dig for, det er noget andet. Jo tættere man holder sig på folks hverdag, jo større mulighed er der for at få folk til at ændre adfærd,« siger han.

Lille, men skadeligt

Et cigaretskod ser muligvis uskadeligt ud, men er det langfra. Filteret består nemlig af plastik, som over tid bliver nedbrudt til mikroplast, og samtidig findes der tusindvis af kemiske stoffer i skoddet, hvoraf mange anses for at være giftige for levende organismer. Det forklarer Monica Hamann Sandgaard, der er ph.d.-studerende på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

»Studier viser, at mikroplast kan være skadeligt for nogle mindre organismer som for eksempel sandorme og blåmuslinger, hvis de spiser det, fordi de har svært ved eller ikke er i stand til at udskille det igen. Plasten kan dermed potentielt blokere for optagelsen af føde og føre til død,« siger hun.

Skod på stranden

Cigaretskod er den mest udbredte type affald på strande verden over, viser tal fra miljøorganisationen Ocean Conservancy.

Planter gror langsommere

Cigaretskod kan hæmme planters vækst. Det har forskere fra Anglia Ruskin University i England påvist i et forsøg, hvor de lagde skod i potter med henholdsvis græs- og kløverfrø. I begge tilfælde reduceredes spiring og længde med op til 25 procent sammenlignet med potter uden skod.

Desuden kan de kemikalier, der sidder tilbage i filteret i et skod, blive udvasket og sive ned i jorden eller blive ført med regnvandet ud i søer og i havet.

»Vi ved fra studier i laboratoriet, at nogle af stofferne kan være akut giftige og dødelige for vandlopper og fisk, som er de organismer, der er lavet forsøg med,« siger Monica Hamann Sandgaard.

Man skal dog huske på, at selvom noget kan være giftigt under laboratorieforhold, så gælder der andre forhold i den virkelige verden og i havet, hvor der vil ske en fortynding, understreger Monica Hamann Sandgaard.

Set i lyset af, hvor mange cigaretskod der ligger i naturen, er der grund til bekymring for, om der over tid kan ske en ophobning af giftige stoffer, mener hun.

For at kunne vurdere, hvor skadelige cigaretskod er for miljøet, er der samtidig brug for meget mere viden om, hvorvidt plastikken og kemikalierne i skod kun udgør en risiko for enkelte individer eller er en trussel for hele populationer af en eller flere arter og dermed påvirker balancen i et helt økosystem.

1.500.000

cigaretskod blev der indsamlet i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, som fandt sted i uge 13 sidste år. 200.000 danskere deltog, heraf 150.000 skolebørn.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Monica Hamann Sandgaard og hendes kolleger er netop gået i gang med et forsøg på snegle og krebsdyr, der skal kaste lys over det spørgsmål og samtidig afklare, om det er plasten eller kemikalierne, der udgør den største risiko.

Cigaretproducenterne skal rydde op

Mængden af plast og mikroplast i naturen har i en årrække vakt bekymring – ikke bare herhjemme, men også internationalt. Derfor har EU har vedtaget et direktiv, der betyder, at producenter af engangsplast senest fra 2023 selv skal være med til at forhindre, at plastikken ender i naturen. Fordi der er plastik i cigaretfiltre, rammer det såkaldte udvidede producentansvar også cigaretproducenterne. Direktør for tobaksproducenternes brancheorganisation i Danmark, Tine Marie Andersen, erkender, at mængden af henkastede cigaretskod er et problem, der kræver handling.

»Der er for mange cigaretskod i vores natur og miljø. Derfor skal vi som producenter gøre os til en del af løsningen for at bekæmpe problemet bedst muligt« siger hun.

Branchedirektøren håber på et godt samarbejde med kommunerne, der kan føre til en reduktion af skod og dermed en mindre regning til producenterne, men hun er som udgangspunkt kritisk over for det udvidede producentansvar, hvis ikke der samtidig bliver gjort en indsats i forhold til rygerne, som hun mener bærer den største del af ansvaret for skodproblemet.

Plasten sidder i filteret

Filtret i cigaretter indeholder små fibre bestående af celluloseacetat. Det er et semisyntetisk materiale og en type plastik, som er adskillige år om at blive nedbrudt.

Kilde: Plastic Change

»Man kan pålægge producenten at betale nok så mange penge og kommunerne at rydde nok så meget op, men hvis man ikke målretter indsatsen mod slutbrugeren, nemlig rygeren, så vil problemet jo stadig være der, og så bliver producentansvaret jo sådan set bare en ekstra skat i stedet for noget, der faktisk virker.«

Forbudt for børn og dyr

Der findes eksempler på, at små børn og kæledyr er blevet forgiftede af at indtage cigaretskod. På samme måde er der en risiko for, at vilde dyr forveksler gamle cigaretstumper med mad, og især et billede af en af en skade, der fodrer sin unge med et cigaretskod, vakte opsigt i medier verden over i sommeren 2019.

Kilde: US National Library of Medicine National Institutes of Health og Kræftens Bekæmpelse

Meget få bøder

Indsatsen over for rygerne kunne både bestå i en hjælp til at gøre det rigtige i form af såkaldt nudging, som ansporer dem til at putte skoddene i dertil indrettede beholdere, og at sikre flere steder, hvor man kan smide skod ud, f.eks. skraldespande med askebægre. I dag er der ekstra rum på eksempelvis emballagen til tyggetobak, hvor man kan komme af med sit affald, og man kunne også give tobaksproducenter lov til at udlevere lommeaskebægre, siger Tine Marie Andersen. Men der er også en oplysningsopgave, der skal løftes, mener hun.

»Vi ved, at der er rigtig mange rygere, der stadig ikke er bekendte med, at der er plastik i cigaretskod. Det fandt jeg også først selv ud af for nogle år siden. En person, der aldrig kunne finde på at smide en plastikpose eller en pizzabakke, kan godt finde på at smide et cigaretskod i naturen, fordi vedkommende tænker, det bare er lidt papir.«

Der går ikke ild i skraldespanden

Cigaretskod kan uden problemer ryge i byens skraldespande, uden at der går ild i dem, lyder det fra Københavns Kommune. Husk dog at stryg dem hen over kanten først.

 

Ud over oplysning mener Tine Marie Andersen, at der skal være en større konsekvens, når man vælger at smide et skod fra sig. Politiet har i dag mulighed for at give en bøde, hvis man smider skrald eller skod på gaden eller i naturen. Men i praksis sker det yderst sjældent, at politiet har uddelt bøde til en ryger på den baggrund. Tine Marie Andersen har et forslag til, hvordan loven kan håndhæves mere effektivt.

8 bøder

for at kaste et cigaretskod – så mange uddelte Nordjyllands Politi (5) og Københavns Vestegns Politi (3) i 2019. Begge kredse gør opmærksom på, at man ved udvidede søgninger i deres journalsystemer potentielt vil kunne

støde på flere sager.

»Nogle af de penge, vi skal betale, kan f.eks. gå til miljøvagter, der udsteder miljøafgifter for at sikre, at folk ikke render rundt og smider deres skrald og skod. Ligesom vi har parkeringsvagter til at sikre, at folk ikke parkerer alle mulige håbløse steder. Vi tror, det er en kombination af oplysning og sanktion, der virker.«

»En bil, der holder ulovligt parkeret, kan registreres på nummerpladen, men rygere har jo ikke en nummerplade.«

Sigurd Thaning, 25 år, studerende – SOSU-assistent. Ryger 15-20+ cigaretter om dagen, har røget i 10 år. Smider nogle gange sine cigaretskod andre steder end i skraldespanden:

»Nogle gange smider jeg et skod i en vejrist, men så er det fordi, jeg ikke tænker over det. Hvis jeg tænker, så smider jeg dem altid i skraldespanden. Jeg smider dem aldrig på jorden – medmindre jeg er meget fuld, så tænker jeg slet ikke. Nogle gange går jeg rundt med et skod i hånden eller lægger det i en tom cigaretpakke, men jeg ville ikke putte et skod i pakken, hvis der stadig var flere cigaretter i. Jeg har meget nemmere ved at smide et skod end for eksempel slikpapir. For mig ville det gøre en forskel, hvis der var flere askebægre – men jeg tror, andre ville være ligeglade og bare skyde dem ud over det hele alligevel. Jeg synes, rygerne har ansvaret for skod på gaden, men egentlig kan jeg godt lide, at producenterne også har noget ansvar – de har sgu så mange penge. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg synes, det er helt fair. Det er lidt det samme, som at staten ikke har ansvaret for, at folk får en god uddannelse, det er folks eget ansvar, men staten skal stadig varetage det. Hvis man pålægger producenterne noget af ansvaret, sådan at de enten kan lade være med at lave filtre eller betale nogle penge, så får de et valg, og så tvinger man dem jo også til at innovere. Pant på skod er umiddelbart en o.k. idé, men skal det så være efter vægt? Så kan folk jo bare smugle andre ting ned i skodposen. Eller skulle man putte det ind ét ad gangen? Det ville jo være helt umuligt. Til gengæld kunne flere bøder nok give mening. Men hvem skulle give bøderne? Politiet har da ikke ressourcer nok. Og hvis ikke det er politiet, der giver bøder, men sådan nogle skod-vagter, så går folk jo bare deres vej. En bil, der holder ulovligt parkeret, kan registreres på nummerpladen, men rygere har jo ikke en nummerplade.«

Hvordan løser vi skodproblemet? Giv din mening til kende på vores Facebook-side:

Læs mere om