Ego-økonomien trives i parforholdet

Færre danske par har total fællesøkonomi

Bare fordi man deler seng, deler man ikke nødvendigvis bankkonto. Færre og færre danske par har total fællesøkonomi. I 2010 havde 68 procent af af de danske par fællesøkonomi, der også dækkede personlige behov og udgifter. I 2017 var tallet faldet til 53 procent. Det viser en undersøgelse fra Nordea. 

Fællesøkonomi i et parforhold kan være mange ting. Den mest radikale løsning er den, hvor parret kun har én fælles konto, der indeholder begges indtægter og udgifter i ét stort sammensurium. I den modsatte ende af skalaen finder man de par, der udelukkende har deres egne konti. De fleste par vælger dog at organisere deres økonomi ved hjælp af en model, hvor der er en fælleskonto, og hvor hver part derudover har sine egne konti.

Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea er det den moderne måde at indrette sin økonomi på i et parforhold og en naturlig del af den individualistiske udvikling.

»I dag bliver vi ældre og ældre, inden vi bliver gift og får børn. Mange har derfor et længere singleliv i de voksne år, hvor de måske bor alene og har egen bankkonto. Når de indleder et forhold, giver det god mening, at de fortsætter med at have separate konti,« siger hun.

Adskilt økonomi gør det nemt at blive skilt

Den adskilte økonomi giver mulighed for, at man lettere kan trække sig ud af et forhold igen, og den passer ind i et samfund, hvor skilsmisseraten er høj, og hvor det også er populært at lave aftaler om særeje.

Parterapeut Ingrid Ann Watson peger på den mistillid, der fra starten er kommet ind i moderne parforhold.

»Oldemor og oldefar gik ind i parforholdet med tro på, at de skulle leve sammen i medgang og modgang, og til døden dem skilte. De blev et vi på godt og ondt. I dag er vi individuelle væsner, der tænker, at selvom vi indleder et forhold, kan vi altid gå fra vores partner igen. Vi kommer måske selv fra skilsmissefamilier og oplever, at folk omkring os hele tiden bliver skilt. Derfor er vi skilsmissefornuftige i forhold til, hvordan vi organiserer vores økonomi,« forklarer hun.

Det er vigtigt at have sine egne penge

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen minder om, at ligegyldigt hvilken økonomisk model man vælger i sit parforhold, er det vigtigt at huske, at parterne hver især helt selv kan bestemme over deres egen indtjening.

»Mange par glemmer, at man ifølge loven frit råder over de penge, man selv har tjent. Der skal være plads til, at hver part kan bevæge sig økonomisk, og at de hver især kan have et vist privat forbrug, som de ikke skal stå til regnskab for,« siger hun.

Hun tilføjer, at der desuden bør være respekt for, at man i et parforhold ikke nødvendigvis er ens, og at man har forskellige ønsker og drømme i forhold til, hvad de penge, der er tilbage, når regningerne er betalt, skal bruges til. Det går ikke, at den ene part føler sig mere berettiget til at bruge af kassen end den anden. Ifølge parterapeut Ingrid Ann Watson gælder det især, hvis der er forskel på parternes indkomst. For penge er magt, og en skæv magtfordeling i et parforhold er ikke hensigtsmæssig.

»Den, der har flest penge i et parforhold, kan også være den, der bestemmer mest. For eksempel hvor man skal rejse hen, eller om man i det hele taget skal på ferie. En sådan magtforskydning er ikke særlig god for parforholdet. Det er bedst, hvis der hos begge parter er en følelse af at være ligeværdige og i øjenhøjde,« forklarer hun.

Penge betyder noget i parforholdet

Problemet med økonomi er, at det er usexet og generelt ikke noget, vi taler om. Vi vil ikke have, at penge skal betyde noget i vores parforhold. Men det gør de, understreger parterapeuten. Især fordi penge kan være et diskussionspunkt.

»Det, der hos et par ofte giver diskussioner i forhold til økonomi, er, hvem der skal betale hvad – især hvis parterne har forskellige indtægter. Skænderierne opstår, når man ikke har afstemt forventningerne i forhold til, hvordan man synes, familielivet skal være, og hvordan man skal bruge sine penge,« påpeger parterapeut Ingrid Ann Watson. 

Nogle kan også have en bekymring for, at partneren har valgt én på grund af pengene. Så kan det igen virke mere bekvemt, at hver part holder styr på sine egne penge.