Dejlige deller eller usund overvægt?

Artiklen som podcast: Hør Samvirke Mellem Linjerne, hvor vi taler om artiklen og afspiller lydbidder med nogle af kilderne. Find podcasten på Apple Podcast, Spotify, Podimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast.

Overvægtige bliver reduceret til deres vægt

Camilla Sciuto er 3 måneder henne i sin graviditet, da hun får smerter i maven. Hun tager forbi sin læge for at sikre sig, at der ikke er noget galt med barnet. Lægen mærker uden på Camillas mave og siger: »Det er jo svært at mærke noget, når der er så stort et fedtlag i vejen.« 

»Jeg ved jo godt, at jeg er tyk, men det er problematisk, når det bliver forklaringen på alt. Det nytter ikke, at kroppens størrelse står i vejen for, at både den fysiske og den psykiske sundhed bliver taget alvorligt, når man besøger lægen,« siger 32-årige Camilla Sciuto, der læser Ernæring og Sundhed på Københavns Professionshøjskole og har deltaget i tv-dokumentaren Idas Fede Fatcamp på DR.

Den seneste tid har en debat om samfundets og sundhedssystemets syn på mennesker med overvægt ulmet. Læger taler om behovet for et nyt sundhedssyn, hvor den tykke er et helt menneske og ikke blot et tal på vægten. Ernæringseksperter kalder samfundet for fedmefremmende, fordi vi konstant bliver fristet, lokket og presset til at spise mere, end vi har brug for. Store portioner, kæmpeposer med slik og tilbud på 2 styk uden alverden merpris er medvirkende til, at vi spiser for meget. Og endelig er der en del af dem med overvægt, der bliver til kropsaktivister, som siger fra. De vil ikke længere høre på, at de blot mangler selvdisciplin og viljestyrke. 

Men hvor kommer overvægten fra, og hvordan skal problemet tackles? Er det den enkelte, der skal tage sig af det, eller er det en sygdom, der kræver hjælp udefra?

Det er ikke altid nemt at tabe sig, fordi menneskekroppen er kompleks 

Egentlig er det med vægten ret simpelt. Uanset hvem man er, vil man opleve, at vægten stiger, hvis man indtager mere, end man forbrænder. Og det modsatte er tilsvarende simpelt: Kilo vil efterhånden forsvinde, hvis du forbrænder mere, end du spiser. Men kroppen kan være genstridig.

Menneskekroppen er nemlig et urgammelt og komplekst system, som kun langsomt udvikler sig, og kroppen er kommet til at halte bagefter i forhold til den udvikling, som civilisationen har gennemgået de sidste mange hundrede år. Nu er der for eksempel langt nemmere adgang til mad hele dagen – og hele året, end der var, da vores oldeforældre blev født. 

Kroppen er designet til at holde os i live, også når det er koldt og småt med føden, og her er kroppens hormonsystem genialt. Hormonsystemet sørger nemlig for at bevare og forsvare fedtdepoterne, hvis det oplever, at det kniber med at skaffe den nødvendige mad. Kroppen er med andre ord programmeret til at gemme på fedtet. Det er derfor, at slankekure ofte ikke virker, og at mange oplever, hvis de taber sig, at de efter et stykke tid tager den tabte vægt på igen. Problemet er, at viljestyrken, motivationen og desperationen ikke kan konkurrere med kroppen. Derfor bliver det svært at opnå et varigt vægttab. Overlæge Jens-Christian Holm, der arbejder på Holbæk Sygehus, hvor han hjælper børn med overvægt, forklarer problemet:

»Fedtmasse fungerer fuldstændig ligesom penge i banken, man kan gemme til dårlige tider. Biologisk set kan vi altså gemme fedtet til vinter, hvor der ikke er lige så meget mad, og så bruge det der. Det er virkelig smart, men ikke i det civiliserede samfund, hvor mere end halvdelen begynder at have overvægt.« 

Camilla Sciuto kender fedtmasseproblemet fra egen krop:

»Jeg har forsøgt at tabe mig mange gange, og hver gang tager jeg bare det samme på igen, hvis ikke mere. Men nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg bare gerne vil have det godt med mig selv. Hverken mit udseende eller min vægt bestemmer jo mit værd som menneske.« 

Folk vælger ikke selv at blive overvægtige 

Ifølge WHO er der tale om overvægt, når man har et BMI over 25. BMI er en udregning af, hvordan forholdet er mellem din vægt og din højde. Dermed giver BMI-tallet et groft billede af, om du er for let, for tung eller har en passende vægt i forhold til din højde, men tallet tager ikke hensyn til din alder, dit køn, din muskelmasse, og hvordan fedtet er fordelt på kroppen. Når man blot anskuer overvægt som et BMI-tal, har cirka 51 procent af de voksne danskere overvægt, og cirka 17 procent af den gruppe har svær overvægt. Det viser data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, der gennemføres hvert 4. år. Men hvor kommer de mange kilo fra?

Sundhedsdebattør og kandidat i ernæring Morten Elsøe taler om »ufrivillig fedme«:

»Der er sket et ryk gennem de sidste 30 år, hvor rigtig mange flere mennesker pludselig vejer meget mere. Men det er jo ikke noget, folk selv har valgt, der er simpelthen opstået en stor grad af ufrivillig fedme, og det skal vi som samfund tage ansvar for. Vi skal se på, hvad der er sket i vores samfund, siden der er så mange, der kæmper med overvægt.«

Morten Elsøe forklarer, hvor han blandt andet ser problemerne komme fra. 

»Tilgængeligheden af kalorier er blevet markant større, portionsstørrelserne er vokset, og slagtilbuddene er blevet flere. Mange af kalorierne er sammensat, så de er hyper-velsmagende. Der er kommet flere typer af ultraforarbejdet mad, som er designet til at tilfredsstille vores sanser så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Og en af måderne er at tilsætte flere kalorier, for det, synes vi helt evolutionært, smager godt.« 

Overvægt bor også i generne 

Selvom kalorierne er lettilgængelige, så vælger vi stadig selv, hvad vi spiser til morgenmad, aftensmad, om vi spiser snacks, slik osv. Vi vælger også selv, om vi sidder stille foran tv’et, og om vi går til går til en eller flere fysiske aktiviteter. Problemet er bare, at vi ikke selv kan vælge, hvilke gener vi får med fra vores forældre. Og overvægten kan også bo i generne. På samme måde som øjenfarve, hårfarve, højde osv. er bestemt af gener, er vægt, kropsbygning og kroppens naturlige BMI også i en vis udstrækning bestemt af gener. Studier viser, at 40-60 procent af vores vægt bestemmes af gener. 

»Supermodeller har et BMI på måske 13-14. Ganske få af dem vil være født med et naturligt BMI, der ligger så lavt, men det findes, og på samme måde kan man godt have et naturligt BMI over 25,« forklarer overlæge Jens-Christian Holm. BMI-tallet og tallet på vægten er derfor ikke nok til at afgøre, om personen har en problematisk overvægt. Morten Elsøe uddyber:

»De fleste kan fint trives med en BMI over 25, og mange også med en BMI over 30. Men jo højere tallet bliver, jo mere besværes man af vægten, og jo mere stiger risikoen for livsstilssygdomme. Derfor kan det give mening at sigte efter at holde en stabil kropsvægt. Også fordi jagten på at blive tynd rigtig ofte får folk til at have nogle store vægtudsving, som psykologisk er sindssygt ubehagelige, men fysiologisk også kan være problematiske,« forklarer Morten Elsøe.

Der er den enkeltes ansvar, hvis de bliver overvægtige

Ifølge en rapport fra 2019, Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed, udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, mener cirka 80 procent af danskerne, at vægten er den enkeltes ansvar, og netop den holdning får overlæge Jens-Christian Holm til at spørge: Hvis man er syg, er det så ens eget ansvar at blive rask? 

Overlægen fra Holbæk arbejder for, at svær overvægt skal anerkendes som en sygdom, der både er kronisk og alvorlig, som for eksempel USA og Canada har gjort det. Han mener, at det vil kunne ændre vores opfattelse af mennesker med overvægt som værende dovne og selvforskyldt overvægtige. Derudover mener han, at lægerne og sundhedssystemet vil være tvunget til at hjælpe og behandle, i stedet for at lade det være op til den enkelte at finde motivation til at gøre noget ved overvægten.

»Det er en sygdom, der medfører høje rater af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, forskellige kræftformer, hjerte-kar-sygdomme, sygdomme i bevægeapparatet, depression, ensomhed og alle mulige andre sygdomme i stort set alle organsystemer, kroppen har. Svær overvægt er utrolig skadeligt for kroppens helbred.«

Ville hjælpe, hvis svær overvægt blev anderkendt som sygdom

Jens-Christian Holm forklarer, at hvis svær overvægt bliver anerkendt som en sygdom, vil de, som har brug for hjælp, langt hurtigere og uden at møde dømmende blikke få den hjælp og behandling, de har brug for. 

»Hvis en kvinde har brystkræft, hvem har så ansvaret for hendes behandling? Det har lægerne. De skal diagnosticere, udrede, undersøge, tage prøver og finde ud af, hvilken form for behandling hun skal have. Det er lægernes ansvar. Men hvis noget er baseret på motivation, hvem har så ansvaret? Det har den enkelte person,« siger Jens-Christian Holm.

Overvægt er ikke en sygdom, ifølge sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og står for rådgivning af både stat, regioner og kommuner på sundhedsområdet. 

Sundhedsstyrelsen ser ikke overvægt som en sygdom.

»Sundhedsstyrelsen anser overvægt som en risikofaktor for at udvikle sygdom, men ikke som en sygdom i sig selv. Det ville være problematisk, hvis man sygeliggjorde 51 procent af befolkningen, alene baseret på deres vægt,« siger Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Mange med overvægt, der ikke har følgesygdomme, vil gerne være uden en sådan diagnose. Diagnoser følger en i forskellige journaler, og det kan af den enkelte føles som »et stempel«, mener Tatjana Hejgaard. Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at man i samfundet har en tendens til at se overvægt som den individuelles skyld og ansvar.

»Man kan aldrig reducere svær overvægt til et individuelt anliggende, for hvis man gør det, resulterer det i stigmatisering og udskamning. Så det er vigtigt for os at sige, at det er et samfundsmæssigt problem. Der bliver ved med at komme flere og flere med overvægt og svær overvægt i Danmark, og det skal adresseres og løses på samfundsniveau. Men det betyder ikke, at den enkelte ikke kan gøre noget, og at der ikke skal være tilbud af høj kvalitet til den enkelte.«

De andres kommentarer skader mere end de gavner

Camilla Sciuto kender til skam og stigmatisering og ved, hvordan det kan påvirke humøret:

»Hvis jeg er i en periode, hvor jeg har det dårligt med mig selv, så kan andres kommentarer virkelig ramme hårdt, og så er jeg rigtig led ved mig selv. Hvis jeg er i en god periode, hvor jeg har det dejligt med min krop, så er det nemmere at ryste kommentarerne af mig, men det gør stadig ondt. Til sidst får man jo mest lyst til bare at blive hjemme.«

Undersøgelser tyder på, at andres blikke og ubehagelige kommentarer kan skade mere end bare i øjeblikket, hvor kommentarerne falder. Nogle af de følgesygdomme, som bliver kædet sammen med overvægt og svær overvægt, bliver også kædet sammen med stigmatisering, hvor folk igennem længere tid er blevet nedgjort og ydmyget af andre. 

»Den store forekomst af hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet dødelighed, som vi forbinder med høj vægt, den finder vi også, hvis vi kigger ind i den forskning, der findes om stigmatisering. Vi glemmer at stoppe op og overveje, om det virkelig er så usundt at være tyk,« siger Lene Meyer, der er psykolog med speciale i spiseforstyrrelser. Hun er med i den tværfaglige sammenslutning Ligevægt, som er en gruppe af blandt andre psykologer, læger, diætister, teologer og kulturforskere. 

Ligevægt drømmer om at gentænke vores forståelse af sundhed og den måde, som tykke mennesker bliver mødt i sundhedssystemet og samfundet.

»Med mere vægtfokus risikerer vi at skabe grobund for mere vægtstigma og mere kropsutilfredshed og forstyrret spisning. Vi vil i stedet invitere til en fundamental gentænkning af, hvad vægt, sundhed og det gode liv er,« siger Lene Meyer

Debatten om overvægt bliver for sort-hvid

Sundhedsdebattør Morten Elsøe får lov at lukke diskussionen:

»Debatten bliver en smule sort-hvid – enten skal vi give slip på, at vægten kan give problemer, acceptere og hylde alle kroppe. Eller også skal vi gå totalt ind på at løse vægtproblemet, opspore individet. Det er en farlig enten-eller tænkning, for vi skal gøre begge dele: afkoble vægt fra værd, gøre op med diætkultur, men vi skal samtidig løse det, der strukturelt har skabt en fedmeepidemi, hvor folk bliver ufrivilligt overvægtige.«