Bliv klogere på parabenerne: sandt og falsk om parabener

Kan parabener være farlige? Det er et spørgsmål, der har været heftigt diskuteret i flere år. På grund af uenighed blandt forskerne spiller frygten for parabener stadig en stor rolle hos mange forbrugere, når der handles cremer, makeup og andre kosmetiske produkter – også selv om flere parabener er blåstemplet af myndighederne

Mange af de konserveringsmidler, man erstatter parabenerne med, kan være sundhedsskadelige på anden vis, for eksempel ved at være allergifremkaldende.

Parabener er potentielt hormonforstyrrende

Parabenerne har været kendt siden 1920’erne og har i mange år været anvendt som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, fordi de forhindrer en række bakterier og svampe i at sprede sig i eksempelvis shampoo, cremer og makeup.

Siden 2004 har parabenerne været under mistanke for at være hormonforstyrrende og står derfor noteret på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Det er en af grundene til, at parabenerne har været i modvind de sidste 10 år.

Listen over potentielt hormonforstyrrende stoffer indeholder flere hundrede stoffer, som skal undersøges yderligere.

Men selvom der kun er tale om en mistanke, der skal undersøges yderligere, har mange af stofferne på listen fået et dårligt ry, forklarer Anne-Dorte Mathiesen, bromatolog og formand for Danish Beauty Award, som er Danmarks største prisuddeling for skønhedsprodukter.

Det er tilladt

> Methyl- og ethylparaben: Vurderet sikre af EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed (VKF) i alle produkter i koncentrationer på op til 0,4 procent.

> Propyl- og butylparaben: Vurderet sikre af VKF i alle produkter i koncentrationer på op til 0,14 procent. Gælder dog ikke cremer, lotions og vådservietter til brug i bleområdet hos børn under tre år.

> Pentyl-, phenyl-, benzyl-, isopropyl- og isobutylparaben: Blev i 2013 forbudt i alle kosmetiske produkter på grund af manglende data for sikkerhed.

 

»Mange organisationer har gjort listen til en liste over stoffer, der skulle undgås. Det blev en slags hetz mod parabener,« siger hun.

Grænseværdier som en sikkerhed

I dag er det tilladt at anvende fire forskellige parabener i kosmetiske produkter inden for EU: methyl-, ethyl-, propyl- og butylparaben. Der er fastsat grænseværdier for brugen af alle parabener i kosmetiske produkter.

Men på trods af risikovurderinger og grænseværdier lever frygten for parabener videre, siger Anne-Dorte Mathiesen:

»Selvom EU og eksperterne siger, at parabenerne er sikre at bruge, er forbrugerne alligevel så oprørte, at de fravælger parabenerne.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Videnskabelige beviser mangler

En stor del af vores viden om parabener bygger på dyreforsøg, som indtil 2013 var lovlige i EU. Ifølge Anne-Dorte Mathiesen er det dog problematisk at sammenligne den menneskelige sundhedsrisiko med de resultater, vi har set i forsøg med dyr.

»I dyreforsøgene har man sprøjtet dyr med parabener, men mennesker sprøjter jo ikke parabener ind under huden i mængder som 20 kg bodylotion om dagen,« siger hun.

EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed har anslået optagelsen af parabener gennem huden til at være 3,7 pocent. De estimerer samtidig, at et voksent menneske dagligt udsættes for 17,4 gram kosmetiske produkter. Spørgsmålet om, hvor mange parabener vi mennesker optager, diskuteres dog stadig i videnskabelige kredse.

Sådan undgår du parabener

> Gå efter produkter, der er mærket med det nordiske miljømærke Svanen

> Læs indholdsdeklarationen og undgå produkter, der indeholder ingredienser med ordet “-paraben”

Hvad er parabener?

Parabener er en fælles betegnelse for en række konserveringsmidler, der blandt andet bliver brugt i kosmetiske produkter, lægemidler og fødevarer.  I kosmetik (herunder shampoo, makeup og cremer) kan i dag anvendes 4 forskellige parabener:

> methyl-,

> ethyl-, 

> propyl- og 

> butylparaben 

Lovgivning om parabener er harmoniseret i EU, så samme regler gælder for alle medlemslande.

Hellere være på den sikre side

Vi kan altså ikke med sikkerhed vide, hvor stor påvirkningen af parabener er hos mennesker. Det er heller ikke nødvendigvis det enkelte produkt alene, der kan være skadeligt, men kombinationen af flere. Ved kombinationseffekter arbejder flere stoffer sammen og får på den måde i nogle tilfælde en skadelig effekt.

Derfor opfordrer seniorrådgiver i Det Økologiske Råd Lone Mikkelsen til, at vi forholder os skeptiske over for de kemikalier, vi dagligt kommer i kontakt med. Både for vores egen, vores børns og miljøets skyld.

På baggrund af forsigtighedsprincippet ser hun og Det Økologiske Råd derfor helst, at alle parabenerne helt erstattes af fornuftige alternativer, alene fordi der er en »meget stor bekymring« omkring brugen af parabener i kosmetiske produkter.  

»Man kan selvfølgelig ikke overføre resultater fra dyreforsøg direkte på mennesker, men man kan have en bekymring, og den bekymring bør man tage alvorligt,« siger hun og peger på, at hormonsystemet kan forstyrres af selv meget små doser af kemiske stoffer, også kaldet lavdosiseffekten.

Alternativer kan være endnu værre, men også bedre

Når vi alligevel anvender parabener i kosmetiske produkter, skyldes det, at parabenerne, modsat mange andre konserveringsmidler, der anvendes i industrien, kun sjældent er forbundet med allergiske reaktioner.

Af den grund er parabenerne blandt andet tilladt at bruge i produkter mærket med Astma-Allergi Danmarks Blå Krans. 

»Mange af de konserveringsmidler, man erstatter parabenerne med, kan være sundhedsskadelige på anden vis, for eksempel ved at være allergifremkaldende, og den erstatning er naturligvis uacceptabel,« påpeger Lone Mikkelsen.

»Men der findes fornuftige måder at udfase parabenerne på. Vi kender produkter, som både er fri for parabener, og som har fået Astma-Allergi Danmarks Blå Krans. Det er disse produkter, vi anbefaler forbrugerne,« understreger hun.

Læs mere om