Bag perfekte pandekager
de kan lykkes hver gang.
1 Begynd dejen med de tørre ingredienser. Tilsæt mere sukker, hvis du vil have pandekagerne ekstra sprøde. Lav en fordybning i melet, slå de hele æg ud, og pisk dejen sammen.
Tilsæt mælk lidt ad gangen. Dejen skal være tyk, men må ikke klumpe. Tilsæt en lille ekstra sjat mælk, og pisk, hvis den alligevel klumper.
Pisk til sidst 1 dl øl eller hvidtøl i dejen, det giver god smag og luft i pandekagerne. Men hold lidt af væden tilbage. Dejen skal først hvile.
2 Læg et viskestykke over skålen med pandekagedej, og lad dejen hvile og sætte sig i 15-30 minutter. Måske skal der lidt mere væske i.
Brug smør til stegning, det giver den bedste smag og bruning. Smelt 100 gram smør i panden, hæld halvdelen i dejen, så brænder den ikke så let på.
Lad lidt smør blive på panden og hæld det overflødige i en lille kande. Hæld dej på panden med et dl-mål, vip panden imens, og sørg for, at dejen fordeler sig.
3 Hæld lidt smeltet smør på panden, så den er helt dækket før hver ny pandekage. Steg ved middelvarme. Brug en paletkniv til at vende pandekagen, når pandekagen ikke længere er skinnende og fugtig, men overfladen har sat sig.
Smag på den første pandekage, som næsten altid er misformet. Juster med sukker, hvis den ikke er sprød nok, med ekstra mel og mælk, hvis dejen er for tynd, eller med ekstra mælk, hvis den er for tyk.
Placer de færdige pandekager i en stabel på en tallerken, og dæk dem med et rent viskestykke, så holder de på varmen.
4 Klassiske pandekager rulles sammen omkring syltetøj. Solbær- og stikkelsbærsyltetøj er godt på grund af den kraftige, syrlige smag.
Fyld også med jorbærmarmelade tilsat et par dråber citron, sirup, lemoncurd eller sukker, der giver knasende kontrast til den bløde pandekage. Luksus er fyld af æblemos og drys med hakkede, ristede nødder eller flødeskum blandet med knuste makroner.



