9 ekstreme vejrfænomener fra hele verden

Vi har samlet fotos af 9 vejrfænomener som bl.a. tornadoer, skypumper og nordlys fra hele verden.
Tekst: Rie Jerichow | Colourbox/Flickr variuos | 25. august 2013 | Læsetid: 7 min.

Tornadoer

Tornadoer er hvirvelskyer med en diameter på op til 1.000 meter, der under en stærk rotation er i stand til at anrette store ødelæggelser på deres vej. Vindhastigheden i den roterende bevægelse kan nå op på over 500 kilometer i timen samtidig med, at tornadoen fejer hen over jorden med op til 200 kilometer i timen. Tornadoer kan opstå i forbindelse med meget kraftige tordenbyger i grænsefladen mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft.

Foto: Colourbox

Nordlys

Nordlys ser man primært omkring polerne, f.eks. i Nordskandinavien, Island og Grønland - og især i timerne omkring midnat. Nordlys er for det meste hvid-grønlige og har form som langstrakte, svagt bølgende gardiner, der hænger fra horisont til horisont, ofte i flere timer.

Foto Flickr/CC Moyan Brenn

Nordlys fortsat

Energien i nordlyset stammer fra Solen, der i forbindelse med kraftig sol-aktivitet udsender en strøm af protoner og elektroner i den såkaldte solvind. Når de rammer luftmolekyler og atomer ca. 90 til 300 kilometer oppe i atmosfæren, skabes lyset. Nogle gange kan de ellers rolige nordlysbuer blive aktive og urolige og ’eksplodere’ i vilde bevægelser og kraftigt lysende farver. Under kraftige magnetiske storme kan nordlyset blive forstørret og samtidig skubbet sydpå. I de situationer kan man også kan opleve nordlys over Danmark. Nær sydpolen kan man opleve de samme lysfænomener, men selv om de her burde hedde ‘sydlys’ omtales de normalt også som nordlys.

Foto Flickr/CC Moyan Brenn

Kornmod

Kornmod er fjerne lyn, der ikke kan ses direkte eller for den sags skyld høres.

De optræder, når det er mørkt og for det meste i august – altså i høstmåneden, når kornet er modent; deraf navnet.

Det, at det kun foregår om natten og næsten kun i august, kan virke lidt mystisk, men der er en naturlig forklaring. I sensommeren er havvandet så varmt, at tordenbyger, der er dannet om dagen, kan ’overleve’ ude over vandet, selv efter Solen er gået ned. Energien kommer fra det varme vand, når Solens energi forsvinder.

Foto Flickr/CC Phalinn

Skypumpe

Skypumper er i familie med tornadoer, men de er som regel meget mindre i både udstrækning, intensitet og ødelæggende virkninger.

Man kender ikke dannelsesprocessen for skypumper og tornadoer i detaljer. De dannes dog altid i en ustabil atmosfære, som i Danmark typisk forekommer, når meget kold luft føres ind over en varm overflade som for eksempel et varmt hav.

Foto Flickr/CC Fifth World Art

Skypumpe fortsat

Skypumper forekommer normalt i relativt roligt vejr, men i forbindelse med bygeskyerne og selve skypumpen kan vinden være meget kraftig, selv om vinden sjældent bliver kraftigere end i en kraftig, dansk efterårsstorm. Ofte vil der også være tordenvejr i forbindelse med en skypumpe. Den alvorligste skypumpe, der er observeret i Danmark, ramte et område nordvest for Holstebro den 11. februar 1962, hvor ca. 100 bygninger blev mere eller mindre beskadiget. En skurvogn blev smidt op i luften, elektriske ledninger på et jernbaneterræn blev revet ned, og da skypumpen kom ind over en plantage, blev 500 træer enten knækket eller revet op.

Foto Flickr/CC John Morgan

Kuglelyn

Kuglelyn er et flygtig og sjældent fænomen. Der er mange flere myter og beretninger om kuglelyn, end der findes videnskabelige afhandlinger om emnet. Beretningerne fortæller næsten alle om kugleformede, lysende objekter i størrelser fra tennisbolde til fodbolde, der bevæger sig rundt for til sidst at forsvinde med en knald og nogle gange efterlade en luft af svovl. De bliver altid iagttaget i forbindelse med almindelige lynudladninger. Kuglelyn består af glødende plasma af ilt-, kvælstof- og brintioner og elektroner. Plasmaet holdes sammen af det magnetfelt, som den meget store spændingsudladning skaber.

Foto Flickr/CC Joe Thomissen

Blå himmel

Himlen er blå på grund af solens lys. Sollyset er ganske vist hvidt, men rummer alle farver – alle regnbuens farver. Når sollyset rammer atmosfæren bliver det blå lys spredt mest. Det gule og det røde lys bliver spredt mindst; derfor ser vi Solen som gullig. Læs mere om himlens og solens farve

Foto Flickr/CC He-sk

Orkan

Orkaner er en betegnelse, der kan være lidt forvirrende, fordi den nogle gange bliver brugt i flæng. Men betegnelsen er meteorologisk set kun forbundet med en vindhastighed over 33 meter pr. sekund. En orkan kan have en ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Huse vil blive ødelagt, og højspændings- og telefonledninger rives ned. Derudover kan de kraftige vinde skabe en stormflod, der kan oversvømme områder nær havet.

Foto Flickr/CC Jerry Angelica Photography

Orkan fortsat

Tropiske orkaner starter deres tilværelse over et varmt hav, omkring 26 - 27 °C varmt. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. En tropisk orkan starter i det små - som en tropisk hvirvel med meget moderate vindhastigheder. Nogle af dem udvikler sig dog hurtigt til en tropisk storm, og hvis dette sker, får stormen et nummer og følges derefter nøje.

Foto Flickr/CC Jerry Angelica Photography

Islag

Islag dannes, når vand på overfladen af for eksempel en vej bliver kølet af og fryser til is. Det sker jævnligt hver vinter. Vandet ligger altså på overfladen, før det fryser til is. Vandet kan komme mange steder fra. Det kan have været regnvejr lige, før temperaturen falder, det kan være sne, der er smeltet, og derefter fryser til igen, eller det kan være et sprunget vandrør, der står og pibler vand op på overfladen i koldt vejr. Det eneste, der kræves, for at islag kan dannes, er vand på overfladen og overfladetemperaturer, der falder til under 0 grader.

Foto Flickr/CC Lisa Williams

Isslag

Isslag er noget ganske andet end ’islag’. Der er tale om to helt forskellige vejrsituationer, selv om det ikke er til at høre forskel på ordene. Ved isslag bliver der afsat et lag af is på alle overflader som veje, fortov, biler og grene - og føret bliver meget glat. Isslag kræver nogle helt særlige betingelser i atmosfæren for at kunne opstå. Isslag opstår, når underafkølet regn rammer en overflade. Derfor kan isslag optræde selv når temperaturen er noget over frysepunktet. Isslag er ikke altid synligt. Det er ikke hvert år, vi oplever udbredt isslag i Danmark.

Foto Flickr/CC Till Westermayer

Læs mere om

vejr