7 skridt: Sådan får du kloge børn

1: Spil musik eller skuespil

Undervisning i musik og drama øger børns indlæringsevne, så de kan lære mere og hurtigere. En øget indlæringsevne kan give større intelligens. Det at kunne spille et instrument giver ikke kun en større musisk intelligens men øger intelligensen inden for en række forskellige områder, viste forskernes undersøgelse.

Har du fået dit barn i gang med at spille et instrument eller gå til drama og skuespil, så lad dem endeligt tage sine bedsteforældre med. En undersøgelse fra Northwestern University i USA viser, at alle aldersgrupper har gavn af at lære at spille et instrument. For ældre kan det at spille musik bremse ældningsprocessen.

Læs mere om undersøgelsen

2: Motion giver kloge børn

Spil en masse fodbold, gå til svømning, eller spil badminton. Eller gå bare mange ture. Jo mere man rører sig, jo nemmere er det at lære og at huske det, man lærer. Forskere fra Columbia University fandt i 2007 ud af, at motion har positive effekter på læring. Bare 3 måneder, hvor man dyrker mere sport eller motion end tidligere forbedrer indlæringsevnen og hukommelsen med 30%.

Har du ikke motioneret i 3 måneder endnu, så kan du glæde dig over, at du lige efter din motion er afsluttet, har nemmere ved at lære eksempelvis nye ord. Når kroppen stadig kan mærke, at den lige har rørt sig, lærer man nye ord 20% hurtigere, end hvis man ikke havde rørt sig lige inden, man satte sig ned for at lære.

Læs mere om undersøgelsen

3: Ustrukturet leg er bedst

Lad bare børn lege og sætte fantasien fri! Intelligens er andet end at kunne løse matematiske ligninger eller huske en masse verdenshistorie. Intelligens handler også om at kunne være kreativ og at kunne løse problemer på nye måder. 

Canadiske forskere har fundet ud af, at lege, der ikke er styret af regler, træner kreativitet og problemløsning.

Stine Liv Johansen er adjunkt ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, og hun anbefaler til videnskab.dk, at man lader børnene styre, hvad de gerne vil lave i stedet for at sætte masser af rammer op om, hvad legen eller spillet går ud på:

»Når vi voksne strukturerer den fysiske leg, kommer børnene aldrig ud i det risikofyldte, og så lærer de aldrig at mestre det. Voksne arrangerer tit strukturerede boldspil eller løbelege. Men de sætter aldrig børn til at springe over en å, grave sig ind i en grusgrav eller kravle så højt op i et træ, som de kan. Det ville børn til gengæld gøre, hvis de fik mulighed for det.«

Læs mere om undersøgelsen

4: Få børn sent

Udviklingen betyder, at vi hele tiden får et sundhedsvæsen, der bliver bedre og bedre. Uddannelserne bliver bedre år for år, og forskere bliver klogere på kroppen og sygdomme og kan bedre og bedre rådgive om, hvordan vi passer bedst på kroppen.

Jo senere du er født, jo større sandsynlighed er der for, at du er mere intelligent, er højere og sundere end gennemsnittet af dem, der er født tidligere end dig. Det viser en undersøgelse offentliggjort i Population and Development Review.

Undersøgelsen viste også, at er du efternøler, der er født op til 20 år senere end din ældste bror eller søster, tager du i gennemsnit en uddannelse, der er et år længere end din ældre søskende.

Studiet har lavet statistiske beregninger på over 1,5 millioner mennesker.

Læs mere om undersøgelsen

5: Sov godt – og længe (nok)

15 minutter ekstra i sengen tæller! Søvn er vigtig. I søvnen giver vi hjernen en pause, og hjernen får tid til at gemme indtryk og læring til senere brug.

En stor amerikansk undersøgelse, der sammenkæder karaktergennemsnit og den tid, barnet sover, viser, at børn med den højeste karakter i gennemsnit sov 15 minutter mere end børn, der havde et gennemsnit på den næsthøjeste karakter. Børn med de tredjehøjeste karakterer sov 15 minutter mindre end de næstklogeste og 30 minutter mindre end de klogeste klassekammerater.

Læs mere om undersøgelsen

Læs mere: Så lang tid bør du sove

6: Tro på dine – og få også andre til at tro, de er kloge

I 1968 undersøgte psykologerne Rosenthal og Jacobsen, hvad forudfattet holdning betyder for børns intelligens.

Rosenthal og Jacobsen udvalgte en masse tilfældige børn i tilfældige skoleklasser. De fortalte børnenes lærere, at der i klassen var børn, der var særligt intelligente. Lærerne fik også at vide, hvilke børn, der formentlig ville udvikle sig mest. Børnene var tilfældigt udpeget, og i skoleårets begyndelse fik alle børn i klasserne testet deres IQ.

Ved skoleårets slutning blev børnene testet igen. De børn, som lærerne havde fået at vide, var særligt kloge, scorede 22 point højere i den samme IQ-test, som de havde taget tidligere på skoleåret. De andre børn i klassen scorede 10 point højere.

Rosenthal og Jacobsen konkluderede, at alene vores forventninger til andre ændrer vores adfærd i samværet med vedkommende. I forsøget formodede lærerne at et bestemt barn var klogt, og ubevidst stimulerede den viden børnene i en positiv retning. Siden har effekten, som gør at vi kan påvirke andre ved positive eller negative forventninger, fået navnet pygmalioneffekten eller Rosenthal-effekten. Rosenthal-effekten virker uanset om du tilskynder dit barn til blive klog på Europas hovedstæder eller til at score masser af mål i fodbold.

Læs mere om undersøgelsen

7: Læs med dine børn ikke for dem

Læser du højt for dine børn for at de skal høre en god historie, er det som udgangspunkt godt for dit barns sproglige evner. Du kan du hjælpe din søn eller datter endnu mere: I stedet for at læse højt, skal du og dit barn bruge kræfter på at læse sammen, lyder rådet fra forskere ved University of Alberta.

Hvis du og dit barn sidder med en bog sammen, så begynd i 4- eller 5-årsalderen at tale om nogle af ordene. Det gør barnet nysgerrigt, og det lærer hurtigere og nemmere at læse og stave. Læser du ”bare” højt, er barnet langt mere fokuseret på bogens illustrationer end på bogstaverne.
Find en god balance, så det er hyggeligt at læse sammen.

Læs mere om undersøgelsen