Redaktionen anbefaler






Er billedet på skærmen uskarpt, så tjek dine ledninger og samlingerne, hvor antennesignalet kommer ind i din bolig.
Hopper billedet, er der sne på skrærmen, eller kan du bare ikke finde kanalerne? Det er irriterende, når signalet til tv’et glipper, og der kan være flere fejlkilder, der gør, at der er mere sne på skærmen end klare billeder.
Rasmus Larsen, der er redaktør på sitet flatpanels.dk, der skriver om teknologisk udvikling inden for tv, peger på en række forskellige ting, du selv kan gøre, hvis du vil sikre dig et knivskarpt billede på dit fjernsyn.
Først og fremmest skal du tjekke, om dit tv er indstillet korrekt. Find ud af, hvordan tv’et er indstillet til signalinput. Du kan typisk få tv-signalerne luftbårne, via kabel eller fra en parabol. Sørg for at indstille inputtet korrekt, ellers oplever du nemt sort skærm.
I dag er hovedparten af tv-signalerne digitale, samtidig bliver der i luften transmitteret langt flere signaler fra alt fra mobiltelefoner til radiostationer, end der gjorde i gamle dage. Signalerne fra andre ting kan påvirke dit tv-signal.
»Da man begyndte med det digitale sendenet for nogle år siden, opdagede man, at busserne i København kunne forstyrre tv-signalet, når de kørte forbi på gaden. Busserne havde systemer, der sendte på en frekvens, som lå tæt på tv-signalerne, og derfor kunne tv-billederne glippe, når en bus kørte forbi,« fortæller Rasmus Larsen.
Udover at skifte fordelerboksen er der et par andre steder, du kan optimere installationerne for at få et bedre tv-signal.
Rasmus Larsen peger på:
»Tidligere har man talt om, at antennekabler skal være ordentligt afskærmede. Gerne dobbeltafskærmede eller med særlige metaller i. Jeg vil råde til, at man tjekker om kablerne er godt nok afskærmede, og hvis de ikke er, så købe nogle nye antenneledninger. Nogle hedder måske ”Yousee-ready”, og der har de i hvert fald garanteret kvaliteten,« siger Rasmus Larsen.
Har du et forholdsvis ældre fladskærms-tv, der kan gå på wifi, så tjek om det er et generelt problem med din model. På nogle af de tidligste modeller sad wifi-antennen tæt på tv-tuneren, hvilket kunne give uskarpe billeder.
For at sikre det bedste signal på dit tv, er det en god idé, at de tekniske installationer i dit hjem af afskærmede for forstyrrende signaler udefra.
Typisk kan signalerne blive forstyrret to steder i dit hjem: Der hvor signalet kommer ind i boligen og der, hvor signalet bliver fordelt til de enkelte rum eller lejligheder, hvis du bor i en etageejendom.
»Har du problemer med ustabilt signal, kan du derfor få udskiftet fordelingsboksene. Det bør forbedre signalet,« fortæller Rasmus Larsen.
Kabler fra en dåse i væggen og ind i tv’et bliver i højere og højere grad afløst af streaming, hvor tv’et får billedsignaler fra enten et internetkabel eller fra trådløst tv.
»Engang var hele oplevelsen tv-kanalerne, man kunne zappe mellem. I dag kan man selv starte, stoppe og spole i de udsendelser, man ser. Og man kan streame indhold, når man har tid til at se noget bestemt og skal ikke vente på tv-programmet på en bestemt kanal,« siger Rasmus Larsen.
Streaming kan være både via computeren og apps på tv’et. Signalet hentes over internettet.
»Streaming giver helt andre muligheder – og risiko for helt andre fejl, hvis billedet er uskarpt,«slutter Rasmus Larsen.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10