Skyr og tomat smager herligt sammen, derfor parrer vi de to ingredienser i en skøn tomatcreme, som løfter den pandestegte svinemørbrad til nye højder.
4 Personer
Ingredienser
1
svinemørbrad
-
salt og peber
-
smør og olie
1 dåse
tomatpure (140 g)
1 dl
soltørrede tomater i olie
1 dl
skyr
1 tsk.
akaciehonning
300 g
pasta fx pappardelle
300 g
miniforårsløg
ANNONCE
Sådan gør du
1
Krydr kødet med salt og peber, og gennemsteg det i smør og olie på en pande i cirka 20 minutter.
2
Rør tomatkoncentrat sammen med de hakkede soltørrede tomater, skyr og akaciehonning, og lad det stå ved stuetemperatur, imens du tilbereder resten af maden.
3
Kog pastaen efter pakkens anvisning.
4
Tag kødet fra panden, og svits miniforårsløgene heri i et minuts tid.
5
Hæld lidt af det kogende pastavand herpå, og lad løgene simre i et minuts tid.
6
Afdryp pastaen, og server den med kød i skiver, forårsløg og tomatcreme.