Ovnstegt kylling, stikkelsbær og nye løg
AFTENSMAD

Ovnstegt kylling, stikkelsbær og nye løg

Stikkelsbær smager formidabelt i det salte køkken. Specielt sammen med lyst kød. Her i en nem ovnret med saftig kylling og bløde, nye løg. Drys med masser af karse, det giver ekstra kant til smagen og ser smukt ud ved servering.
  • 4 Personer

Ingredienser

4 stk. nye løg med top, delt i både
400 g friske stikkelsbær
4 stk. hele kyllingelår eller 8 underlår
4 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
- friskkværnet peber
0.5 tsk. sukker
2 dl. hvidvin
1 dl. kyllinge- eller grøntsagsbouillon
2 stk. bakker med karse, klippet

Tilbehør

- ny kartoffel
- Perlebyg
- godt brød
- salat

Sådan gør du

  1. 1
    Tænd ovnen på 180/160 grader varmluft.
  2. 2
    Fjern stilken på stikkelsbærrene med en lille kniv.
  3. 3
    Vend løg, stikkelsbær og kylling sammen med olivenolie, salt, peber og sukker i et ovnfast fad.
  4. 4
    Hæld hvidvin og bouillon ved, sæt fadet i ovnen og lad retten stege i ca. 45 minutter, til det hele er gyldent, mørt og kyllingen gennemstegt.
  5. 5
    Server retten varm eller lun med nye kartofler, kogt korn eller bare godt brød og frisk salat.

Tip!

Brug fennikel eller perleløg i stedet for nye løg.