Let saltet kalvespidsbryst med svampesauce og lune syltede brombær
AFTENSMAD

Let saltet kalvespidsbryst med svampesauce og lune syltede brombær

Du skal i gang dagen før, hvis du skal nå at lave denne ret helt perfekt. Det salte kalvekød smager himmelsk med de søde og let syrlige brombær.
  • 4 Personer

Ingredienser

800 g kalvespidsbryst
2 tsk. fint salt
1 tsk. sukker
- smør
1 håndfuld frisk timian
30 g tørret Karl Johan svamp
3 dl. kogende vand
2 dl. piske-fløde
1 kg aspargeskartofler
200 g frosne brombær
2 spsk. sukker
1 tsk. bær- eller æbleeddike
- brombær

Sådan gør du

  1. 1
    Dup kødet tørt med køkkenrulle.
  2. 2
    Bland salt og sukker og gnid kødet med dette.
  3. 3
    Kom i en plasticpose og sæt i køleskab natten over.
  4. 4
    Tag kødet ud af køleskabet, og lad det ligge i 30 minutter.
  5. 5
    Sæt ovnen på 175 grader.
  6. 6
    Brun nu kødet i en gryde med smør på begge sider.
  7. 7
    Kom cirka 3 dl vand og timian ved og læg låg på.
  8. 8
    Sæt kødet i ovnen og lad det stege i 2 timer. Tilføj vand, hvis vandet damper væk.
  9. 9
    Kom svampene i en skål, og hæld vandet på. Lad det stå og trække i 15 minutter. Hæld vandet gennem et kaffefilter og gem det.
  10. 10
    Skyl og afdryp svampene.
  11. 11
    Svits svampene i smør i en gryde.
  12. 12
    Kom svampevand og fløde herpå.
  13. 13
    Lad stå og simre i 15 minutter.
  14. 14
    Smag til med sky fra kødet, når det er færdigstegt.
  15. 15
    Ønsker du tykkere sauce, kan du jævne med 2 tsk. majsstivelse rørt op i en anelse vand.
  16. 16
    Kog kartoflerne.
  17. 17
    Kom brombær, sukker og 1 tsk. eddike i en gryde og lad simre, indtil sukkeret er opløst og brombærrene optøede. Kom i en skål og afkøl.
  18. 18
    Server kødet skåret i skiver med sauce, kartofler og brombær.

Tip!

Dagen før skal kødet gnides med salt og lidt sukker og trække i køleskabet natten over, så det bliver saftigt og velsmagende. Perfekt til gæster.