Keema
AFTENSMAD

Keema

Keema er hakkekød på pakistansk. Alene de mange krydderier afslører, at her ikke er tale om en traditionel dansk ret. Servér keemaen med en klat yoghurt for at neutralisere den stærke smag. 
  • 4 Personer

ingredienser

500 g hakket oksekød
1 stk. løg
2 stk. fed hvidløg
- 3 cm frisk ingefær
5 stk. peberkorn
4 stk. nelliker
1 stk. lille kanelstang
1 tsk. spidskommen
1 tsk. gurkemeje
2 tsk. olie
1 tsk. chilipulver
2 spsk. stødt koriander
2 stk. tomater fra dåse (ikke saften)
400 g kartofler
- Lidt salt og peber
3 dl. basmatiris

Salat

- 12 cm agurk
6 stk. blommetomater
6 stk. radiser
- limesaft
1 dl. græsk yoghurt

Sådan gør du

  1. 1
    Tag kødet ud af køleskabet.
  2. 2
    Skær løg i tynde både.
  3. 3
    Skær hvidløg og ingefær i mindre stykker, og knus i morter til en pasta.
  4. 4
    Svits løget godt i gryden i to skefulde olie.
  5. 5
    Når løgene er godt gyldne, kommes hvidløg og ingefær i.
  6. 6
    Svits indtil gyldent.
  7. 7
    Tilføj evt. en anelse vand.
  8. 8
    Tilføj krydderier, og lad dem ristes godt.
  9. 9
    Kom tomater i, svits godt.
  10. 10
    Kom kødet i, svits godt.
  11. 11
    Lad simre under låg, imens du ordner kartofler.
  12. 12
    Skræl kartoflerne, og skær dem i ca. 2 cm store stykker.
  13. 13
    Sæt risene over efter anvisning på emballagen.
  14. 14
    Kom kartofler i gryden, og lad dem simre møre i cirka 15 minutter under låg.
  15. 15
    Smag retten til med salt.
  16. 16
    Skær grøntsager i mindre stykker.
  17. 17
    Vend med limesaft og lidt salt og peber.
  18. 18
    Server keemaen med en klat græsk yoghurt, salat og ris.