Hjemmelavet flødeis er ren forkælelse. Server isen med lidt letpisket fløde og et drys kanel eller en frugtsalat med appelsin.
6 Personer
Ingredienser
4 stk.
pasteuriserede æggeblommer
125 g
smør
3 dl
piskefløde
1 dl
sukker
1 dl
mælk
100 g
Hakkede valnødder
ANNONCE
Sådan gør du
1
Tag æggeblommerne ud af køleskabet, så de ikke er iskolde og nedkøler smørret, når de to ting piskes sammen lidt senere
2
Smelt smør i en gryde, og lad det simre, indtil det begynder at dufte dejligt af karamel og har fået en fin brungylden farve
3
Hæld nu smørret op i et glas, der tåler varme. Lad smørret stå, og afkøl det i 10 minutter, så smørrets protein og kulhydratrester kan falde til bunds. Det er godt, bundfaldet skal vi nemlig ikke bruge her
4
Pisk fløden til skum i en skål.
5
Kom æggeblommer og sukker i en anden skål, og pisk det skummende og lyst
6
Fjern nu skummet fra det lune smør, og hæld smørret i en tynd stråle ned i æggemassen, imens du pisker. Stop lige før bundfaldet
7
Vend flødeskummet med æggemassen. Vend mælken heri og til sidst valnødder.
8
Rør nu massen til is i en ismaskine
9
Eller sæt skålen i fryseren og pisk den igennem en gang i timen i alt tre gange