Spis frugt og grønt: Sådan får du 6 om dagen
Pift morgenmaden op
Et godt sted at begynde er ved at spise frugt til din morgenmad. Du kan eventuelt skære et æble i skiver og putte på din havregrød eller havregryn, eller du kan drysse bær ud over din yoghurt. En banan skåret i skiver klæder også de fleste morgenmåltider. En tomat passer godt til et kogt æg, hvis det er det, du foretrækker at sætte til livs om morgenen.
Det er ikke bare sundt at få lidt grønt til sin morgenmad, det gør også dagens første måltid meget mere spændende og velsmagende.
Få frugt på arbejde eller i skolen
Sørg også få at få lidt frugt i løbet af dagen, et æble eller en appelsin kan gøre underværker om formiddagen, hvor det stadig kan virke som om, der er langt tid til frokost.
Man pakke en håndfuld bær ned i et bæger eller en skål. Frosne bær fås hele året, og er hurtige at tø op i en mikroovn om morgenen.
Put grønt i aftensmaden
Hvis du er vild med suppe, så kan du smide en håndfuld ærter, bønner eller måske majs i suppen. Hvis du laver hjemmelavede pizzaer, kan du smide ananasstykker på som en del af fyldet, eller måske majs. Din kødsovs vil få endnu mere smag, hvis du putter et par gulerødder i, som du har skåret i stykker. Prøv at putte ærter i din kartoffelmos, for at få en god smag.
Champignoner passer også i rigtigt mange retter, så de er bestemt også gode at have som fast inventar i køleskabet.
Man skal hele tiden prøve at tænke, hvor man kan tilsætte lidt yderligere frugt eller grønt, uden at det går ud over smagen.
Det virker indlysende, men lav en salat til din mad, og hvis du synes, salat er kedeligt, så brug internettet til at finde inspiration, der er mange andre salater end den klassiske grønne salat med tomat og agurk.
Lav din egen salsa og få grønt som snacks
I stedet for at spise kiks og andre snacks, så spis stave lavet af gulerødder, agurker, pebre eller måske broccoli. Med en let dressing er det en rigtig lækker snack, der er supersund.
Prøv eventuelt at lave din egen salsa ved at hakke tomater, chili, pebre sammen med salt og peber i en blender eller foodprocessor. På den måde får du grøntsagssnacks med grøntsager på, altså to fluer med et smæk.
Alternativt kan du lave din egen smoothie, hak bær i en blender, eventuelt med en smule yoghurt og nogle isterninger, så får du også frugt på den måde. Prøv at tilsætte frisk ingefær, bladselleri eller et stykke chili til din smoothie, det giver et stærkt twist til din smoothie, og vil helt sikkert gøre den endnu mere interessant.