Redaktionen anbefaler






Følg Claus Holms råd om stegning for selv at lære at tilberede den perfekte steg.
Claus Holm har mere end 30 års erfaring som kok og har stegt mange stege og bøffer i løbet af de 30 år.
»Der er mange holdninger og teorier om, hvordan en steg skal steges bedst. Mine råd er baseret på erfaringer for, hvad der giver det bedste resultat for mig. Vigtigst af alt er dog, at du skal prøve dig frem og tage ansvar for din mad. Det er dig, der laver den.«
Når du skal øve dig, foreslår Claus Holm, at du begynder med at stege en kalvetykstegsfilet på 1,5-2 kilo med lidt fedtmarmoreringer.
»Det giver ro og overblik i køkkenet at have stegen i ovnen,« siger Claus Holm.
Særligt langtidsstegning giver frie hænder, efter at kødet er sat i ovnen. Langtidsstegning giver også rigtig lækkert og mørt kød, det falder fra hinanden, som for eksempel pulled pork.
Langtidsstegning af den perfekte flæskesteg:
De fleste køber en steg og smider den direkte i ovnen på 240 grader i 3 timer, og så bliver den sej og kedelig. Gør i stedet følgende:
En flæskesteg på 3 kg: sæt ind i ovnen, som er forvarmet til 100 grader, og lad den stå i 3 timer og 20 minutter.
Skru herefter ovnen op til 245 grader i 20-30 minutter, afhængig af din ovn, til du kan se, at sværen begynder at boble. Så får du en supersprød svær og en lækker, lyserød steg.
Husk på, at rådene her er en vejledning. Det er stadig dit ansvar, at kødet bliver godt. Hvis du har spørgsmål til stegning, er du velkommen til at skrive til Claus Holm på hans mail.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10