tænder

Det skal du vide, før du bleger tænder

Tandblegning kan give skinnende, hvide tænder, men vejen til det hvide smil kan være smertefuld og resultatet ikke altid lige tilfredsstillende. Ulla Pallesen, der er overtandlæge på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, fortæller her, hvad du bør tage i betragtning, inden du sætter dig til rette i tandlægestolen for at få tænderne bleget.

Den tilladte koncentration af brintoverilte i håndkøbsblegemidler er ifølge overtandlæge Ulla Pallesen så lav, at produkterne ingen effekt har.

Sådan virker brintoverilte på tænderne

Brintoverilte er et aktivt stof, man blandt andet bruger til at blege tøj, tænder og hår med.

På tænderne virker brintoverilte ved at trænge ind gennem tandens emalje og ind i tandbenet, hvor misfarvningen sidder. Her slår de frie iltradikaler de farvede molekyler i stykker, så farven bliver mindre synlig.

Drømmesmilet starter hos tandlægen

Hvis du går og drømmer om et blændende smil som dem, vi kender fra modemagasinerne, må du en tur forbi tandlægen. Det er nemlig tandlægen, der ifølge EU-lovgivning bedst kan vurdere, om dine tænder kan tåle en blegning, og om blegemidlet vil have en virkning på netop dine tænder.

Tandblegning giver ofte forbigående smerter

Ikke alle tænder har dog lige godt af en blegning. En af de mest udbredte bivirkninger ved tandblegning er smerter, som i nogle tilfælde kan være så slemme, at behandlingen helt må ophøre. Det forklarer overtandlæge Ulla Pallesen:

»Især hvis man i forvejen har følsomme tandhalse, så kan smerterne blive stikkende og jagende,« siger hun og henviser til en undersøgelse udgivet i British Dental Journal i 2013, der viser, at 11 procent af de patienter, der fik bleget tænder hos tandlægen, oplevede så stærke smerter, at de slet ikke havde lyst til at blege tænder igen.

Behandling er ikke for alle

En anden bivirkning ved tandblegningen er, at blegemidlet, som tandlægen bruger, har en svag ætsende effekt på tændernes overflade. Det kan for nogle være et problem, hvis de i forvejen ikke har meget af den beskyttende tandemalje tilbage.

»Har man eksempelvis kastet meget op eller drukket meget cola eller vin i løbet af sit liv, så emaljen er slidt ned, kan jeg som tandlæge ikke anbefale, at man går ind og ætser på den resterende emalje,« siger Ulla Pallesen.

Hun understreger, at en tandblegning ikke er det samme som at farve hår. Hvor hår vokser ud igen, så regenererer emaljen ikke, når den først er slidt.

Gule tænder bliver ikke altid hvide

For at et blegemiddel med brintoverilte kan virke, kræver det desuden, at der er farvestoffer i tanden - ellers er det ifølge Ulla Pallesen »fuldstændig håbløst at begynde at blege«.

En tand kan sagtens kan se mørk eller gullig ud, uden at det er ensbetydende med, at der er trængt farvestoffer ind i tanden.

Eksempelvis har nogle mennesker fra naturens side mørkere tandben end andre, og en ætset emalje eller et slag på tænderne kan også få dem til at syne grålige eller gule. Endelig spiller tændernes placering i munden også en rolle, da skæve tænder kan danne skygger, der synes mørke.

»Generelt gælder det, at jo mere farvestof der er trængt ind i tanden, jo bedre vil resultatet af tandblegningen blive,« siger Ulla Pallesen.

Håndkøbsblegning har ingen dokumenteret effekt

EU har vedtaget, at blegning med brintoverilte kun må foretages hos tandlæger, hvis koncentrationen af det aktive stof overstiger 0,1 procent. Blegemidler med brintoverilte i lavere koncentrationer kan lovligt fås i håndkøb, men har ifølge Ulla Pallesen ingen synlig effekt på tænderne.

»Der findes en flere produkter, især på nettet, men der ikke nogen evidens for, at de skulle virke,« siger hun.