Vi betaler for fitness, men kommer ikke af sted
Medlemskortet bliver ikke brugt
Vi er glade for fitness. Eller vi er i hvert fald glade for medlemskortet. Eller også er vi bare glade for den mulighed, som kortet giver os for at træne i morgen. Men først i morgen, for vi er nemlig ikke for gode til at komme af sted i dag.
750.000 danskere er medlem af et fitnesscenter, men mange af os optræder kun i fitnesscentrenes database og ikke på deres videoovervågning af træningslokalet.
Kasper Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig fra Danmarks Idrætsforbund har undersøgt, hvor lidt eller hvor meget medlemmerne kommer i deres træningscenter.
Læs også: Smutvejen: 7 minutter er nok til at redde din kondition
»Mine undersøgelser viser, at 30 procent af de såkaldt aktive fitnessudøvere faktisk slet ikke træner eller træner stærkt uregelmæssigt. Hvor store andele af alle fitness-kunderne der i praksis ikke kommer i centrene, ved vi ikke præcist. Mit kvalificerede gæt er, at cirka 40 procent af kunderne ikke træner,« fortæller Kasper Lund Kirkegaard.
Se Samvirkes video: Morgenyoga på 3 minutter
Passive, men gode kunder
Det er altså ifølge Kasper Lund Kirkegaard en anseelig portion af medlemmerne, der slet ikke får brugt fitness–kortet. Medlemmer, som hver måned betaler til motionscentrene uden at bruge dem, men som samtidig er gode at have for fitnesskæderne.
»De passive kunder er en god forretning for fitnessudbyderen. Deres bidrag holder forretningen kørende. De hverken slider på faciliteterne eller bruger det varme badevand,« siger Kasper Lund Kirkegaard.
Fitnesscentrene kan ikke umiddelbart genkende tallene fra Kasper Lund Kirkegaard. De fører oversigt over deres medlemmers aktivitet, men vil af konkurrencehensyn ikke ud med tallene.
Kommunikationschef Kia Aagaard fra Fitness Dk vil heller ikke kalde de inaktive medlemmer for en god forretning:
»I Fitness DK ser vi allerhelst, at vores medlemmer kommer af sted til træning og bruger det medlemskab, som de nu engang har købt. Hvis man først er kommet ind i en ond cirkel, hvor der bliver længere og længere mellem træningspassene, så er det et spørgsmål om tid, før man melder sig ud. Det vil vi gerne undgå – og derfor prøver vi også konstant at holde folk til ilden, så de kommer af sted til træning.«
Fleksibiliteten bliver undskyldningen
Det store problem i forhold til at komme af sted til fitness er, at tilbuddet er så fleksibelt. Fitnesscentret er der også i morgen, og PBS-aftalen kører på ubestemt tid.
»Flertallet af de mange betalende inaktive kunder giver udtryk for, at de jo gerne ville træne mere, end tilfældet er. De får det bare ikke gjort. Fleksibiliteten i medlemskabet har på den måde en bagside, for den resulterer i, at det bliver nemt at springe over og udskyde træningen. Når der ikke er nogen, der forventer, at du møder op, bliver fleksibiliteten ofte til en nem undskyldning for at træne i morgen frem for i dag,« siger Kasper Lund Kirkegaard.
Derfor er det også de holdtrænende, der holder kadencen bedst i fitnesscentret. Når man først er meldt på et hold, bliver det også en forpligtelse at dukke op.
»Vi ved, at personer, som træner sammen – enten på hold eller i træningsområdet – holder bedre fast i de gode vaner end dem, som træner alene. Det er alt andet lige sværere at melde fra, fordi sofaen lokker, hvis der står en eller flere og venter på dig i centret,« siger Kia Aagaard fra Fitness DK.
Vi betaler for drømmen
Men hvis al motivation glipper, og kortet ikke vil op af pungen, hvorfor bliver vi så alligevel hængende i centrets medlemsregister? Ifølge psykolog og træner Christian Madsen fra Fullperformance holder vi fast i målet om den gode form, selvom midlet piner os. Det er nemlig endnu værre at melde sig ud. Når vi først er meldt ud, er nederlaget accepteret, og det er hård kost, hvis man går rundt med en drøm om at komme julefedtet til livs.
»Det kan blive et nederlag at skulle se i øjnene, at vi ikke kommer i gang med den aktive livsstil, vi drømmer om leve. Mange holder fast i troen på, at de i næste uge eller næste måned pludselig har motivation eller tid til at motionere,« siger Christian Madsen
Derfor lader vi PBS-aftalen løbe og overbeviser os selv om, at det bliver bedre i morgen. For vi har tænkt os at bruge det medlemskab, vi betaler til. Bare ikke lige nu, forklarer Kasper Lund Kirkegaard.
»Vi vil gerne betale for selve træningsmuligheden. På den måde sikrer man sig også mod at blive sat i samme bås som den udskældte befolkningsgruppe af fysisk inaktive.«