Sliksmag er en vanesag

Vi får smag for sødt og fedt ind med modermælken

Mennesket er født til at elske smagen af sødt og fedt. Og det er smart, for elskede vi ikke sødt og fedt, så ville vi ganske enkelt ikke overleve. For som babyer vokser og overlever vi på den søde, fede modermælk.



Derfor er det underligt, hvis folk eksempelvis ikke bryder sig om chokolade, for det taler direkte til vores søde og fede smagspræferencer.



”Hvis folk siger, at de ikke kan lide chokolade, så er det en smagspræference, de har tillært sig. For som udgangspunkt er det underligt og uhensigtsmæssigt, hvis man bliver født og ikke kan lide det søde og fede, som chokolade er,” siger Per Møller, lektor på institut for Fødevarevidenskab og Sensorik på Københavns Universitet.

Smag er en vanesag

Forkærligheden for sødt og fedt er medfødt. Alle andre smage lærer vi at kunne lide igennem vores opvækst, når vi bliver præsenteret for de nye smagsoplevelser. Derfor kan man sige, at smag er en tilvænningssmag.



Når vi stikker fingrene i slikskålen, fisker vi for det meste efter forskellige stykker – gudskelov! Var det ikke sådan, at smag er tillært, så ville vi alle være mere eller mindre ens smagsmæssigt – og foretrække det samme stykke.

Vores smagspræferencer skabes i barndommen

For igennem vores opvækst skabes vores personlige smagspræferencer. Og vores smag udvikler sig alt efter, hvilken mad og smage vi bliver præsenteret for på middagstallerknen.



”Hvis man eksempelvis har spist fennikel og anis som barn, så er der større chance for at man udvikler smag for lakrids senere, fordi smagene minder om hinanden,” fortæller Per Møller.

Spis det femten gange og du kan lide det

Hvis du nu sidder og fortryder, at du ikke er vild med eksempelvis lakrids – så er der håb endnu. For både børn og voksne kan lære at lide en smag, som de ikke har kunnet lide før.

Det kræver bare at man indstiller sig på at spise det mindst 15 gange, for så vænner ens smagsløg sig til smagen.

(NB: det gælder også grøntsager!)