Honning er verdens bedste sukker
Honning er godt mod forkølelse
Honning dulmer, når halsen rødmer, svælget sander til, og bihulerne dunker af overtryk. Forkølelse er en plage, men en god undskyldning for at røre honning rundt i lun mælk og nippe af koppen, til du næsten kan mærke honningdynen pakke sig varmt og skærmende om sjælen.
De flittige, sværmende bier, den gyldne honning, den rene natur. Vi vil helst tro, at der næsten ingen grænser er for det gode, honning kan gøre for os. Honning er 80 procent sukker, men har fået et sundt image.
Honning var grundstoffet i verdens bedste mjød
Honning var baghavens billige sukker i gamle dage. Honning fra bierne i haven var meget billigere end den dyre kolonialvare, man kunne købe, siger madhistoriker Bi Skaarup.
Bi Skaarup fortæller, at vi har en smuk honninghistorie. Danskerne bryggede mjød, som er gæret honningvand. Gæster udefra kaldte den verdens bedste. Lyset, skovene og den vilde, rige flora kunne smages i middelalderens danske honning, som måske var verdens fineste.
Honning styrker rotters hukommelse
Den newzealandske Manuka-honning er berømmet for sine helbredende egenskaber og antibiotiske virkning, som er bekræftet af et newzealandsk universitet. I et andet forsøg i New Zealand er honning brugt på rotter, hvor virkningen blev påvist at være både angstdæmpende og styrkende for hukommelsen.
Biernes honning har et stort potentiale, alt efter hvor i verden, hvornår og fra hvilke planter bierne samler nektar. Men honning består først og fremmest af sukkerarter, hvor frugtsukker og druesukker er de to dominerende. Honning er både kalorier til op over begge ører og sukker, men sukker med et sundt twist.
Honning indeholder nyttige stoffer
Fødevarestyrelsen skuffer honningelskere ved at skrive på hjemmesiden »Alt om kost«, at honning indeholder vitaminer og mineraler, men så lidt, at det ikke betyder noget for sundheden. Honning er stort set rent sukker og skal derfor regnes med til de tomme kalorier. »Det er sådan set korrekt, at honning kun er tomme kalorier, « siger professor Leif Skibsted, Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.
Alligevel kan man ikke afvise, at bestemte honninger indeholder nyttige, bioaktive stoffer, alt efter hvilke planter bierne har forsynet sig fra, fortæller han.
I Tyrkiet findes for eksempel bier, som laver giftig honning af nektar, de finder i en rhododendronplante, og når giftige stoffer kan transporteres over i honningen, kan det samme ske med gavnlige stoffer.
»Der kan være noget, vi ikke ved, men mængden er under alle omstændigheder lille, og vi kan ikke sammenligne honnings kvalitet som fødevare med et æble, et løg eller en dusk rosmarin. Der er god grund til at spise honning, men den bedste er nok, at det smager godt,« siger Leif Skibsted.
Honning kan få kød til at holde sig
En rapport fra Slagteriernes Forskningsinstitut har vist, at honning kan beskytte kød mod harskning. Projektleder Mari Ann Tørngren har undersøgt honnings virkning på genopvarmede krebinetter. Hun fortæller, at inspirationen kom fra omtalen af den newzealandske Manuka-honning, som bruges til sårhealing og i cremer.
Hvis honning kunne hæmme bakterievækst og oxidation, kunne den måske også sikre fødevarer mod bakterier og harskning, mente hun, og det holdt stik, da stegte krebinetter blev genopvarmet efter tre dage i køleskab. Når ilt møder fedt, iltes fedtstofferne, og kødet begynder at blive harsk, men honningens antioxidanter forhindrer harskning af kødet. Fire danske typer honning blev brugt til krebinetterne, og rapshonning viste sig mest effektivt.
Kødet, der blev behandlet med honning, er endnu ikke sat i produktion for eksempel til catering, som forsøget sigtede på, men slagteriselskabet Tulip gemmer Mari Ann Tørngrens resultater og ser gode muligheder i dem.