Nordmændene kommer! På 30 år har vi sagt goddag til mere discount og sagt farvel til plastikposerne

Kvalitet med pil opad

I den almindelige debat om fødevarer ser det ud, som om kvaliteten er faldet i takt med, at discount er buldret frem. Men i de fleste varekategorier er både kvalitet og udvalg faktisk steget.
Økologi er f.eks. gået fra at være en lille niche primært i København til at være et landsdækkende fænomen, der udgør omkring 15 % af salget. Øl er et andet eksempel, hvor valget for 30 år siden stod mellem Hof og Grøn Tuborg fra De forenede Bryggerier (i dag Carlsberg), suppleret med et lokalt mærke som Thor i Randers eller Wiibroe i Helsingør. I dag er der en mangfoldighed af øl fra lokale bryghuse og mikrobryggerier i alle butikker – også discount. Et tredje eksempel kunne være kylling. De fleste kyllinger, der blev solgt for 30 år siden, var dybfrosne. Et godt tilbud var fem frosne fugle for 100 kr. I dag er stort set alle kyllinger, der sælges, ferske og til en langt højere pris. Og selvom der fortsat diskuteres dyrevelfærd, har kyllingerne fået mere plads. 

Nordmændene kommer

Bortset fra Aldi var aktørerne tidligere danske. Der var Dansk Supermarked, FDB og købmændene, der var fordelt på en række grossister og indkøbsforeninger som Dagrofa, Samkøb, Centralkøb m.fl. Kæderne hed bl.a. Fakta, Favør, Prima, Irma, SuperBest, Alta, Dreisler, Focus, Merko – foruden dem, vi fortsat kender. 
Siden er der sket en koncentration, båret af internationalisering, hvor især norske Rema 1000 har fået en større rolle, end et vingeskudt Aldi havde. Nye navne som 365discount, Lidl og Meny er kommet til. Og Dansk Supermarked er blevet til Salling Group, FDB til Coop, og de tilbageværende købmandsgrossister er samlet i Dagrofa.

Lige ned i døgneren

Kan du huske, dengang du skulle nå at handle før lukketid kl. 17:30? Ingen lov i dagligvarehandlen er blevet debatteret så meget som lukkeloven de seneste 30-50 år. Med god grund. For næppe nogen anden lov har haft så stor betydning i branchen. For medarbejdere, butiksejere og kunder. 
Indtil 1995 lukkede butikkerne hverdage kl. 17:30, fredag strakte nogle den til kl. 20, lørdag til kl. 14, og om søndagen var alt lukket. Siden er loven gradvist liberaliseret, så dagligvarebutikkerne nu stort set må holde åbent døgnet rundt. For kunderne betyder det mere frihed – medmindre de bor i en mindre by, hvor den sidste butik er lukket. For konsekvensen har været, at omsætningen er flyttet fra mindre byer og mindre butikker til større byer og større butikker. For medarbejderne har det betydet, at de fleste nu arbejder deltid, ofte mens de studerer. 

Dobbelt op på discount

Da discountbutikkerne åbnede i Danmark – den allerførste en Aldi i Greve i 1977 – var udvalget begrænset, og butikkerne blev brugt som supplement til supermarkederne. I dag er antallet af discountbutikker fordoblet fra ca. 700 i 90’erne til ca. 1.500, og vareudvalget er bredere og bedre. F.eks. sælges en stor del økologiske varer nu i discount, og discountbutikkerne står for ca. halvdelen af det samlede dagligvareforbrug.

Curling og kontanter 

Den trykte tilbudsavis lever stadig, og online-supermarkedet udgør kun godt 1 % af danskernes samlede dagligvareforbrug. Alligevel har den teknologiske udvikling sat sit præg på supermarkederne. Der betales stort set ikke længere med kontanter. 
I 2008 blev et pengetransportfirma, der kørte med kontanter fra Coop-butikker på Sjælland, røvet. Udbyttet var over 40 mio. kr. Det ville ikke kunne ske i dag. 
Til gengæld er butikstyveri en stadig stigende udfordring. Én forklaring er organiseret tyveri, hvor varer stjæles med videresalg for øje. En anden er, at det hos nogle er blevet nærmest acceptabelt at stjæle i butikkerne. Det moralske skred viser sig ved, at forældre ligefrem klager, når deres børn bliver taget for tyveri. Hvor det før var flovt, er det i dag højst en lille ’fejl’, at man ikke betaler. Selvfølgelig gælder den indstilling ikke for de fleste, men for flere end tidligere.

Halvtomt centrum - kommunerne giver tilladelse til butikker uden for bymidten

’Større, færre, billigere’. Sådan var overskriften for supermarkedsudviklingen fra de første i 50’erne frem til midten af 90’erne. Der kom større supermarkeder i 60’erne, også med tøj og isenkram som f.eks. Kvickly. Og i 70’erne endnu større varehuse som Bilka. 
Men de seneste 30 år er danskernes lyst til at køre ud til stadig større varehuse kølnet. I stedet er der kommet mange discountbutikker. Fraflytningen fra de mindste byer har betydet, at fortsat flere samfund har mistet deres sidste butik. Men i forhold til forventningerne har lokale butikker som Brugsen klaret sig godt. Alligevel har mange byer mistet liv i centrum, fordi kommunerne har tilladt etablering af butikker uden for byerne. 

Før klagede kunderne over for gamle varer, nu klager de, hvis varerne bliver smidt ud

En af de hyppigste pressehenvendelser handlede tidligere om kunder, der havde fundet varer, hvor sidste salgsdato var overskredet, og hvor forargeligt det var, at butikkerne havde overset dem. De seneste år har ikke budt på mange af den slags henvendelser. Til gengæld kommer der nu henvendelser, som handler om, at Coop kasserer varer, som kunne være brugt. En bevægelse mod foregribelse af madspild, hvor nogle har demonstreret mod supermarkedet, fordi de har smidt varer ud, som de mener kunne være brugt af andre, og som derfor burde have været foræret væk. 

I pose og stofsæk - nu er klimaet flyttet ind i supermarkedet

Kundernes adfærd og præferencer har ændret sig på en række områder. Der er kommet en klimabevidsthed, også når vi går i supermarkedet. Tidligere blev butikkerne hængt til tørre for deres store indtjening på plastikposer. Og det var rigtigt nok den vare, man samlet set tjente mest på. Sådan er det ikke i dag. Her har genbrugsposen overtaget, og de fleste kunder har deres egne poser med, så salget af plastikposer er svundet ind. I dag er det faktisk et konkurrenceparameter for butikkerne at være dem, der kan reducere plastikforbruget mest muligt.

Vi vil ha’ Wolt

Der er sket en brancheglidning med nye aktører som Normal, der især har erobret salg af produkter til personlig pleje. Men den væsentligste ændring er, at restauranter og takeaway er vokset. Danskerne laver sjældnere deres mad selv og får den i de større byer ofte leveret til døren af Wolt.