Ceviche på fladfisk med grillet grønt og chili
GæSTEMAD OG FEST

Ceviche på fladfisk med grillet grønt og chili

Ceviche er en frisk ret og derfor rigtig lækker på en varm dag. Vær opmærksom på, at Fødevarestyrelsen generelt anbefaler, at man fryser fisk ned, der skal spises rå. Det kan din lokale fiskehandler gøre dig klogere på. Opskriften er fra kogebogen Grønt på grillen af Linus Kanfall.
  • 4 Personer
  • 40 Minutes

Det skal du bruge:

250 g filet af fladfisk (f.eks. hellefisk eller slethvar)
1 lille rødløg
1 grøn chili
3 lime
2 spsk. oliven olie
0.5 gul peberfrugt
0.5 rød peberfrugt
1 mango
1 avocado
1 bundt koriander , lille bdt
- rapsolie til pensling
- salt og nykværnet peber

Sådan gør du

  1. 1
    Ceviche: Skær fisken i 1 x 1 cm tern, og salt den let.
  2. 2
    Hak rødløget fint. Skær chilien i strimler.
  3. 3
    Kom fisken i en skål med limesaft, løg, halvdelen af chilien og olivenolie. Vend det hele sammen. Fisken skal være helt dækket af marinaden. Lad den stå og marinere på køl i 30 minutter.
  4. 4
    Tænd grillen på maks., og lad den stå med låget lukket i mindst 15 minutter, mens du forbereder resten.
  5. 5
    Skær peberfrugterne i halve, og fjern kerner og stilk. Del mangoen på langs, og fjern stenen. Pensl peberfrugt og mango med rapsolie.
  6. 6
    Grill på høj varme i 5-7 minutter, indtil de har fået en let mørk, grillet farve. Lad dem køle af i 10 minutter.
  7. 7
    Halver avocadoen, fjern stenen, og tag kødet ud med en ske.
  8. 8
    Skær grøntsagerne i tern. Stykkerne skal være lidt større end fisken. Krydr med salt og peber.
  9. 9
    Anret grøntsagerne i en dyb tallerken. Fordel fisken jævnt over. Pynt med det sidste chili og frisk koriander.