Nemme hasselback æbler med havregrynscrunch
Hasselback æbler er både nemme og billige at lave - og så er de en umådelig lækker dessert. Har du mange overskudsæbler fra haven, er det en oplagt måde at få æblerne brugt på.
Det skal du bruge til hasselback æbler
Til 4 portioner:
- 2 æbler
- 100 g rørsukker
- 100 g smør
- 1 tsk kanel
- 50 g havregryn
- 1 knivspids salt
Sådan laver du hasselback æbler
Tænd ovnen på 200 grader.
Smelt smørret, og bland smør, sukker og kanel.
Skræl og halvér æblerne, og fjern kernehuset. Skær forsigtet riller ned i æblerne på oversiden. Vær omhyggelig med ikke
Smelt smørret. Tilsæt sukker og kanel.
Skræl æblerne. Halver og fjern kernehus. Skær forsigtig riller på oversiden af æblet med 4-5 millimeters mellemrum. Vær omhyggelig med ikke at komme til at skære helt igennem.
Kom de 4 halve æbler i et smurt fad med rillerne opad. Pensl æblerne med smørblandingen.
Dæk fadet med staniol, og bag først æblerne i ovnen i 20 minutter. Fjern staniolen, og bag derefter æblerne yderligere 10 minutter.
Vend imens havregryn og salt med resten af smørblandingen.
Tag æblerne ud af ovnen, og fordel havregrynsnblandingen mellem rillerne i æblerne og omkring æblerne i fadet.
Bag æblerne i ovnen yderligere 10-15 minutter, til de er gyldne.
Server hasselback æbler med havregrynscrunch med en skefuld creme fraiche.