Kan små børn være vegetarer?

»Jeg spiser bare mad«

Det startede som et hensyn til dyrevelfærd, at Camilla Skov højst spiser kød et par gange om måneden. Men senere kom det til at handle lige så meget om klima og en følelse af velvære ved en mindre kødtung kost.

Hun er dog ikke meget for at anbringe sig selv i en kategori, selvom man godt kunne kalde hende flexitar – altså en person som hovedsageligt spiser vegetarisk, men ind imellem spiser kød og fisk. Men det med at dele maden op passer dårligt ind i hendes filosofi. 

»Jeg spiser bare mad,« som hun selv siger det, og missionen er at lære andre, hvordan man kan lave af dejlig mad uden kød, uden at gøre et stort nummer ud af, at kødet mangler.

»Det er ret demotiverende at tale om, hvad man ikke får. I stedet vil jeg gerne fokusere på, hvad man får: Tilfredsstillende og gode måltider,« siger den 35-årige kogebogsforfatter og madblogger, hvis mission må siges at være en succes med knap 75.000 følgere på Instagram-profilen Vegetarisk Hverdag og to populære udgivelser Vegetarisk i aften? og Billig mad på dyre tallerkener i bagagen.

Naturligt, at datteren spiser det samme

Da Camilla for halvandet år siden blev mor til datteren Sonja, var der ikke den store tvivl om, at hun skulle spise det samme som sine forældre og derfor langtfra ville få kød hver dag. Camilla og hendes mand gjorde sig samtidig mange tanker om, hvordan de kunne lære datteren at spise varieret mad og undgå kræsenhed. Det lykkes bedre nogle dage end andre.

»Min mand kan godt blive bekymret for, om hun får den rigtige næring. Men jeg synes faktisk, at hun får en rimelig god allround-kost,« fortæller Camilla, der har udviklet nogle tricks til at liste ekstra variation ind i kosten, selv i perioder, hvor datteren kun vil have pasta. For eksempel at blende hvide bønner eller kikærter ind i forskellige sovser, som kan hænge fast på risene, rive ost ud over pastaretten eller hakke grøntsager meget fint ned i en omgang fried rice med røræg.

Bekymrede forældre i indbakken

Men samtidig med at Camilla selv har ro i maven, når hun styrer uden om de fleste kødmåltider, er hun heller ikke i tvivl om, at det giver anledning til bekymring hos mange forældre at skulle skære ned på kød i små børns mad.

»Jeg får ofte spørgsmål i min indbakke på Instagram som: Hvordan gør du i forhold til dit barn og ernæring, får hun tilskud, osv. Der er en forestilling om, at man ikke kan få nok næring uden at spise kød i store mængder. Men jeg synes jo, det er meget betryggende, når så stor en myndighed som Sundhedsstyrelsen kan melde klart ud, at vegetarmad til børn kan dække deres behov.«

Kød er en genvej til næring, men ikke nødvendigt

Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn får fisk og kød allerede fra 6-måneders alderen. Men samtidig kan små børn ifølge myndigheden også tilbydes en vegetarisk kost, hvis maden er varieret, og forældrene har omfattende kendskab til den rette sammensætning af en vegetarisk kost.

»Jeg synes, det er en god idé, at vi skærer ned på mængderne af animalske produkter, og det er fint at have kødfri dage. Det er først, hvis man skærer kød og fisk helt væk, at man skal være opmærksom,« nuancerer Kim Fleischer Michaelsen. Han er professor emeritus ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og har tidligere rådgivet Sundhedsstyrelsen om ernæring til småbørn.

Fisk og kød er rigt på en række nødvendige næringsstoffer, blandt andet jern i kødet og vigtige fedtsyrer i fisk, samt vigtige mineraler og vitaminer, og derfor er det en god idé at spise det i små mængder allerede tidligt i livet. Men det betyder ikke, at små børn ikke også kan klare det med vegetarisk kost. 

»Forældrene skal bare huske at kompensere for den variation, man mister fra kød og fisk,« forklarer professoren.

Vegetarbørn skal spise mere varieret

Når professoren siger, at man skal huske at kompensere, er det, fordi fisk og kød har en højere koncentration af visse vigtige næringsstoffer end plantemad, og fordi kroppen optager nogle af disse næringsstoffer såsom jern bedre fra animalske kilder. Derfor skal børn spise mere varieret for at få de samme næringsstoffer fra en vegetarisk kost. Noget, der i sig selv kan være en udfordring med den svingende appetit og kræsenhed, der ofte følger med i barnets første tid. Men når det er sagt, kan en kombination af æg, bælgfrugter, mælkeprodukter, nødder, frø og kornprodukter sagtens dække barnets behov for forskellige proteiner.

»Det samme kan man sige for voksne vegetarer, men det er bare allermest vigtigt de første 2 leveår, som er meget sårbare med hensyn til barnets vækst og kognitive udvikling. Det kan få uoprettelige konsekvenser, hvis man får en meget ensidig ernæring i de første leveår,« forklarer Kim Fleischer Michaelsen.

Husk æg og bælgfrugter

For nogle forældre er det ny viden, at kød og fisk ikke bare kan erstattes med flere rødbeder, svampe, avocadoer og gulerødder eller æggene i vegetarfarsen til hele familien. 

Det oplever Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er selvstændig ernæringsekspert i mad til de mindste og tidligere samarbejdet med Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen som medforfatter til Mad til spædbørn og  småbørn.

»Jeg møder tit forældre, som ikke er klar over, at kød og fisk skal erstattes lige over med proteinrige kilder,« siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl og deler en vigtig tommelfingerregel til at sammensætte et nærende vegetarmåltid til børn:

»Noget af det vigtigste, når vegetariske hovedmåltider som frokost og aftensmad skal sammensættes, er at måltidet også indeholder bælgfrugter og/eller æg som erstatning for kød eller fisk – og det i nogenlunde samme mængde som kød og fisk.«

Vær opmærksom på kalorierne

Noget andet man skal være opmærksom på, når man fjerner kød og fisk i små børns kost, er energitætheden.

»En almindelig kost fylder allerede meget i et lille barns mave. Hvis man gør den mindre energirig, kan man komme i en situation, hvor barnets mave ikke kan rumme nok næring, selvom det spiser sig mæt,« forklarer Kim Fleischer Michaelsen.

Animalske madvarer er generelt mere energitætte end vegetabilske, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at man tilsætter forskellige plantefedtstoffer til maden de første 2 år, hvis et barn spiser vegetarisk.

»Kombinationen af små maver og høj vækst betyder, at det er vigtigt, hvad der kommer ned i mavesækken hver eneste gang,« forklarer Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, og tilføjer:

»Og grøntsager kan være meget voluminøse, så man skal som forælder til et vegetarisk barn tænke meget over, om man serverer noget mad, det ikke bliver for hurtigt træt af at tygge på.«

Som eksempel på noget, der er kalorietæt og nemt at spise for små børn, nævner Kirsten Mikkelsen Ravnbøl tykke supper og gryderetter med f.eks. kartofler, fintsnittede grøntsager og linser, men også tærter og grøntsagsgratin er gode for de mindste.

Svært at være med i fællesskaber

Men det er ikke kun ernæringen, man skal være opmærksom på, hvis man vælger, at barnet skal være vegetar.

»Når der er ting, du ikke må, kan man fra barnets synspunkt blive lidt speciel af at skulle have taget særlige hensyn, når man er andre steder end hjemme, for eksempel i dagtilbudet,« mener Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der i stedet anbefaler, at man er vegetar derhjemme, men er til det hele i dagtilbudet.

Kim Fleischer Michaelsen deler bekymringen.

»Især hvis børnene kun spiser vegansk mad, kan de i mange situationer blive socialt isolerede, fordi der er meget af de andre børns mad, man ikke kan smage på,« siger professoren.

Vegansk kost anbefales ikke

I det hele taget anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke vegansk kost til børn under 2 år, fordi det kan være meget svært at dække næringsbehovet i den tidlige alder med en ren plantekost.

»Jeg vil faktisk fraråde det,« siger Kim Fleischer Michaelsen endda, »men samtidig vil jeg også sige, at det godt kan lade sig gøre, hvis man planlægger det meget nøje, giver en række tilskud og søger råd og vejledning.«

Hvis små børn mangler B12-vitamin, som man får fra kød, æg og mælk, kan det gå ud over den kognitive udvikling. I dag er de fleste veganere ifølge Kim Fleischer Michaelsen opmærksomme på at give tilskud af B12-vitamin.

»Men i takt med, at flere gerne vil spise en vegansk kost, kan jeg godt være bekymret for, at ikke alle vil have godt nok styr på detaljerne,« siger professoren.

Utryg uden æg og mælk

Camilla Skov har indimellem tænkt tanken om at spise mere vegansk og skære ned på mejeriprodukter og æg, men det har ikke rigtig bidt sig fast. Først og fremmest fordi hun ikke synes, erstatningsprodukter som havredrik og veganske oste smager lige så godt.

»Men jeg tror også, en del af det handler om, at jeg faktisk ville blive utryg, hvis æg og mælkeprodukter ikke var en del af vores kost, fordi min datter spiser med. Det er jo noget af det, der gør, at vi ikke behøver at tænke så meget på, om hun får nok næring,« siger hun, der til gengæld godt kunne overveje at blive fuldtidsvegetar.

»Det tror jeg sagtens, jeg kunne. Men min mand er ret glad for at få noget kød ind imellem, og når man alligevel spiser mælkeprodukter, køber man jo i forvejen ind i den industri, som kødet kommer fra, og så gør det ikke så stor forskel for mig, om jeg køber en liter mælk eller et stykke kød en gang imellem.«

Så datteren Sonja spiser fortsat fisk og kød, når muligheden byder sig, for eksempel hvis hendes svenske far får mortadella på sin morgenbolle.