Krisen lærer os, hvad der er vigtigt: Læs om familien, der før brugte 7000 kr. om måneden på dagligvarer, nu er tallet 5000 kr.

Fryseren fuld af smør

Pernille Oldgaard deler første gang et billede af smør på tilbud på sin Instagram-profil i sommeren 2020. Her gør hun sine følgere opmærksomme på, at man over tid sparer mange penge ved at købe datomærkede varer og fryse dem ned, i stedet for altid at købe til fuld pris. Dengang grinede man lidt af det. Nu opstår der trængsel ved køledisken, når smørret er billigt.

32-årige Pernille er uddannet finansøkonom og tidligere filialdirektør i en bank, men arbejder nu som selvstændig rådgiver og driver Instagram-profilen Moneymum. Her deler den unge mor til to lige dele billeder fra sin hverdag, viden om privatøkonomi og sparetips. Sidstnævnte tema er mere aktuelt, end det har været længe, efter et år med inflation og priseksplosioner, og ligesom vi andre mærker Pernille også, at alt er blevet dyrere. Men modsat mange havde hun i forvejen skåret sit forbrug ned til det mest nødvendige.

Pernille halverede sit forbrug

Igennem tre år har Pernille og hendes mand levet for den enes indkomst og sparet den andens op. En halvering af deres forbrug sammenlignet med før, hvor begge lønninger var brugt ved månedens udgang. Som Pernille siger, så kan selv finansøkonomer finde på at bruge penge med lukkede øjne, ligesom hun i sin tid som økonomisk rådgiver har oplevet, at overraskende mange af os faktisk ikke aner, hvad pengene bliver brugt på. Så nu vil hun hjælpe andre med at nå deres økonomiske mål, store som små.

Pris er den bedste motivation

Det dyre smør er blevet billedet på det seneste års vilde inflation. Økonomisk trængte familier og ejere af gasopvarmede huse er særligt hårdt ramt, men ingen kan undgå at blive påvirket, når smør pludselig koster 30 kroner. Og når vi virkelig kan mærke det på pengepungen, finder vi ud af, hvad er nice to have og need to have.

»Der findes ikke noget, der kan skubbe forbruget så meget som ændringer i pris,« siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef i Coop.

Efter priserne på fødevarer for alvor begyndte at stige, går vi mere i discountbutikker, vi køber flere tilbudsvarer og går i højere grad efter supermarkedernes egne og billigere mærker på nederste hylde i stedet dyre varemærker som for eksempel Coca-Cola.

Vi har ikke råd til kød

Når der skal spares, starter vi med at skære ned på det, der er fleksibelt. Vi sælger altså ikke sommerhuset eller bilen som det første, nej vi køber billigere ind og skruer ned for varmen, som er det, der sker lige nu. Vi er i »de små justeringers fase,« som analysechefen kalder det. 

Og særligt på ét punkt er der sket en justering i forbruget, nemlig kødet.

»Vi var i forvejen på vej mod et mindre kødforbrug, men den udvikling er bare accelereret,« fortæller Lars Aarup.

Vores kødforbrug har været langsomt faldende siden 2015, men blandt andet det seneste års prisstigninger betyder, at andelen af danskere, der holder 3-6 kødfri dage om ugen, var på sit højeste i 2022. Og rekordfå spiser kød til aftensmad hver dag.

»Og det er er jo ikke så mærkeligt,« siger Lars Aarup, »for før kostede en pakke hakket oksekød 32 kroner. Nu koster den 52.«

Pristjek er blevet en folkesport

På samme måde som fødevarepriserne har høje elpriser også ændret vores vaner. Hos Green Power Denmark ser de to tydelige tendenser.

»Den ene er, at vi simpelthen sparer på strømmen. Det er både ved at slukke lyset eller i den mere energitunge ende at hænge tøj til tørre i stedet for at tørretumble,« fortæller Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent hos Green Power Denmark.

Danmarks samlede strømforbrug har ellers været stigende de sidste 3-4 år, og man forventede, at stigningen ville fortsætte. Men tværtimod har vi ramt et plateau, og det skyldes ifølge Kristian Rune Poulsen både, at en række virksomheder bruger mindre strøm, og især også, at husejerne i den grad har trukket stikket ud. I september 2022 brugte husejere uden elvarme i gennemsnit 11 procent mindre strøm end i samme periode året før.

»Den anden tendens er, at vi er begyndt at bruge vores el smartere. Vi flytter elforbruget væk fra de timer, hvor det typisk er dyrt at bruge strøm,« siger Kristian Rune Poulsen.

Når strøm er billig, er den også grøn

Dyrest er strømmen i tidsrummet, man kalder kogespidsen, fra klokken 17 til 20. Her laver vi masser af mad, og mange holder fri og opholder sig i hjemmet. Kogespidsens strøm er dyr, blandt andet fordi efterspørgslen er så stor, at den billige grønne vindenergi ikke dækker vores behov. Derfor må elforsyningen suppleres med dyrt kul og olie. Men når vi i stedet udskyder opvasken eller tøjvasken til nattetimerne, hvor strømmen er billig, er den samtidig grøn, fordi den typisk kommer fra ren vindenergi.

Før energikrisen var elpriserne så lave, at stort set ingen danskere gik op i, hvornår de brugte strømmen, og om den var grøn eller sort.

»Men nu hvor der virkelig er kroner at spare ved at flytte en vask eller en opladning af bilen, får det folk op af stolene. Det er jo blevet en hel folkesport,« siger Kristian Rune Poulsen.

Madplaner er nøglen til at spare

Hjemme hos Pernille Oldgaard i Vordingborg er de to genbrugslamper slukket over spisebordet, hvor hun har indrettet sin hjemmearbejdsplads i den ene ende. Hun skriver på et opslag med overskriften »Sparehacks til dagligvarer«, der skal på Instagram i aften, og i teksten nedenunder starter første hack: »Det er veldokumenteret, at mad- og indkøbsplaner betyder mindre madspild og billigere samt sundere indkøb …«

Madplaner er netop en stor del af forklaringen på, hvordan Pernille og hendes mand kunne halvere forbruget.

»I 2019 kiggede jeg vores budget igennem og tænkte: Vi er kun to voksne og en baby, og vi lever ikke i luksus. Så hvorfor bruger vi alle vores penge hver måned?«

Da satte hun sig for at gennemgå parrets økonomi et år tilbage i tiden og kunne se, at de brugte alt for mange penge på, hvad der i hendes øjne var ligegyldige ting.

Fra 7000 til 3500 kr. på mad

»Vi købte blandt andet for dyrt ind, handlede hver eller hver anden dag og gik ikke efter tilbud.«

Før brugte familien i omegnen af 7000 kroner om måneden på dagligvarer, nu er tallet 3500. De handler som udgangspunkt kun én eller to gange om ugen, holder sig til en madplan, undgår at smide ud, har to ugentlige kødfri dage og holder rugbrødsdag om mandagen. I køkkenet er fryseren pakket med mad i bøtter og poser, varer, som familien har købt ind på tilbud eller reddet som datovarer. Jævnligt sørger de for at gennemgå det hele, så intet går til spilde. Derudover køber de mindre tøj og sko til sig selv, køber brugt til børnene, når det er muligt, og nøjes med én bil, selvom de godt kunne bruge to. I stedet har de købt en ladcykel med el, som kan gøre det ud for en bil på korte ture.

Men her ophører de store besparelser også, for prisstigningerne på fødevarer har gjort det svært at holde dagligvareudgifterne nede.

»Vi kan slet ikke spare det samme op nu,« siger Pernille Oldgaard, der gennemsnitligt i 2022 har måttet skrue madposten op til 5000 kroner om måneden.

Når sparsommelighed bliver til madfattigdom

Desværre har det for nogle mere alvorlige konsekvenser, når madpriserne stiger så meget. Ifølge en ny rundspørge, som Madkulturen står bag, springer godt 400.000 danskere måltider over. Tallet kommer bag på Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

»Når det bliver så dyrt at købe rugbrød, at næsten en halv million danskere springer måltider over, så har vi et problem,« siger Judith Kyst.

Hun er bekymret for, at vi er på vej mod en madulighed i samfundet, hvor de, som har mindst, og som samtidig er dårligst til at lave mad, vil komme til at spise væsentligt ringere. Og på længere sigt at vi vil miste hårdt tilkæmpet terræn på etiske dagsordener som økologi og dyrevelfærd, fordi der bliver mindre overskud til at tænke på den slags hensyn.

Klimaet kommer ind af bagdøren

»Men samtidig kan vi se, at 50 procent af danskerne nu har fokus på at bruge, hvad vi har i køleskabet,« fortæller Judith Kyst:

»Så man kan sige, at klimadagsordenen kommer ind ad bagdøren, fordi vi ikke har råd til at smide mad ud og spise kød. På den måde har krisen utilsigtet positive effekter.«

Hvis vi skal lykkes med at bevare en sund madkultur i alle samfundets lag, er det ifølge Judith Kyst en nødvendighed at støve de gamle dyder af. Vi skal lave mad til flere dage, få råvarerne til at strække og bruge, hvad vi har. Det er bare nemmere sagt end gjort.

»Hvis du skal få et hvidkål til at strække i 3 dage, kræver jo, at man har kompetencerne, og dem har mange af os mistet,« mener Judith Kyst. Derfor er det vigtigt, at vi lærer af hinanden og tænker i madfællesskaber.

»Jeg tror, at fællesskaber bliver vigtige nu. Vi skal opsøge fællesskaber, hvor man laver mad og spiser sammen, og hvor dem, der er stærkest, kan hjælpe og lære fra sig.«

En buffer til dårlige tider

Pernille Oldgaard eller Moneymum nyder ikke at lave madplaner og altid handle til så mange dage som muligt. Men hun ser det som en pligt på lige fod med støvsugning, der føles godt, så snart det er overstået. Snusfornuften har hun tillært sig fra de ældre generationer i familien, en mor, en moster og en svigermor, der altid finder de bedste tilbud, eller ved, hvilket opvaskemiddel der kan fjerne pletten. Og på hendes Instagramprofil har et helt indkøbsfællesskab efterhånden taget form.

»Folk er begyndt at sende mig billeder, hvis de har købt datovarer eller fundet et godt tilbud, så jeg kan dele det på min profil. Jeg har også nogle gange delt, når svigermor sender et foto af billig parmesan.«

De gamle dyder er på mange måder vendt tilbage, og det samme burde gælde for privatøkonomien, hvis man spørger Moneymum:

»I bankverdenen har man altid anbefalet at have en buffer til dårlige tider. Som tommelfingerregel skulle der altid stå mellem 3 og 6 måneders udbetalt løn på kontoen. Men nu har der bare været 10 rigtig gode år for de fleste danskere. Derfor har vi glemt kunsten at leve for mindre og sætte penge til side, og den skal vi lære igen.«

Pernille Oldgaard gør sit sparehack-opslag klar til udgivelse og rejser sig fra arbejdsbordet for at spise frokost. Hun hiver en stor salatboks ud af køleskabet med otte rum, der kan ilt-justeres. På den måde forlænges holdbarheden af de de snittede grøntsager, som hun gjorde klar i søndags.