Hjælp dit barn med at klare ventetiden juleaften: 6 gode råd
Juleaftensdag er 4 km længere end alle andre dage på året
For små børn er juleaftensdag 4 km længere end alle andre dage på året. Og der er ikke noget at sige til, at ventetiden føles uendelig lang, siger Heidi Agerkvist, der er psykolog med speciale i børnefamilien og parterapi.
»Dagen er kulminationen på en hel måned – måske endda halvanden – med kæmpe spændingsopbygning: julekalendere, julemænd, juletræstænding, ønskelister og legetøjskataloger og ‘Uh, hvad ønsker du dig?’, spørger alle bedsteforældrene«
Og når det så endelig bliver juleaften, og børnene vågner klokken halv 5 om morgenen fulde af adrenalin, så skal de tage det roligt og være tålmodige helt indtil efter aftensmaden, før gaverne kan blive åbnet.
»Det er et koncept, der er skruet fuldstændig åndssvagt sammen ud fra et børneperspektiv. Alle de timer på dagen, hvor man har bedst energi, skal man bare vente. Når man så er ved at være træt, så skal man først sidde ved bordet i lang tid og opføre sig pænt, og bedstefar kigger, hvis man kommer til at spilde eller hive i dugen, og så skal man lige synge en sang mere. For barnet er det hele tiden: ‘Hvornår kommer vi til det spændende?’«
Hjælp dit barn med nærvær, kontakt og ro
Heidi Agerkvist giver her en håndfuld råd til, hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn på 3-7 år gennem dagen. Kodeordene er nærvær, kontakt og ro.
1) Forstå, at det grundlæggende er en umulig opgave for barnet at skulle vente pænt
Vælger du at holde fast i den klassiske struktur for dagen, kan du ikke forvente, at barnet på egen hånd klarer ventetiden uden bump på vejen. Fordi hjernens strukturer endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede, er det grundlæggende en umulig opgave at stille det lille barn, som helt op til 7-års alderen stadig er udpræget lyst- og impulsstyret. Det gælder i endnu højere grad for drenge end piger. Derfor har barnet brug for forståelse fra forældrene og masser af hjælp til at rumme forventningerne og modstå fristelserne i form af f.eks. gaver, der ligger og lokker under træet.
2) Tag en tur på legepladsen, spil spil, leg med dukker og pynt træet sammen
Afsæt en forælder, bedsteforældre eller en større søskende til at lave hyggelige aktiviteter med det lille barn, så tiden går hurtigere og barnet ikke er overladt til sig selv, mens de voksne stresser rundt og forbereder den store aften. Find f.eks. Uno-spillet frem eller leg med dukker. Nærværet og samværet er det vigtigste, så involvér også gerne barnet i juleforberedelserne, hvis der er overskud og opgaverne, som barnet får, er passende til alderen. Det kan også være en god idé at fjerne sig fysisk fra alt det, der frister eller trigger utålmodigheden, så en god lang tur på legepladsen kan være godt givet ud.
Du er ikke en dårlig forælder, hvis dit barn pisker rundt
Hvis dit barn er oppe og køre og pisker rundt juleaftensdag, skal du ikke begynde at bekymre dig om, hvorvidt der er noget galt, eller om du er en dårlig forælder, der er alt for eftergivende og ikke har opdraget det godt nok. Det handler om, at barnet har et udviklingsniveau, der passer præcist til alderen. Det her er bare en spidsbelastningssituation for barnet.
3) Lad ikke tablet eller iPad passe børnene hele dagen
Hvis barnet er fyldt op på nærvær og kontakt, er der ikke noget i vejen for at lade barnet se en film f.eks. i ulvetimen, mens de sidste forberedelser bliver gjort – især ikke, hvis en voksen ser (og snakker) med. Men det er ikke en god idé at lade barnet være overladt til sig selv og sin tablet fra morgen til aften, selvom barnet måske umiddelbart synes, at det er en helt o.k. aftale. Prisen er, at når barnet kommer ud af boblen og skærmuniverset, så er behovet for kontakten så meget desto større, når I sætter jer til bordet. Sætninger som ‘Jeg vil kun sidde ved siden af mor’ eller ‘det mad er ulækkert’ kan være udtryk for, at barnet er kommet i underskud på nærvær og kontakt. Og så kan middagen pludselig blive ekstra hård at komme igennem for alle.
4) Åben en gave i løbet af dagen – det er ikke snyd!
Overvej at lave en hyggelig seance med en kop te og en småkage, hvor barnet får lov at åbne en gave. Det kan være kl. 10 om formiddagen eller ud på eftermiddagen, så de sidste timer bliver lidt nemmere at komme igennem. Så har I allerede taget hul på noget af det spændende, og det letter lidt af trykket hos barnet. Vælg en lege-gave, så der er underholdning til nogle gode timer. Det kan godt være, der er nogle bedsteforældre, der synes, at I er nogle moderne eftergivende og grænseløse forældre, der danser efter børnenes pibe, men det er faktisk ikke det, I gør. I tilpasser de krav, I stiller til jeres børn, til deres aktuelle udviklingsniveau, og dermed til deres mulighed for at komme dem (kravene) i møde. Det er både klogt og kærligt gjort.
5) Svar med forståelse, når barnet ytrer sin utålmodighed
Uanset hvor meget du gør for at regulere og hjælpe dit barn, så skal du være forberedt på, at barnet alligevel spørger mindst 100 gange, hvornår det er aften eller siger: ‘Jeg kan ikke vente længere’. Her må du huske dig selv på og anerkende, at det er en svær opgave barnet har fået. Sig f.eks ‘Det kan jeg godt forstå. Det er også en svær dag i dag’, og forsøg så at gøre dagens program så konkret for barnet som muligt: ‘Først skal vi det, og så skal vi det, og så kommer farmor og farfar, og så er der ikke så længe til …’ Hvis barnet kan klokken, kan man sige ‘Når den lille viser står på …’ Man kan også gøre tiden mere konkret ved at tegne en cirkel eller firkant for hver time, barnet skal vente, og så strege dem ud en efter en.
6) Bevar roen og undgå at virke stresset
Hvis barnet er lidt ved siden af sig selv eller bliver opkørt i løbet af dagen – og det gør det med stor sandsynlighed – så er den nemmeste måde at berolige det på ved selv at bevare roen, så barnet kan låne noget ro fra dig. Små børn er først ved at lære at regulere sig selv og deres følelser, så de har brug for hjælp. Vær desuden opmærksom på, at det påvirker barnet, hvis forældrene er lidt for pressede eller bekymrer sig ekstra meget om økonomien eller relationen til svigerfamilien. Det gælder både på den store dag og i ugerne op til juleaften.
Kilde: Psykolog Heidi Agerkvist (heidiagerkvist.dk)