camping

Camping med drys og krymmel ovenpå

Camping behøver ikke at involvere pop-up-telt, luftmadras og pløkker. Du kan vågne op blandt vilde dyr, i toppen af et træ eller midt i naturen. Den klassiske campingtur har fået nye adresser.

»Det er særligt at have skoven for sig selv«

»Vi har en tradition – min mand og jeg – hvert år på vores fødselsdag, så arrangerer den ene en dag for den anden, og man må ikke vide, hvad der skal foregå. Det er bare om at følge med. Jeg vidste, at jeg skulle være klar hjemme kl. 12, og så kørte vi afsted, mens jeg prøvede at gætte, hvad der skulle ske. Først ved parkeringspladsen heroppe i Himmerland, fandt jeg ud af, at det var noget med at overnatte i trækronerne. Jeg anede ikke, at det her sted fandtes. Man kommer ind i en skov, går på en lille sti forbi fyrretræer, egetræer og masser af fuglefløjt, og så ligger der 3 hytter på høje pæle oppe under trækronerne. Hytterne er hægtet på et højt træ, hvor stammen går direkte op igennem rummet. Vi kunne høre gøgen og spætterne, der hakkede i stammerne. Og der var en træløber – sådan en sjov lille fugl – der spænede rundt på træstammerne lige for næsen af os. Vi vågnede bare af os selv med duften af granskov og fuglesang midt i trækronerne. Det var helt særligt at føle, at man havde skoven for sig selv.«

Stine Malling Thorsen, 50 år, psykolog, bor i Solrød, overnattede i trætop-hus – Løvtag i Himmerland – med sin mand Benjamin.

»Ovenpå hytten er der en terrasse, hvor vi kan sidde og få et glas prosecco, mens vi kigger ud i lysningen. Der er tilpas langt imellem hytterne, så man føler, at man har skoven helt for sig selv.«

»Vi kan rulle teltsiden op og kigge ud på havet«

»Vi skulle bare have nogle dage uden for meget støj. Vi forventede nok, at vi ville gå en tur, køre lidt rundt i lokalområdet og kigge eller gå ud og bade, men vi forlod ikke stedet. Overhovedet. Vi kom ikke engang ned på stranden. Og den var 20 meter væk. Det var helt perfekt. Vi sad der og drak et glas vin om aftenen. Der var lagt sweatre frem, vi kunne tage på, og der var sørget for ild i et bålfad foran. Vildt hyggeligt. Bare et telt midt ude i naturen med regndråbernes trommen på teltdugen. Om morgenen kunne vi rulle teltsiden op og bare stå og kigge ud på havet og himlen. Højt til loftet, midt i naturen, og der var bare helt fred. Ikke andet omkring dig end teltdug og natur – det var dejligt og meget anderledes, end det vi er vant til. Vi er vant til rutiner, faste vægge og normalen. Det her var ikke normalen. Det var noget helt anderledes. Præcis det vi havde behov for. Vi havde ikke aftalt noget med at slukke mobilen, men vi tændte dem bare slet ikke. Det var der slet ikke behov for.«

Niels Heilberg, 54 år, har et reklamebureau, bor i København, overnattede på glamping – Lillero i Sejrøbugten – med sin kæreste, Mette.

»Vi fik fantastisk fisk til aften, og til morgenmad fik vi en kurv med en masse lækkerier, som vi kunne tage med tilbage til teltet og nyde helt for at os selv. Og så sad vi der for os selv i 3 timer og bare snakkede og hyggede.«

»Vi mangler bare varmen fra Afrikas savanne«

»Da min svigermor fyldte 70 år, blev festen rykket i flere gange på grund af corona, og til sidst blev det så til en tur for hele familien i stedet for en fest. I alt var vi 10 afsted. Hver familie havde sit eget safaritelt. Det var blæsende og regnvejr i løbet af natten, så vinden rev godt i teltdugen, men det var sjovt at vågne op med børnene lige ved siden af de vilde dyr. Da først det værste vejr havde lagt sig, begyndte dyrene rigtigt at komme frem. Dyrepasserne havde sørget for, at der blev fodret om morgenen foran alle teltene, så med tiden bevægede dyreflokkene sig rundt. Der var antiloper, gnuer og giraffer i den indhegning, vi sov ved. Det var sådan nogle hævede telte på pæle med trægulve, som ramte safari-temaet ret godt – og der lå kikkerter, så man kunne stå og kigge ud over »savannen«. Det hele føltes ret safari-agtigt, som man kender det fra film og sådan. Det eneste, der manglede, var den der varme, som jeg forestiller mig der ville være i Afrika.«

Kasper Hansen, 40 år, ingeniør, bor i Glostrup, overnattede i safaripark – Knuthenborg på Lolland – med sin kone Pernille og deres børn Maja og Sofie.

»Det mest særlige var nok om eftermiddagen, da de andre gæster forlod parken. Der blev helt stille, og dyrene stadig gik rundt - men lidt mere frit, når der ikke kørte biler rundt. Det var en fed oplevelse at føle, at man havde det lidt for sig selv.«