Oksekød fra malkekvæg er op til 3-4 gange mere klimaevenligt end det fra kødkvæg - hvis du altså accepterer regnemetoden

Malkekvæg anses for mest klimavenligt

Vi kommer ikke uden om det: Vores kødforbrug må skæres ned, hvis vi skal redde klimaet. Det gælder specielt oksekød, som sammen med lammekød er forbundet med den største udledning af drivhusgasser i form af især prutter og bøvser fra de drøvtyggende dyr.  

Det er dog værd at vide, at kød fra malkekøer – som en bonde holder med henblik på at producere mælk – betragtes som mindre klimabelastende end kød fra kødkvæg, der er blevet sat i verden med det primære formål at blive slagtet. Det er først og fremmest,  fordi klimaaftrykket fra en malkekvæg i høj grad lægges over på mælken. Regnemetoden er altså helt afgørende.

Det betyder, at selvom en malkeko på 5 år nødvendigvis har både pruttet og bøvset langt mere end kødkvægkalven på 10 måneder, ja så ender koen altså alligevel med at være langt mere klimavenlig. Køber du f.eks. et kilo hakket oksekød, som stammer fra en ko, der har tjent som malkeko hele sit liv, er klimaaftrykket på omkring 11 kg CO2 ud fra denne præmis. Kommer det hakkede kilo kød derimod fra en kalv af for eksempel kødkvægracen limousine, er det tilsvarende klimaaftryk næsten 3 gange så højt, nemlig omkring 32 kg CO2.

Det viser en opgørelse, som DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har foretaget.

Kød og kalve fra mælkeproduktionen er »biprodukter«

Bøffen eller det hakkede kød fra malkekoen betragtes i princippet som et biprodukt af mælkeproduktionen. Og det klimaaftryk, der er forbundet med at holde en malkeko i live og vedligeholde den i dens 4-5 år lange liv, lægges altså over på mælken. For det er mælken, der er årsagen til, at vi overhovedet har koen. Dermed bliver aftrykket fra produktionen af kød fra den samme ko nødvendigvis relativt lavt.

Det er også derfor, at kød fra kalve og ungkvæg født af malkekøer ligger helt i top på listen over det mest klimavenlige oksekød. Kalvene er nemlig en naturlig konsekvens, men altså ofte også at betragte som et »biprodukt« af at producere mælk.         

Kødkvæg: Kalven bærer aftrykket fra sin mor

Omvendt forholder det sig med kødkvæg, som altså ikke leverer mælk til kølemontrerne i supermarkedet, men som en bonde holder med det primære formål at producere kød. Det medfører selvsagt et generelt højere klimaaftryk pr. bøf, pakke hakkekød osv.

Og modsat malkekvæg er det desuden her kalvene, som bliver regnet for mest klimatunge. Årsagen er, at hovedproduktet i en kødkvægsproduktion er netop kalvene – hvor det før var mælken. Her bærer kalven altså sin mors aftryk: Når det primære formål med at holde kødkvæg er at producere kalve, ja så må størstedelen af klimaaftrykket ligge på kalvekødet og i mindre grad på kødet fra de voksne dyr, lyder logikken. 

På den måde ender et kilo kød fra en voksen ko, der er sat i verden for at føde kalve til slagtning, med at have næsten samme klimaaftryk som kød fra en malkeko, der har brugt sit liv på at producere mælk.   

Kødkvæg er bedre for biodiversiteten

Kigger vi på oksekødet i et bredere bæredygtighedsperspektiv, er der andre faktorer end klima, der spiller ind. En af dem er påvirkning af biodiversiteten. Og her viser kødkvæget sig faktisk at have en positiv virkning, mens malkekvæget generelt har en negativ indflydelse.

Årsagen er, at kødkvæg ofte græsser på naturlige arealer og dermed er med til at vedligeholde eller ligefrem bidrage positivt til biodiversiteten. I nogle tilfælde indgår kødkvæg som en del af en landmands eller kommunes naturplejeindsats.

Hvad kan du gøre som forbruger?

Hvordan du vil bruge denne viden, næste gang du står i supermarkedet og overvejer at lægge oksekød i kurven, er op til dig. Men for at gøre valget nemmere for dig får du her et par tips til at finde ud af, hvad der rent faktisk er i pakken med oksekød.

Er det malkekvæg eller kødkvæg?

1. I Danmark har vi omkring 83% malkekvæg og 17% kødkvæg. Det afspejler sig også i supermarkedets køledisk med oksekød, hvor langt størstedelen kommer fra malkekøer.
2. Når du køber oksekød – uanset om det er hakkekød, mørbrad eller en culottesteg – og der ikke specifikt står anført, at kødet kommer fra en kødkvægsrace, vil det højst sandsynligt stamme fra malkekvæg. Der kan dog være undtagelser.
3. Der kan godt være en mindre andel kød fra kødkvæg i en pakke hakket oksekød, men regn med, at langt størstedelen kommer fra malkekvæg – medmindre altså andet er anført.

Alder: Stammer kødet fra kalv, ungkvæg eller en »voksen« ko?

1. Køber du en pakke hakket oksekød, og det ikke specifikt er anført, om der er tale om kalvekød eller kød fra ungkvæg, kan kødet komme fra kvæg i alle aldre over 12 måneder. Kalv deklareres altid separat. Ungkvæg deklareres ofte separat. 
2. Køber du en mørbrad, bøf eller en anden udskæring, og der ikke står andet end okse-, så kan kødet stamme fra alt kvæg over 12 måneder.
3. Stammer hakkekødet, bøffen eller en anden udskæring udelukkende fra ungkvæg, vil det som oftest fremgå af pakken. Stammer det fra kalv, vil det altid fremgå af pakken.

Kilder:

- Environmental impact og beef -by life cycle assessment (LCA) – 13 danish beef production systems.

- Troels Kristensen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed på Aarhus Universitet,

- Rasmus Holgersen, Kategorichef i Coop